Hvem bærer ansvaret for stigende antibiotikaresistens?

En af de store globale sundhedsudfordringer er den stigende antibiotikaresistens. Verdenssamfundet har i flere år snakket om problemet og behovet for at skære ned på brugen af antibiotika til dyr. Men er det landmændenes skyld, eller er der oversete bagmænd, som skaber kaos i kulissen?

Det er to år siden, at Verdenssundhedsorganisation WHO var ude med en bøn: Stop med at brug antibiotika til sunde dyr. Bønnen var henvendt til de mange landmænd, som bruger antibiotika som en forebyggende behandling, eller på raske dyr, hvis bare en eller få af deres grise bliver syge. Den standard, peger forskning på, at vi skal gøre op med.

For den massive brug af antibiotika er ved at udvikle sig til en alvorlig sundhedskrise. I praksis betyder det, at mennesker, som har alvorligt brug for at blive behandlet med antibiotika, ikke kan regne med at blive raske.

Det skyldes to ting. For det første kan bakterier hos dyr udvikle resistens over for de mest gængse brug af antibiotika i landbruget. Derefter kan bakterierne sprede sig til mennesker – enten via fødevare eller fra dyr til mennesker.

Den anden problematik ligger i, at flere af de antibiotika, som vi er afhængige af til behandling af syge individer, også bliver brugt i landbruget. De typer af antibiotika kan derfor med tiden blive ubrugelige, fordi de bakterier, de hidtil har virket på, ikke lader sig slå ned af medicinen.

Blev advaret allerede i 2015

Der har i flere år været kritik af landmændene og appeller til dem som den, WHO udsendte i 2017. Men i sidste uge kunne The New York Times fortælle, at i hvert fald en farmaceutisk virksomhed, som netop laver antibiotika målrettet landbruget, faktisk har reklameret med en bred brug af medicinen. De har endvidere markedsført deres produkt på, at det giver federe grise – og mere gris er jo som bekendt lig med flere penge.

Virksomheden hedder Elanco. De blev allerede advaret om deres markedsføring for fire år siden. Her var det virksomheden Novartis Animal Health, som var blevet opkøbt af Elanco, der reklamerede med, at deres medikamenter gav federe grise. Det fik The Food and Drug Administration (FDA) i USA til at advare underselskabet om, at deres reklame var forkert markedsføring, og at deres antibiotika cocktail ikke var sikker.

En af de typer antibiotika, som Elanco producerer, sælger og presser frem hedder tiamulin. Tiamulin er af WHO anset for at være vigtig i medicinsk behandling af mennesker.

Det handler om penge

Når Elanco alligevel så sent som sidste år uddelte pamfletter på en stor messe for svineindustrien, hvori de fastholdt samme pointer, som deres underselskab havde gjort tre år forinden, og som de var blevet advaret imod, skyldes det penge.

Ellen Silbergeld, som er professor på Johns Hopkins University og har arbejdet med WHO om netop resistens, udtaler til The New York Times:

– De gør det for pengene. Det er det, det handler om. Det er det, det altid har handlet om.

Og der er mange penge på spil. Regnskaber fra Elanco og deres største konkurrent viser, at de to firmaer til sammen sælger antibiotika til landbruget i omegnen af to milliarder om året. Det betyder for Elanco, at antibiotika til dyr udgør en tredjedel af deres samlede indtjening.

Manglende politisk indgriben

Problemet er selvfølgelig, at vi kan ende med en situation, som er meget lig tiden inden antibiotika. At vi er ude af stand til at behandle selv simple sygdomme, hvor vi i dag er afhængige af eksempelvis penicillin for at blive raske. Både Silbergeld og flere andre er bekymrede for udviklingen.

Thomas R. Frieden, som er tidligere chef for Center for Disease Control (CDC) and Prevention, har tidligere advaret om, at den stigende antibiotikaresistens kan betyde, at den medicinske skattekiste er tom, når vi har allermest brug for den.

Og eksperter udtrykker bekymring for den manglende politiske indgriben. I USA har præsident Donald Trump udpeget Ted McKinney, som tidligere havde en toppost i Elanco, som undersekretær for landbrug og udenlandske landbrugsaffære. Han udtalte på et møde med myndigheder indenfor fødevaresikkerhed så sent som sidste år, at man indenfor landbruget ikke kun skulle anse de mennesker, som køber varer fra landbruget som forbrugere, fordi det går ud over medicinalvirksomhederne.

I 2017 lavede FDA nye regler. Men de regler er fyldt med huller. Inden sin død udtalte Louise M. Slaughter, som var demokrat i New York og uddannet mikrobiolog, om reglerne:

-De er ubrugelige. Det er derfor industrien bakker dem op.

Selvom problemerne skitseret her i høj grad handler om USA, er problemet med resistens globalt og grænseoverskridende. Derfor er det også væsentligt for danskernes sundhed, hvordan medicinen bliver forvaltet i andre lande. Herhjemme bruger vi også antibiotika i landbruget.