1 person
1 dl grovvalsede havregryn
½ spsk chiafrø
1 dl plantemælk
1-2 dadler alt efter hvor sød du ønsker grøden
50 g rabarber i små stykker
25 g blåbær
1 lille gulerod ca. 40 g
10 g valnødder
½ tsk kanel
¼ tsk kardemomme
Et lille drys nelliker
Knap en ¼ tsk salt
½ tsk bagepulver
½ spsk hørfrø
½ – 1 tsk hybenpulver
(soja)yoghurt
Begynd med at rive guleroden fint, bræk valnødderne i mindre stykker og skær dadlen/dadlerne i helt små stykker.
Kom alle ingredienser undtagen hørfrø, hybenpulver og yoghurt i en skål og rør det sammen.
Fordel grøden i et tyndt lag i en form på ca. 14 x 20 cm og bag grøden ved 175 grader i 40 minutter.
Lad den bagte grød køle lidt af og knus imens hørfrøene i en kaffemølle.
Top grøden med yoghurt, knuste hørfrø og hybenpulver, og nyd din morgenmad.