Stress påvirker kroppens psykologiske funktioner i hjernen så som humøret, evnen til at løse problemer og overskuddet til at få dagligdagen til at fungere. Men stress påvirker også vores anden ”hjerne”, som sidder i maven.
I tarmene lever mere end 1000 forskellige bakterier, der tilsammen sørger for, at du har det godt, og at kroppen fungerer, som den skal.
Når arbejdet, privatlivet og andre faktorer fra omgivelserne stresser, påvirker det også mavehjernen, og forstyrrer den sunde tarmflora, hvilket kan føre til ubehag i maven. De typiske symptomer er smerter, diarré, forstoppelse, oppustethed og kvalme.
Men faktisk kan det hjælpe at tilføre tarmen nye bakterier. Det kan gøres via probiotika i form af sunde mælkesyrebakterier, der hjælper til en sund tarmflora.
En stor og omfattende klinisk undersøgelse af probiotikas virkning på kronisk stress blev publiceret i 2008. Over en periode på tre uger fik halvdelen af en gruppe stresspatienter probiotika bestående af mælkesyrebakterierne Lactobacillus Helveticus Rosell-52 og Bifidobacterium Longum Rosell-175 i stikform. Den anden halvdel fik placebo-kapsler.
Deltagerne, der fik mælkesyrebakterier, fik halveret deres stressforårsagede mavetarmsymptomer med 50 pct. i forhold til placebo-gruppen. Derudover så det ud til, at probiotika også reducerede hjertekar-symptomer som hjertebanken. Det tyder altså på, at stressramte kan have gavn af mælkesyrebakterier.
Fysisk aktivitet kan også stresse maven. Mild til moderat træning er sundt for maven, men hvis træningen bliver for hård og anstrengende, kan det give forstyrrelser i tarmsystemet. Når du dyrker motion, bruger lungerne og hjertet størstedelen af din blodtilførsel, og det kan påvirke dine andre organer, hvis du træner for hårdt.
Ved hård træning kan tarmens bløde muskler blive berøvet op til 80 pct. af dens normale blodtilførsel. Det kan forstyrre tarmens bevægelighed, skade tarmcellerne og føre til øget tarmpermeabilitet (utæt tarm).
Her kan probiotika i form af mælkesyrebakterier også hjælpe tarmen tilbage til en normal funktion igen. Mælkesyrebakterierne kan fås kapselform i form af produktet Lactiplus. To kapsler indeholder fem milliarder mælkesyrebakterier, hvilket svarer til en liter yoghurt. Tarmen bliver mættet af de gavnlige bakterier, som forbliver levende og har deres virkning hele vejen igennem tarmen.
Glad mave med mælkesyrebakterierProbiotika betyder ”fremmer liv.” I stedet for at slå bakterierne i kroppen ihjel, som antibiotika gør, tilfører probiotika gode bakterier til tarmen, der hjælper kroppen til at få en sund tarmflora og komme tilbage til en naturlig tarmfunktion. Der findes mange forskellige typer af tarmbakterier, og vi har behov for den varierede kombination for at tarmen fungerer optimalt. Lactiplus fra Lallemand indeholder seks bakteriestammer, der er nøje udvalgt og afstemt til optimal virkning i hele tarmsystemet. To kapsler om dagen tilfører din krop fem milliarder mælkesyrebakterier. Test viser, at bakterierne fortsat er levende, når de forlader kroppen igen, hvilket betyder, at de har udført deres job gennem tarmsystemet. Derudover indeholder produktet også calcium, C-vitamin og selen, der supplerer mælkesyrebakteriernes positive virkning på immunsystemet og bidrager til fordøjelsesenzymernes normale funktion. __________
|
Probiotika påvirker humøretEt klinisk studie har kigget på virkningen af probiotika ved psykiske symptomer på stress. Halvdelen af deltagerne fik problo’Stick – en kombination af Lactobacillus Helveticus Rosell-52 og Bifidobacterium Longum Rosell-175 i stikform, mens den anden halvdel fik placebo. I en måned blev deltagernes egen oplevelse af de psykiske symptomer dagligt noteret. Her oplevede den aktive gruppe løbende et forbedret humør og færre tegn på angst og depression. Derudover fik de mindsket de fysiologiske tegn på stress. Forbedring af humør i % Placebo 30,7 % Problo’Stick 44,4% __________
|
Seks bakteriestammerLactiplus indeholder seks bakteriestammer: Lactobacillus rhamnosus Rosell-11 Sammen mindsker de stressforårsagede mavetarmsymptomer samt beskytter immunforsvaret og mavetarmsystemet. |