Bæredygtighed er en sjov fluffy størrelse. Mest fordi ordet kan dække over rigtig mange forhold – det kan nemlig både handle om, at noget er økonomisk, miljømæssigt eller socialt forsvarligt. Altså kan det betale sig i forhold til et alternativ, hvis man vil have en given gevinst!
De senere år er bæredygtighed især blevet forbundet med miljøet – for uanset, hvor griske vi er, dæmrer det for flere og flere, at vi intet er uden Moder Jord, rent vand og en luft, vi tør indånde. Men begrebet giver stadig mulighed for fortolkninger og misbrug, ligesom regnskabet kan tage sig noget anderledes ud, når man regner efter. Vi har fundet nogle områder, hvor du som forbruger kan være opmærksom, og måske blive klogere på, hvordan du med en lille indsats kan gøre en forskel.
Ingen af os går helt i et nul-regnskab gennem livet. Men vi sætter større eller mindre aftryk på vores fælles jord, så vi håber, du vil lade dig inspirere til at gøre det lidt grønnere for alle. Dette er dog ikke en bæredygtigheds-guide fra A-Z, nærmere et nedslag på aktuel viden, idéer og tankevækkende pointer.
Greenwashing er et ord opstået i kølvandet på den store hype omkring bæredygtighed. Kort fortalt er ordet affødt af hvidvaskning, der jo som bekendt dækker over at ‘vaske’ sorte penge hvide. I greenwashing handler det om at vaske sorte virksomheder eller brands grønne. Det betyder altså, at produktet ikke er nær så grønt og bæredygtigt fremstillet, som markedsføringen lader fortæller.
Problemet er ifølge miljøorganisationer stigende, og derfor har de som modsvar intensiveret overvågningen. Alt efter syndens størrelse vil organisationerne herefter forsøge at gøre opmærksom gennem medier og protester. Men der er efterhånden mange områder, hvor vi som forbrugere selv er nødt til at være kritiske og på stikkerne, hvis vi ikke vil falde for virksomhedernes markedsføring på et for spinkelt grundlag.
Rigtig meget af det, vi spiser, indtager, omgiver os med kommer fra naturen. Men der er stor forskel på, hvor stort et aftryk forskellige planter og dyr sætter på klimaregnskabet.
Du ved nok allerede, at oksekød er en alvorlig belastning for miljøet. Eller at bomuldproduktion kræver store mængder vand. Men hvis alternativet er udelukkende at gå i uld og spise fisk, der er overfisket, så har du ikke gjort så mange en tjeneste.
Til gengæld findes der mere nøjsomme eller hurtigtvoksende planter, der rækker længere og dermed bedre betaler sig. Kål og rodfrugter er gode eksempler på fødevarer, som mætter og nærer – og så er det oven i købet billig plantemad. Men selvfølgelig går regnskabet ikke op, hvis du altid smider at halvt kålhoved ud. Så tænk over dit forbrug, og hvordan du får det hele brugt!
Ligeledes, når du køber møbler – vælg altid FSC-mærket – så du ikke deltager i udryddelsen af regnskoven. Og evt. betræk, der ikke består af læder, sart stof eller andet, der får dig til at forbruge hurtigt igen.
Hampplanten er om noget en bæredygtig plante, både fordi den er hårdfør og nøjsom, men især fordi hele planten kan bruges og så er den næringsrig!
Tidligere lavede man papir af hamp – selv dollarsedlen var lavet af hamppapir en overgang, og plantens stærke fibre kan bruges til tøj, reb og beklædninger.
Den hamp, der produceres økologisk i Danmark, leverer hampefrø med en noget nær perfekt ernæringsmæssig sammensætning, både hvad angår fedtsyrer og aminosyrer. Du kan altså næsten leve udelukkende af planten!
Mange forbinder dog stadig planten med de euforiserende stoffer, som også kan udvindes, og desværre har det længe overskygget alle fordelene ved den nøjsomme plante. At cannabisolien fra hamp også har vist sig at have gode sundhedsmæssige egenskaber, har i nogen grad medvirket til, at hampen er blevet mere stueren – og under alle omstændigheder har vi set flere og flere spændende hampprodukter på markedet de senere år.
Plastikposerne fik pludseligt et øjebliks medhold, da DTUs undersøgelse omkring plastikposer versus genbrugelige bomuldsposer ramte medierne i vinter.
Men undersøgelsen, der viste, at plastikposer var bedre og mere miljørigtige at anvende end bomuldsnet, var baseret på et rimelig ensidigt og snævert grundlag.
Kort fortalt lød konklusionen, at du skal bruge din stofpose 7100 gange, før det er et alternativ, der belaster miljøet mindre en plastikposen. Men beregningen var udelukkende baseret på nedbrydningen af ozonlaget som parameter, og man havde forudsat, at plastikposen altid endte på et dansk forbrændingsanlæg. Havde man inddraget andre parametre, havde miljøregnskabet set anderledes ud.
Skal man uddrage noget positivt af undersøgelsen, så er det, at vi selvfølgelig altid skal være kritiske overfor alternativer til plastik. For ja, bomuldsdyrkninger er miljøbelastende, ligesom glas og andre alternativer til plastikprodukter. Til gengæld er det ikke dem, der hober sig op som øer rundt omkring i verdenshavene.
At købe mad pakket i plastik føles ikke altid rigtigt, men hvis alternativet er kartoner, glas eller dåser, som IKKE genbruges, så kan det være det mindst lige så miljøbelastende.
Fairtrade, svanemærket, EU-blomsten, Øko-tex osv. Der er masser af mærker at kigge efter, og som garanterer, at der tages hensyn til miljø, mennesker og i sidste ende dig i fremstillingen af de forskellige produkter. Men de fleste mærker gives efter en standard, der ikke nødvendigvis garanterer, at det er bæredygtigt i alleryderste led.
Hvis du vil vide præcis, hvad de forskellige mærker dækker over, er det let at finde på nettet. Men fordi sprøjtemidler er undgået i produktionen, er det jo ikke ensbetydende med, at det er bæredygtigt at fragte produktet om på den anden side af jorden.
En økologisk tomat fra Spanien kan således lyde uhensigtsmæssigt, men hvis alternativet er en drivhustomat uden for sæson fra Danmark, kan den spanske tomat godt være den mest bæredygtige.
Vi lever i et brug-og-smid-væk-samfund, og selvom vi på nogle fronter er blevet mere bevidste, er det blevet så let og billigt at anskaffe sig nyt, når noget går i stykker eller bliver gammelt, at vi sjældent giver det mange overvejelser.
Men hver gang vi udskifter et møbel, noget elektronik, et stykke tøj eller dele af boligen, så skal denne del produceres, transporteres og opbevares. Så hvis du kan købe brugt, genbruge dele eller sælge/forære dine aflagte sager, så har du sparet miljøet for en del af denne belastning hver gang.
Mulighederne for genbrug er mangedoblet de senere år, hvor miljøbevidste ildsjæle har fået sjove og genbrugelige idéer til, hvordan vi kan blive bedre til at udnytte de produkter, vi allerede har fremstillet en gang. Så antikvitetshandlere, loppemarkeder og genbrugsbutikker er ikke de eneste muligheder.
Kilder: kforum.dk, goingzerowaste.com, Videnskab.dk
‘Bæredygtig livsstil’ er en ny bog med masser af forslag til dig, der søger inspiration og viden om, hvordan du kan gøre en forskel.
Calina Leonhardt, blogger på NeoHippie.dk og praksisekspert i Zero Waste, minimalisme og miljøvenlig livsstil, giver i bogen sine tips til, hvordan du kan ændre dine vaner og vende tilbage til en mere simpel og bæredygtig levevis uden at gå på kompromis med hverken smag eller komfort.
Udgivet på People’s Press til vejl. pris kr. 249,95.
Forrige artikelIgnorerer du disse fem tegn på dårlig blodcirkulation?
Næste artikelBørn har godt af udeliv, men pas på de giftige planter i haven