Hvordan behandler man burning mouth syndrom? Det svarer læge Maria Langbak på i denne brevkasse.
Hvordan behandler man burning mouth syndrom? Jeg har ikke haft corona, men er vaccineret. Jeg har ikke kunnet spise og drikke ordentligt i 4 måneder.
Vh Lisa
Det lyder virkelig ubehageligt ikke at kunne spise eller drikke ordentlig i 4 måneder.
Burning mouth er en tilstand kendetegnet ved en brændende fornemmelse i munden. Man er ikke klar over årsagen til fremkomsten af disse symptomer. Der formodes at være nogle hypersensitive nerveender i munden og en dysfunktion i hjernenerver knyttet til smagssansen. Mere alternative hypoteser er en underliggende virusproblematik.
Først og fremmest er det vigtigt, at sikre sundheden af nervesystemet. B-vitaminer er vigtige her og i særdeleshed B12-vitamin. Har du mon fået målt den hos din egen læge – ellers vil jeg anbefale det. I samme omgang kan det være godt at få målt blodprocent og jerndepoter.
Zink er endvidere vigtig for nervehelingen, så hvis du ikke allerede tager tilskud af det, vil jeg anbefale opstart af Omnizink fra Biosym.
Der kan være mange forskellige relevante tilskud. Her er blot nævnt nogle stykker.
I et dobbelt-blindet placebokontrolleret studie fik halvdelen af deltagerne 600 mg alpha-liponsyre dagligt i 2 måneder. 64% af de mennesker, som fik alpha-liponsyre, opnåede en forbedring mod 27% i placebogruppen.
Flere studier har endvidere vist, at mundskyl med en blanding af vand og cayennepeber kan virke smertestillende. I ét studie oplevede 80% forbedring af symptomerne. Optimalt set skal blandingsforholdet være 1:1. Start dog med 2:1 – hvilket lavpraktisk gøres ved at blande 2 tsk vand med 1 tsk cayennepeber. Gurgle munden med det i ca. 20 sekunder, eller hvad du kan holde til. Trap langsomt op derfra.
Mange har ligeledes gavn af aloe vera gel/drik og honning, da det lindrer den brændende smerte. Den samme effekt har pebermynte, der kan drikkes som te og gurgles i munden.
Derudover vil jeg anbefale de homøopatiske midler Mezerum D6 og Silicea/Belladonna comp. fra Allergica. De virker på de brændende smerter, beroliger nervesystemet og leder immunforsvaret til hovedregionen.
Sidst men ikke mindst skal nævnes, at det er vigtigt at arbejde med dit stressniveau.
God bedring
Mvh Maria Langbak