Lykken finder du i din egen krop!

Har du nogen sinde prøvet at skulle forklare noget, du knap nok selv kan finde hoved og hale i, men som alligevel føles helt rigtigt? Det er så det, denne skribent lige nu vil forsøge…

Denne artikel er nødt til at være personlig – ellers bliver det helt umuligt at beskrive, hvad Tara Summers DNA-aktivering går ud på. For selv om jeg har studeret hendes hjemmeside www.sansekompasset.dk inden mødet, er jeg stadig lidt i tvivl om, hvad det er, jeg har sagt ja til at prøve.

Tara Summer tager ellers udgangspunkt i noget så simpelt og letforståeligt, at vi alle fødes med potentiale til at blive både lykkelige, sunde, sprudlende og kærlige mennesker, men at der går rigtig meget galt undervejs for mange af os, så vi både føler os utilfredse, angste, uelskede og ude af stand til selv at gøre noget ved det. Især det sidste skal vise sig at være der, hvor skoen trykker allermest for de fleste.

For spørger man Tara Summer om, hvordan vi finder løsningen, så peger hun på, at vi alle besidder alle følelserne og dermed også evnen til lykke og velvære. Vi skal bare turde…

Tara Summer mistede begge sine forældre i en ung alder og levede selv med den overbevisning, at smerten gjorde hende unormal.

– Men det slog mig fornylig, at smerten er det normale. Jeg møder så mange med smerter, misbrug, overgreb i bagagen, angst og tvivl. Vi kommer over det, hvis vi tør tale og bringe det frem i lyset. Ved at turde være i sorgen, gå ind i den, være den man er, så man tør give slip – så bliver man i stand til at vippe det over til lykke.

Lykkeknapperne i kroppen

Tara starter med at fortælle sin forhistorie, der sjovt nok til forveksling ligner rigtig mange alternative behandleres: Hun havde uddannelse og karriere, men gik ned med stress, ondt i hele kroppen og en overvældende tristhed. Det særlige ved Taras historie er til gengæld, at hun valgte at reagere prompte og massivt. Hun solgte alt og rejste til New York med to kufferter og en luftmadras. Ikke at det i sig selv er særligt saliggørende, men i sin søgen efter mere indhold i livet, stødte hun helt tilfældigt ind i en yogainstruktør, Indra, der arbejdede med DNA-aktivering. Og så var Tara solgt.

– I DNA-aktivering arbejder man med det, jeg kalder ‘lykkeknapper’. Det er punkter i os selv, som vi kan aktivere alt efter, hvad vi har behov for at arbejde med. Vi er så vant til at hente følelserne i verden uden for, men rent faktisk er alt til stede allerede i os selv, forklarer Tara.

Vores lykkeknapper bliver gennem hele livet påvirket af vores opdragelse og folk omkring os, men også af kosten, tungmetaller og elektronik. Mange af disse påvirkninger gør, at vi mister kontakten og dermed evnen til at aktivere vores lykkeknapper, når vi har behov. Vi har altså alle evnen til at være lykkelige, stråle og skabe, vi skal bare være i kontakt med os selv.

– Vi bliver ikke opdraget til det, så vi er så bange for at stå i vores egen power. Dybest set er det en fællesnævner ved ret mange af mine sessioner: At vi ikke tør stå i vores eget lys og gøre det, vi inderst inde drømmer om. Heldigvis er der ikke så meget tabu omkring det længere, så flere ønsker at gøre noget ved det og nå ind til kernen, siger Tara.

Jeg er afhængig!

Jeg er blevet bedt om at komme med et område, jeg gerne vil arbejde med eller ændre i mit liv. Det kan være sin udfordring at vælge, når man ikke har et stort altoverskyggende problem, men man skulle jo være et skarn, hvis man ikke kan finde en lille ting, man gerne vil ændre på. Det viser sig også, at jeg sagtens kan bruge hjælp til et problem: Nemlig min hang til at forfalde til såkaldt ‘forbudte’ sager, når jeg vil belønne mig selv.

Selvom jeg hver dag beskæftiger mig med sundhed, kan jeg ikke forklare mig selv, at nogle ting bare ikke er godt for mig. Lige en ekstra kop kaffe, et glas vin (der bliver til to) fredag aften, søde sager eller mad, der ikke gør noget godt for mig. Jeg kender alle de gode råd, alle knebene til at undgå og erstatte de ‘forbudte’ sager, men jeg falder i gang på gang imod alle forsæt om, at gøre noget bedre for min krop.

– Nå, du mener en form for afhængighed? Spørger Tara.

Og lige da hun siger det, står det banalt og lysende klart. Ja, det er vel en form for afhængighed.

Meditativ påvirkning

Da Tara har fået spurgt ind til mit problem, skal vi til selve DNA-aktiveringen, der vel bedst kan beskrives som en slags guidet meditation. Jeg bliver inviteret hen på sengen, hvor det er meningen, at jeg skal slappe helt af. Det er oven i købet tilladt at døse hen.

Tara taler med sin rolige stemme, hun taler til områder i mit hoved og min mave, der har med min styrke og selvværd at gøre. Hun taler om kærlighed til mig selv, til at være den, jeg er, og give mig selv tilladelse til at gøre det bedst mulige for mig. Eller sådan hører jeg det i hvert fald, men indrømmet – jeg falder også helt hen i al den afslappethed.

Bagefter består den største udfordring i at ‘vågne’ op igen. Jeg mærker ikke umiddelbart nogen større forskel, og Tara råder mig – fornuftigt nok – til efterfølgende at tage et skridt ad gangen i mit videre arbejde med mine afhængigheder.

Tara arbejder normalt med folk i endnu en konsultation, men jeg skal ikke kunne afvise, at en konsultation faktisk har trykket på mine lykkeknapper. Jeg er i hvert fald blevet bevidst i min snak med Tara om, hvad der er på spil i forbindelse med mit problem. Og så er jeg blevet en lidt mere tålmodig og tilfreds korsridder ud af afhængighedens kløer.

En måned efter besøget er jeg nået flere skridt længere. Jeg kan måske bedst beskrive det som, at jeg er blevet bedre til at rumme både at sige nej til fristelser og alligevel have det godt (ingen uro i kroppen over at ‘gå glip af noget’), og samtidig er jeg blevet bedre til at klappe mig selv på skuldrene over selv små skridt. Alt i alt fremskridt, og måske ligefrem en lille smule mere lykke.