Vacciner: Skal – skal ikke?

Det handler om børne-vaccinationerne. Et emne, som kan skabe meget stor debat hos fagfolk og hos børnefamilier. I grunden behøver denne artikel kun fylde overskriften. For sådan set ligger hele konklusionen her.

Du får nemlig ikke en endegyldig anbefaling for eller imod vaccinationer ved at læse denne artikel. Det er emnet alt for komplekst og individuelt til, at man kan give.

Hovedbudskabet er, at du skal tage stilling. Du skal svare på spørgsmålet på dit barns vegne: ’Skal – skal ikke vaccinere?’. Rigtig mange børnefamilier tager nemlig slet ikke stilling. De følger bare anbefalingerne fra myndighederne uden at overveje fordele og ulemper. Men for at hjælpe dig lidt på vej får du her noget viden og nogle informationer, som kan hjælpe dig til at tage den individuelle beslutning, som passer til din familie.

Som forældre kommer du til at træffe mange valg på dine børns vegne. Lige fra de små valg: Hvilket tøj skal dit barn have på i dag? Til større valg: Hvor skal dit barn passes og gå i skole?

Når det drejer sig om vacciner, drejer oplysninger sig i høj grad om virkning og mulige bivirkninger.

Husk, at du har ret til at kende alle alvorlige bivirkninger ved vacciner – også de sjældne. Det siger loven om patienters retsstilling.  Men du kan ikke regne  med, at du får dem oplyst automatisk. Det kan godt være nødvendigt at spørge din læge specifikt.

Børne-vaccinationsprogrammet i Danmark i dag består af vaccinationer mod: Difteri (alvorlig halsbetændelse), tetanus (stivkrampe), kighoste, polio (børnelammelse), 2 typer meningitis (hjernehindebetændelse), mæslinger/fåresyge/røde hunde (MFR) og livmoderhalskræft/kønsvorter (HPV-virus).

Hvad er en vaccine?

Når barnet vaccineres, danner det antistoffer, som udgør et slags lager af ”hukommelsesceller”. Cellerne hjælper barnet til at modstå infektionen, hvis barnet skulle blive udsat for den igen. De beskytter altså helt eller delvist, ligesom hvis barnet selv havde haft sygdommen.  

Nogle vaccinationer beskytter ikke kun barnet selv, men også andre. F.eks. vaccinationen mod kighoste, når barnet bliver fem år. Kighoste ikke så farlig for et femårs barn, men det kan nemt smitte små søskende eller andre spædbørn, som måske ikke er vaccinerede endnu, og her kan sygdommen være livstruende.

En vaccine dyrkes på et proteinholdigt medie. Derefter tilsættes forskellige stoffer som antiobiotika, formaldehyd osv. for at rense vaccinen og for at svække eller deaktivere mikroorganismer.

Effekten af en vaccination holder i forskellige antal år.Vaccinen mod kighoste holder f.eks. 5-10 år. Hvorimod vaccinen mod polio har livsvarig effekt. Immuniteten efter en vaccination er som regel ikke så holdbar, som hvis dit barn selv har haft sygdommen. Du kan altså faktisk i nogle tilfældre godt få en sygdom, selvom du er vaccineret. En af ulemperne ved det er, at du kan opnå en falsk tryghed, som gør, at du så først genkender sygdommen et godt stykke henne i forløbet, og derfor ikke får sat behandingen ind med det samme.

Sygdommenes bivirkninger

Lad os kigge lidt nærmere på et par af sygdommene bag vaccinerne:

Mæslinger er en virus, der kan føre til lungebetændelse, mellemørebetændelse og i sjældne tilfælde meningitis. Mæslinger kan ikke behandles.

Mæslinger er den mest alvorlige af børnesygdommene. Den giver alvorlig hjernebetændelse hos en ud af 1.000, og man regner med at en ud af 100.000 får en meget alvorlig hjernebetændelse. Ca. 15 pct. oplever at få følgesygdomme som mellemøre- og lungebetændelse. Men risikoen for komplikationer er højere hos teenagere og voksne end hos børn.

Røde hunde er en ufarlig virussygdom for børn, men den er meget alvorlig for gravide. Ved smitte i de første tre måneder af graviditeten opstår der fosterskade hos 80-90 pct. af de ramte. Man mener, at den bedste måde at beskytte gravide på, er at forhindre virusi at sprede sig i befolkningen.

Fåresyge kan blandt andet give problemer, hvis den rammer drenge efter puberteten. Så kan virus sætte sig på testiklerne og gøre dem sterile.

Bivirkninger ved vacciner

Og hvordan ser det så ud med bivirkningerne ved vacciner?  I det her tilfælde er det den såkaldte MFR-vaccination (mæslinger, fåresyge, røde hunde), der anbefales, når barnet er 15 måneder og 4 år gammel.

Hos 5-6 børn ud af 10.000 anmeldes bivirkninger. Kritikere mener, at det tal i virkeligheden er meget højere, men at det bare ikke indberettes.

De mest almindelige bivirkninger svarer til en mild grad af sygdommen. Hos enkelte børn kan der opstå feberkramper. I meget få tilfælde (1 barn om året) fører vaccinationen til hjernehindebetændelse. Der er set enkelte tilfælde af gangforstyrrelser, og enkelte børn har fået kroniske skader i form af epilepsi.

Så der er altså vigtig information at holde op imod hinanden, når valget skal træffes. Og det gælder alle de forskellige vaccinationer. Derudover er der også overvejelserne om, at børnesygdommene kan være med til at modne barnet og styrke immunforsvaret. Nogle undersøgelser har endda vist, at ikke-vaccinerede børn har mindre tendens til allergi.

Hvis du vælger vaccine

Hvis du vælger at vaccinere dit barn, så er der nogle ting, du kan gøre for at minimere bivirkningerne.

Først og fremmest skal du være sikker på, at dit barn er fuldstændig frisk og rask, når det bliver vaccineret.

Dit barn må ikke være utilpas, og det må heller ikke lige have overstået en sygdom. Vælg gerne et tidspunkt på året, hvor der ikke er så mange forkølelser og infektioner: Maj, juni, juli og august kan være gode.

Hvis dit barn har nogle kendte allergier, så husk at spørge ind til vaccinens indholdsstoffer for at sikre, at den ikke indeholder noget af det, som dit barn ikke kan tåle. Hvis den gør, så overvej, om vaccinen kan undværes.

Hvis dit barn reagerer kraftigt på en vaccination, så vent gerne lidt længere tid før revaccinationen. Og prøv at afklare, hvad det var, barnet reagerede på.

Du kan styrke dit barn generelt ved at sørge for sund kost, tilskud af en god vitaminpille, ekstra D-vitamin, fiskeolie og probiotika hver dag. Sørg for, at dit barn får søvn og hvile nok. Og at det får motion og bevægelse i hverdagen.

Derudover kan du styrke dit barn ekstra i dagene op til vaccinationen. Thuja d6 er et godt homøopatisk middel at booste med før og efter. Giv 5 dråber 3 gange dagligt i en uge før og efter. Giv også gerne dit barn friskpresset grøntsagsjuice.

Under selve vaccinationen kan det være en god hjælp at give 4 dråber af Bachs Rescue dråber til både den voksne og barnet. Det hjælper til at gøre situationen mindre stresset. En rolig psyke giver bedre basis for, at kroppen kan håndtere udfordringerne.

Hvis du vælger vaccinen fra

Hvis du vælger ikke at vaccinere dit barn, er der også nogle overvejelser, du må gøre dig.

Du må overveje, om du har tid og overskud til at støtte sit syge barn med især ro og fred, eller om man vil vælge at sige ja tak til antibiotikabehandling, hvis ens barn eksempelvis får kighoste. Et forløb med mæslinger tager f.eks. ca. 4 uger. Så det skal med i dine overvejelser, når du vælger, om dit barn skal vaccineres eller ej.

Det er også en mulighed at dele vaccinerne op. I nogle tilfælde er det en god ide – i andre en dårlig. Hvis man f.eks gerne vil give alle vaccinerne og starte ved tre måneders-alderen, er det en dårlig ide. Barnet skal have mange vacciner – og dermed også mange tilsætningsstoffer.

Hvis man derimod vælger kun at give nogle af vaccinerne, kan det være en udmærket ide.

Det er ikke et nemt valg at tage: Skal/skal ikke. Men ikke at tage stilling er også et valg. Så jeg vil alligevel anbefale dig at sætte dig ind i emnet og evt. drøfte det med mennesker, som du har tillid til.

Vil du vide mere?

Få mere information på: www.vaccineinfo.dk