Nyheder

Bekæmp børneeksem med D-vitaminer

7. november 2017

Atopisk eksem, i folkemunde kaldet børneeksem, er en kløende inflammation i huden som kan være meget hæmmende. Nu viser nylig forskning, at D-vitamin kan have en gavnlig effekt til lindring af den utålelige kløe.

Børneeksem er en inflammation med symptomer som tørt, kløende og inficeret udslæt. Sygdommen findes hos hele 15-20 procent af alle børn og unge, og antallet af børn, der er ramt af eksemen, er steget de sidste 30 år – hvilket gør det til den hyppigste børnesygdom i Danmark.

D-vitamin ­nedbryder eksemen

Det viser sig, at de mennesker, der er mindre udsat for UVB-stråling fra sollys, i højere grad er udsat for atopisk eksem. Det bekræfter flere studier og kliniske undersøgelser, der tyder på, at D-vitaminmangel kan være en af årsagerne til atopisk eksem.

Nyligt har to sydkoreanske forskere gennemgået en række videnskabelige studier om D-vitamins effekt på atopisk eksem, og de konkluderer, at vitaminet har en mulig betydende rolle i lindring af sygdommen – da den desværre ikke kan kureres fuldkommen. Også fiskeolie og E-vitamin kan i forbindelse med atopisk eksem være nyttige tilskud.

Stop hygiejne-hysteriet, det gør vores børn svage

Flere og flere, der forsker i eksem og allergi, er enige om, at der er en forbindelse mellem atopisk eksem og forandringer i vores miljø og livsstil.

I vores del af verden er vi opdraget til, at bakterier er farlige, og at vi bliver syge af dem – men mere tyder på, at det forholder sig stik modsat.

Den såkaldte hygiejneteori går ud på, at hos børn der vokser op i et miljø, hvor de udsættes for allergener, bliver mere tilbøjelige til at tolerere allergener og bakterier, da deres immunforsvar er styrket. ­

Modsat ser vi mange børn i dag, der vokser op i rene omgivelser, og de bliver mere tilbøjelige til at udvikle allergi senere i livet på grund af et svækket immunforsvar. Dette er dog stadig en teori, som endnu ikke er bevist endeligt.

Kompenser for sollyset med D-vitaminer

D-vitamin er, om du har eksem eller ej, en god idé at supplere med i de mørke vintermåneder, hvor sollyset ikke er det, vi har mest af.  Vitaminet har også betydning i forbindelse med knoglesundhed, hjerte og kredsløb, tumordannelser og autoimmune sygdomme.

Vitaminet er såkaldt fedtopløseligt og derfor tages det bedst sammen med et fedtholdigt måltid eller i små kapsler som D-pearls, hvor fedtet følger med vitaminet.

 

Kilder:

Gaeun K, Ji-Hyun B. Vitamin D and atopic dermatitis: A systemic rewiew and meta-analysis. Nutrition. 2016;32(9):913-20.

Lægehåndbogen

 

 

Forrige artikelOvergangsalder: Lad være med at trække hormon-kortet!

Næste artikelHar du kat? Så undgår dit barn muligvis at få astma