Bekymret for voksen søn

Jeg har en søn, som er 24 år, og som trækker sig mere og mere tilbage for sig selv.

Efterhånden kommer han ikke sammen med sine venner, og han har ikke haft arbejde siden juni måned.
Han bor i en lejlighed for sig selv, men kommer dog hjem og besøger os to gange om ugen.
Når vi spørger, om han ikke skal ud og søge arbejde, siger han jo, men det bliver ikke til noget.
Er der et godt råd til, hvordan man kan få ham i gang igen?
Hilsen den bekymrede far

Det er ikke nemt at være forælder til en voksen søn, som ikke har fundet sit ståsted i livet endnu. Jeg synes, at det er dejligt at se, at I gør en indsats for at hjælpe ham og ikke giver op. Selvom han er 24, har han mere brug for jer nu, end han måske nogensinde har haft. Spørgsmålet er, hvordan du/I bedst kan hjælpe ham – uden at ”blande jer”?
Det, du fortæller, giver mig indtrykket af, at din søn måske har eller er ved at få en depression. Og derfor ville jeg i første omgang råde ham til at tjekke det med lægen – jo hurtigere, han får hjælp til sit tungsind, desto lettere er det normalt at komme det til livs.
Hvis han har en ubehandlet depression, vil det være utroligt svært for ham at tage initiativer og følge op på sine ”beslutninger” om at gøre noget ved sin jobsituation.
En vigtig del af at ”komme på banen igen” består i at have noget at stå op til, komme hjemmefra nogle timer og vænne sig til at have social kontakt igen. Kommunens jobformidling vil ofte have nogle kursustilbud til personer, der er arbejdsløse. I kan hjælpe ham med at finde oplysninger og f.eks. få lavet en aftale med en rådgiver, som kan vejlede ham i hans muligheder og være med til at skubbe på. Derudover vil han sandsynligvis få en række jobtilbud, når han har været ledig i en periode. Fordelen for ham ved at gå i dialog med jobformidlingen er, at han i højere grad får mulighed for at præge indholdet af sådan et jobtilbud.
Det vil også være en fordel for din søn at opsøge en coach med henblik på at få afklaret hans drømme for fremtiden, og hvordan han vil nå dem, herunder få håndteret det, der hidtil har forhindret ham i at gøre det. Det kan være, at I kan hjælpe ham økonomisk i den henseende.
Generelt kan I som forældre arbejde med jeres egen rolle – fra at være ”forældre/opdragere” til at være ”hjælpere/coache”. Grundstenen i at ”coache” er at inspirere og stille gode spørgsmål, så personen selv tager stilling og ansvar for sin situation. I jeres tilfælde f.eks.: ”Hvad vil du gerne beskæftige dig med?”, ”Hvad synes du, du er bedst til i forbindelse med arbejde?”, ”Hvordan kan du formulere det i en ansøgning?”, ”Hvem af dine venner vil du gerne se noget mere til?”, ”Hvad skal der til, for at du får lavet en aftale med ham/hende?” osv.
Jeg håber, at I kan bruge nogle af disse tip. Bliv endelig ved med at give jeres søn idéer og stille gode spørgsmål.

Venligste hilsner Birgitte

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*