Beskyttelse til cykelturen

Mit spørgsmål drejer sig om følgende: Hvis man cykler meget om vinteren, er der så en særlig god ansigtscreme til dette formål? Jeg tænker på, om det kan være skadeligt for huden, hvis der er vand i cremen, som så kan danne iskrystaller i frostvejr, eller om det ikke har nogen betydning?
På forhånd tak, Lene

Ja, det kan være en rigtig god ide at beskytte huden bedre om vinteren, bl.a. ved at bruge en lidt ”federe” creme (med mere olie i), da en fugtighedscreme (med mere vand i) ikke giver beskyttelse mod frosten.

Du kan enten købe en god vintercreme (f.eks. Dr. Hauschka Rosencreme) eller en god mandelolie eller jojobaolie, som du så smører på huden, inden du kommer din dagcreme på. På den måde har du beskyttet din hud, når du cykler, men prøv dig lidt frem med dosis, så det føles behageligt på din hud.

Du kan også starte med at tjekke den creme, du allerede bruger: tag en smule svarende til to rosiner i håndfladen, tilsæt et par dråber vand og begynd så at ”røre” det sammen med en finger.

Hvis vandet ret hurtigt forenes med cremen, er det en fugtighedscreme (og dermed ikke beskyttende nok om vinteren). Hvis vandet ligesom ”preller af”, kan du bruge din creme som vinterbeskyttelse.

Mange hilsner Katja

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*