Nyheder

Besøg en økologisk gård og se køerne danse

6. april 2009

De økologiske køer er vilde med dans – tag familien med og nyd synet over hele landet søndag d. 26. april

Tag børn, kone, kæreste og bedstemor i hånden og spring ud i det danske forår søndag den 26. april. Præcis klokken 12.00, lukker de økologiske landmænd deres køer ud på græs for første gang i år – et syn for guder, når køerne danser og springer badut i det saftige græs efter en lang vinter i stalden. Du og din familie er inviteret med til festen, som foregår på 52 gårde landet over. Kom i god tid, så du kan få en plads ved første parket. Sidste år valgte mere end 50.000 danskere at bruge en forårssøndag i selskab med de økologiske køer. På gårdene kan du smage økologisk mælk og høre om, hvorfor mælk bliver bedre af, at køer kommer på græs. Så hank op i familien, tag madkurven med, og glæd dig til en dejlig oplevelse! Vidste du at… Økologiske køer er de eneste køer, der med garanti kommer på græs i sommerperioden. Omkring to tredjedele af deres ikke-økologiske søstre lever hele livet i en stald, og får aldrig frist græs under klovene. Fra den 15. april til 1. november skal alle økologiske køer have adgang til afgræsning, når vejrforholdene og dyrenes fysiske kondition tillader det. Dyrene skal være på græs mindst seks timer om dagen.

Kilde: Økologisk Landsforening

Forrige artikelLidt mere økologi er meget bedre for børnene

Næste artikelLeg dig sund og glad i påsken

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.