Betal mindre i fedtafgift

Den 1. oktober blev madvarer med mættet fedt dyrere. Vi giver et par tips, så fedtafgiften ikke gør alt for ondt i privatøkonomien.

Smør og ost er dyrere

Den forkætrede fedtafgift blev en realitet. Du har sikkert bemærket, at fløden og smørret er blevet nogle kroner dyrere. Det er især på de produkter, vi mærker en prisstigning, fordi prisen ikke er så variabel som på f.eks. et stykke ost, der jo i forvejen kan variere meget i vægt, kvalitet og pris. Men også ostene er blevet dyrere.

Fedtafgift uden logik

Fedtafgiften mangler logik. For nok er fedtede og usunde kartoffelchips blevet næsten 8 pct. dyrere, men det samme er næsten gældende for den sunde olivenolie, der er steget med 7 pct. Magert svinekød er udsat for den samme afgiftsforøgelse som fedt svinekød, fordi afgiftsniveauet udregnes ud fra hele dyrets fedtprocent. Da oksekød gennemsnitligt har mindre mættet fedt end svinekød betyder det, at nogle magre svinekoteletter er steget procentuelt mere end en okseculotte med fedtkant.

Fedtafgiften er fastsat til 16 kroner pr. kilo mættet fedt i produkter, hvor andelen af mættet fedt overstiger 2,5 pct.

Producenter får hovedbrud af fedtagiften

Fedtafgiften giver danske fødevareproducenter hovedbrud. Et mejeri på Bornholm har bebudet, at de trækker mere end 20 produkter tilbage fra det danske marked, fordi besværet med afgiften gør det urentabelt at føre specialoste her. De vil i stedet satse helt på eksport, hvor 90 pct. af deres marked i forvejen ligger. Et andet problem, der gør afgiften konkurrenceforvridende er, at afgiften herhjemme pålægges producentleddet, mens afgiften på importerede produkter pålægges i detailleddet. Det betyder f.eks., at man hos en dansk klejneproducent skal betale afgift af al den fedt, der bruges i produktionen, mens en udenlandsk producent kun skal betale afgift af det fedt, klejnen suger i fedtbadet. Det kan gøre udenlandske produkter billigere.

Spis mindre rødt kød

Men nu er den her, og selvom flere spår den en kort levetid, kan du jo ligeså godt forsøge at efterleve afgiftens oprindelige intentioner og spise mindre af det mættede fedt.

Et godt udgangspunkt er at spise mindre rødt kød. Her menes ikke rødt i forhold til tilberedningsformen, men rødt i forhold til kødets udseende i fersk tilstand. Kød fra lam, okse, kalv og svin bør højst finde vej til middagsbordet tre gange om ugen. Det røde kød – der altså også er at regne for rødt, når det er gennemstegt – øger risikoen for mave- og tarmkræft, forhøjet kolesterol m.v. Faktisk mener nogle forskere, at blot 100 gram rødt kød dagligt kan forøge dødeligheden med op mod 30 pct.

Betal mindre fedtafgift med umami

Erstat det røde kød med fisk, skalddyr, fjerkræ som kylling og kalkun og ”umami”. Umami er den femte smag, der giver os mæthedsfølelsen, og det er den smag, vi ubevidst søger, når vi roder i kølediskens kødpakker. Det er umami-smagen, der frem for alt gør det svært med kødløse dage. Men umami findes også i andre produkter, såsom kartofler, svampe, fisk, tomat, spinat, soja og oste som pecorino, emmenthaler og parmesan. Umami er også tilstede i fond fra kød, fisk og fjerkræ, så eksempelvis en risotto med hønsekødsfond har også umami-smagen.

Når du laver gryderetter med kød, kan du fint reducere kødindholdet og erstatte det med bønner. Cannelloni-bønnen er f.eks. en god neutral bønne, der kan fås på dåse i de fleste supermarkeder til små penge. Det fylder godt, og så er det sundt.

Spis ikke mere pasta og kog kødet

Lad være med at erstatte kødet med pasta; hvid pasta er mindst ligeså usundt som mættet fedt og mistænkes som en hovedkilde til diabetes og overvægt. Pasta er fin som tilbehør til en ret, men usund som ekstra ”fyld”.

Når det gælder fedtstofferne er det lidt sværere at komme udenom fedtafgiften. For uanset om du steger i margarine eller olivenolie, er det blevet dyrere. Men afgiftsforhøjelsen på margarine (mere end 25 pct.) er dog markant højere end på olivenolie (7 pct.). Så vælg de sunde olier og reducer brugen af fedtstoffer. Damp dine fisk og grøntsager, og prøv i højere grad kødretter, hvor kødet koges. Kogt kød er generelt sundere end stegt, da de høje temperaturer ved stegning kan skabe kræftfremkaldende stoffer.