Motion for hovedet: Bevæg din krop – og sæt fut på hjernen!

Af: Catrine Marcussen, bevægelsespædagog og akupunktør

Foto: Shutterstuck

At vores krop har brug for at blive motioneret, og at hjernen har behov for både træning og ro, er faktisk to sider af samme sag. Bevægelse kan opfylde forskellige behov for din hjerne – alt efter hvilken form for aktivitet, du vælger, Vi har samlet lidt inspiration til at vælge motion, som din hjerne ville elske.

Motion påvirker i udpræget grad din hjerne, bare tænk på blodomløbet, der øges ved motion. Det er jo netop ikke isoleret til at foregå i kroppens muskler, men derimod i hele kroppen – også hjernen. Derfor kan vi også bruge motion til forskellige formål, f.eks. er mange bevidste om, at deres gå- eller løbeture kan få tankerne blæst væk og dermed give ro i hovedet.

Til gengæld lever mange også med den overbevisning, at bare vi holder hovedet i gang med f.eks. krydsord, så er alt godt. Men vi har altså også andre behov for afslapning, stimulering og vedligeholdelse af hjernen.

Det ER godt at træne sin hukommelse og sin evne til strategi, men en gåtur med alle sanser åbne er ikke at underkende. Her er det bare noget andet, du træner, men ikke mindre vigtigt.

I vores fortravlede verden er det oftere, at hukommelsen svigter pga. stress og overbelastning end det modsatte. Her ved vi, at meditation har gavnlig effekt på et overbelastet nervesystem.

Men bevægelse og leg er også stimulerende for vores kreativitet. Og den kreative sans er der mange af os, der har mistet. Vi bruger vores rationelle dele af hjernen hele tiden, og når man ikke stimulerer en sans, så vil den blegne, ligesom en muskel, der ikke bruges, vil sygne hen og blive slap. Derfor er det så dejlig at have en modvægt til det rationelle hjernearbejde, f.eks. holdsport eller kreativ dans.

Den fysiske pauseknap

Jeg hører ofte folk sige, at de ville ønske, at hjernen havde en pauseknap. Den gode nyhed er, at den pauseknap findes. Den sidder lige der, hvor du kommer væk fra hovedet og ned i kroppen.

Indrømmet, det er lettere sagt end gjort. Vi skal ned i kroppen og mærke, stimulere og bruge den.

Jeg er helt sikker på, at den som kaster sig ud i at spille en håndboldkamp, på ingen måde kan tænke på de to-do-lister, der ligger og venter på skrivebordet. Eller at det par, der er i gang med at danse tango, kan have tanker om, at de skal nå at slå græsset i denne uge.

Eller for den sags skyld, god sex. Den kan kun lade sig gøre, hvis du er tilstede i din krop, dine sanser og nyder dette ene nu. Derfor er den slags beskæftigelser gode til at træne kropslig tilstedeværelse.

Gad vide, hvad det egentlig betyder for os, at vi har viden til rådighed døgnet rundt, året rundt? Jeg tager mig selv i at skulle google alverdens ting for at få svar på spørgsmål, som før i tiden kunne svares med ”det ved jeg ikke” og egentlig være ok tilfreds med, at ingen ved alt.

Jeg er sikker på, at det sender os ud på mere hjernespind, end hvad der nødvendigvis er sundt. Samtidigt har vi i dag mange bolde i luften, på jobbet og privat.

Så det er slet ikke underligt, at det at mærke kroppen og bruge andre sanser er en mangelvare i denne ”tænke-verden”, hvor det kloge hoved er det, der tæller og stræbes efter. Men derfor skal du ikke snydes for lidt viden om, hvilke fysiske aktiviteter, der kan styrke de forskellige områder af hjernen.

Ro på med meditation

Hvis du trænger til at hvile hjernen, så er meditation den ultimative vej til at få ro i krop og sjæl, komme ned i gear og dæmpe stresshormoner.

Mange holder sig tilbage, fordi de synes, det er svært (hvilket det er i begyndelsen) og konkluderer, at de ikke kan finde ud af meditation, fordi de tror, der ikke må være tanker.

Det må der gerne, men gør følgende:

Når en tanke dukker op, så lader du den glide gennem dit hoved og videre ned i en krukke, der står ved siden af dig. Der kan den så ligge og vente, til det er tid til at tage sig af den. På den måde øver du dig i at registrere en tanke, men så blot tænke: ”Ok, det er fint, det tager jeg mig af senere, lige nu er jeg i gang med noget andet”.

Meditation behøver ikke vare i timevis, små meditationer kan let puttes ind i en hverdag. F.eks. beskriver den vietnamesiske munk og forfatter Thich Nhat Hanh i sin lille, vidunderlige bog ”Fred er vejen”, hvordan han bruger de små meditationer, som en kærkommen pause. Hvis han f.eks. er strandet i en bilkø, så laver han åndedrætsmeditation, mens han alligevel sidder der. Så i stedet for at rase mod bilkøen, så kan du tænke: ”Tak, fordi jeg lige fik en pause og en tiltrængt mulighed for at komme hjem i min krop igen”.

Hvis Thich Nhat Hanh oplever flyforsinkelser, så sætter han sig til at meditere. Hvad kan man ellers? Mange ville ryge op i hovedet og tænke rationelt: ”Nu når jeg ikke det møde, jeg havde planlagt, de flyselskaber kan da heller aldrig finde ud af noget, jeg vil have pengene tilbage” osv.

Genkender du noget her?  De fleste ville nok blive sure, stressede og irriterede, men helt ærligt, kommer flyet hurtigere på vingerne af den grund? Nej, så hvorfor ikke se det som en mulighed for at geare ned? Du kan jo alligevel ikke gøre noget ved selve situationen, kun ved din reaktion.

Monoton gå-meditation

Selv samme Thich praktiserer også det, han kalder gå-meditation, som jo egentlig er bevidst nærvær ved den enkle bevægelse, som gang er. Gang er enkelt og monotont. Men ved at sanse, at du sætter den ene fod foran den anden, kan denne monotoni sagtens virke meditativt for dit nervesystem.

Enkelt og lige til, det kræver bare, at du kommer ud og i gang.

Styrk din koordination med dans og rytmer

Mange, der ikke har let ved det i forvejen, har det med at løbe langt væk, når det handler om at koordinere.

Man kommer hurtigt til at føle sig som en elefant i en porcelænsbutik, hvis man går til venstre, når alle andre går til højre. Har du det sådan, så læs under Groove længere nede.

Men egentlig er det ganske gavnligt at træne sin hjerne ved at kunne huske de næste trin, at kunne have en fornemmelse for, hvad venstre lillefinger laver og samtidig have det egentlige fokus på, at højre fod skal træde frem i en bestemt rytme. Det tvinger dig ned i kroppen og til at være koncentreret og tilstede.

Efterhånden som du bliver fortrolig med at læne dig ind i musikken, kommer du ud over at skulle tælle, for du lærer at høre det i musikken, i hvert fald hvis du har en dygtig underviser, der selv har musikforståelse.

Meget koordination indbyder også til krydsbevægelser, som stimulerer hjernehalvdelenes samarbejde.

Mange ældre, der dyrker dans og gymnastik, har færre faldulykker, fordi de er bedre end andre til at koordinere.

Groove – dans uden at være forkert

Det er ikke så udbredt i Danmark endnu, men det kommer. Groove er rytmisk dans ud fra meget, meget simple regler, med trin som du selv fortolker. Det kan i den grad få din krop til at komme til udfoldelse.

Underviseren (som her kaldes for facilitator) giver et par moves (meget enkle trin) til hver sang. Så danser man dem på kryds og tværs og på den måde, som DIN krop mener, det skal gøres. Derfor kan det ikke gøres forkert, og du vil aldrig nogensinde opleve, at der bliver rettet på dig, at du føler dig forkert eller klodset.

Groove er ”opfundet” af en skøn dame, der hedder Misty Tripoli, som var led og ked af fitness-branchen, hvor alt handlede om at se ud og ikke om at mærke kroppen. Hun mødte alt for mange ulykkelige, ufrie mennesker og det tyranni, ville hun gøre op med.

Holdsport er god strategi

At bringe leg, kreativitet og fællesskab ind i en sportsgren er jo en skøn ide.

Voksne har brug for at lege, at slippe alvoren lidt mere. Vi voksne leger for lidt. Basta.

Samtidig får du masser af strategisk udfordring for hjernen og ofte intervaltræning til din krop, når du dyrker holdsport.

Og underkend ikke dit behov for at være social. Den øl, man måske drikker sammen efter kampen, den snak man har med en holdkammerat, får du med dig, når du dyrker holdsport.


Motionsformer taler til forskellige sider af os selv

Derfor kan du med fordel vælge en sportsgren, som kan udvikle, udfordre eller berolige din hjerne. Find ud af, hvad DU har behov for:

  • Er du en teamplayer, elsker at lege, være social og konkurrere i fælles ånd?
    Al holdsport, løbeklubber, der træner mod fælles mål, akrobatik, roning, gymnastik kan være noget, du kan overveje at deltage i.
  • Er du til fest og farver, musik og rytmer?
    Prøv med Zumba, dans, groove.
  • Er du til natur- og sanseoplevelser?
    Vandreture, løbeture, cykling, svømme i havet, roning, golf. Flere steder tilbyder i dag strandyoga, strand groove, motion i skoven osv.
  • Savner du ro i krop og sjæl?
    Yin yoga eller anden rolig yoga, meditation, afspænding.

1 kommentar

  • Bente Mortensen siger:

    Hjernen udfordres og udvikles gennem SMART Training, der er et koncept der udbydes i et samarbejde mellem DGI og projekt Hold Hjernen Frisk. Og der findes uddannede SMART-instruktører over hele landet

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *