Nyheder

Billigt grønt og dyrt slik gør os sunde

25. april 2007

Ny rapport viser tydelig sammenhæng mellem priser og det sunde – eller usunde – forbrug.

Billigere frugt og grønt, men til gengæld dyrere slik og chips. For tre ud af fire danskere lyder det fornuftigt at hæve afgifterne på det usunde, hvis man samtidig fjerner afgifterne på frugt og grønt.

Forbrug og pris hænger sammenMånedsmagasinet samvirke har fået foretaget undersøgelsen som giver medvind til billigere grønt. Den er lavet på baggrund af en rapport som viser en tydelig sammenhæng mellem pris og forbrug.

I forsøget lagde forskerne 30 procent ekstra afgifter på de usunde varer og samtidig fjernede momsen på de sunde.

Samlet indgrebResultatet var at forbruget af sukkerholdige produkter blev halveret, mens forbruget af frugt og grønt steg med 10 procent.

– Det er vigtigt, at man laver begge indgreb på én gang. For hvis man blot fjerner momsen på frugt og grønt, så får man bare råd til at købe mere slik, og så er vi ikke kommet ret meget videre, forklarer direktør Søren Elkjær Frandsen fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet.

Rapporten viser at omlægningen af afgifter ville koste staten to milliarder.Til gengæld ville udgifter til sundhedsvæsenet nok blive reduceret.

Kilde: DR.

Forrige artikelDet kniber med genoptræning

Næste artikelMorgenmad er mere salt end chips