Biodynamisk landbrug: Når helheden er mere end summen af delene

Biodynamisk landbrug er ikke alene en mere skånsom produktionsmetode, som giver bedre fødevarer. Det kan også være et nødvendigt skridt i retning af den bæredygtighed, vi har brug for, hvis mennesker skal blive ved med at eksistere på jorden.

I Jens-Otto Andersens nye og meget interessante bog ”En biodynamisk guide til fødevarekvalitet” er en af de væsentlige pointer, at helheden er mere end summen af delene.

Læs også: Gertrud Højlunds 5 naturli’e vaner

Det er en vigtig pointe i vores fødevareproduktion i dag, hvor der kan være en tendens til at se isoleret på enkelte dele og dermed miste overblikket over helheden. I bogen illustreres det på den mest forståelige vis ved at vise et billede af en stribet kat, og dette billede sammenlignes med et andet billede, hvor alle kattens striber er lagt ud på en række. Alle delene er der stadig, men de giver ikke længere mening – det er ikke længere en kat. 

Samme princip kan overføres til landbruget og mange andre steder i vores liv. Når vi mister helheden, kan vi opleve fremmedgørelse og fravær af mening. I denne artikel sætter jeg sammen med Jens-Otto Andersen fokus på, hvilken betydning det har for både jord, dyr og mennesker at have fokus på, at helheden er mere end summen af delene. 

Frugtbar jord – vitale fødevarer

Grundtanken i det biodynamiske landbrug er, at fødevarernes kvalitet er afgørende for deres evne til at nære og opbygge både krop og sjæl. Derfor dyrkes fødevarerne efter Rudolf Steiners forskrifter, der også anser gården som en levende og samarbejdende organisme bestående af dyr, afgrøder, jord og det omgivende landskab. 

Jens-Otto Andersen forklarer, at frugtbar jord, biodiversitet og fravær af kunstgødning og sprøjtegifte er grundlaget for, at afgrøder kan udvikle sig optimalt og komme igennem alle faser i deres livscyklus. Når der bruges kunstgødning, forceres afgrødernes vækst, og de tilbydes kun et udsnit af mineraler sammenlignet med, hvad der findes i en frugtbar jord.

Når der bruges kunstgødning, forceres afgrødernes vækst, og de tilbydes kun et udsnit af mineraler sammenlignet med, hvad der findes i en frugtbar jord. 

For at understøtte optimal vækst og næringsrig jord anvendes særlige biodynamiske præparater fremstillet af naturlige materialer som forskellige urter, kogødning og kisel. Jens-Otto Andersen fortæller, at god jordkvalitet og en naturlig vækstproces er forudsætningen for at dyrke vitale og livskraftige fødevarer, der nærer det hele menneske. Sådanne fødevarer indeholder en eksplosion af smags- og duftstoffer, vitaminer, mineraler og antioxidanter, og det kræver bl.a. et dybt og aktivt rodnet, som kun forekommer, hvis jorden er levende og indeholder regnorme og mikroorganismer. 

Jens-Otto Andersens forskning gennem mange år har med al tydelighed vist, at dyrkning efter de biodynamiske metoder giver ­fødevarer af særligt høj kvalitet.

Levende jord – vitale fødevarer

Biodiversitet både på gården og på gårdens marker bidrager til at skabe høj jordkvalitet, og derfor har biodynamiske gårde ofte forskellige dyr i deres besætning. Et rigt dyre-, insekt- og fugleliv, der gavner biodiversiteten, sikres desuden ved at have læhegn og træer i forbindelse med markerne, forklarer Jens-­Otto Andersen. Store marker dækket af én afgrøde reducerer derimod dyre- og insektlivet. Monokultur, kunstgødning og sprøjtegifte nedbryder også jordkvaliteten over tid og skaber jordarealer, der er meget sårbare over for både regn og tørke. 

Livet under jorden styrkes af biodiversitet over jorden, fordi planter og træer udveksler næringsstoffer gennem et forgrenet svamperodnet, også kaldet mycelium, som er til stede, når forskellige planter og træer vokser i nærheden af hinanden. Det er derfor, træer og læhegn på markerne er så vigtige. 

Jens-Otto Andersen beretter desuden indlevende om regnormenes betydning for jordkvaliteten, fordi de udfører et fantastisk stykke arbejde med at nære jorden og planterne. De laver små huller og kanaler, som gør det let for planternes rødder at trænge ned i jorden, men de små huller og kanaler gør det også lettere for regnvandet at trænge ned i jorden, så vandmasser ikke skaber ødelæggelser, hvilket vi ellers ser mange eksempler på med ændringerne i klimaet. 

Opbygning af sund jord kan med fordel indtænkes i vores bestræbelser på at modvirke konsekvenserne af klimaforandringerne.

Lige præcis dette er SEKEM-initiativet i Egypten et godt eksempel på, siger Jens-Otto Andersen. Det er nemlig lykkedes at omdanne ørkensand til landbrugsjord gennem biodynamisk dyrkning og fokus på kompostering. Komposteringen har bidraget til at skabe et humuslag på næsten 30 cm, som giver afgrøderne gode vækstbetingelser. Projekter som dette viser, at med den rette dyrkning og pleje af jorden kan vi omdanne vores udpinte jorde til frugtbart land, hvor vi kan dyrke masser af næringsrig mad til mennesker og dyr. 

Kvalitetsstempel – humusindhold

Humus dannes ved, at planterester og hus­dyrgødning nedbrydes af regnorme og ­mikroorganismer, så det omdannes til humus­krummer. Krummerne består af mineraler, ­lerpartikler og organiske forbindelser, der ­limer det hele sammen. 

Mængden af humus i jorden er med til at bestemme, hvor god kvaliteten af jorden er. Det lyder måske ikke specielt vanskeligt at lade regnorme og mikroorganismer om at ­opbygge humus, men Jens-Otto Andersen ­understreger, at det kræver viden og dedika­tion at opnå tilstrækkelige mængder humus i jorden. Det er nemlig et nøje samspil mellem kompost, gødning og ikke mindst et balanceret sædskifte, der gør forskellen. 

Sædskiftet skal tilgodese planter, som fanger kvælstof og tager det med ned jorden, hvor det bindes i plantens rødder. Kløvergræs og planter fra kålfamilien er velegnede til dette formål. Kløvergræs er en bælgplante, der opsamler kvælstof i sit rodnet til gavn for den efterfølgende afgrøde, og forskellige hurtigtvoksende planter fra kålfamilien er gode til at opsuge overflødigt kvælstof, så det ikke udvaskes til grundvandet. 

Sædskiftet skal også sikre, at der er balance mellem afgrøder som kløvergræs, der opbygger humusindholdet, og salgsafgrøder som hvede, der trækker på jordens indhold af humus. 

Kompostering og gødning

Kompostering er et andet centralt element i at opbygge jordkvaliteten. Her spiller de særlige biodynamiske komposteringspræparater og en høj kvalitet i kogødning en vigtig rolle. Fodres dyrene med for meget protein for at få dem til at vokse hurtigt, bliver gødningen løs og vil ikke have den rette kvalitet til at lave god kompost. 

Landmanden skal have stor viden for at kunne ændre jordens kvalitet, og det tager det omkring 5 år med sædskifte og kompostering, før man har en frugtbar jord. Ved kontinuerligt at opbygge jordkvaliteten kommer vi til et punkt, hvor vi giver mere, end vi tager, når vi dyrker jorden, siger Jens-Otto Andersen. 

Det er omdrejningspunktet i en regenerativ tilgang til landbruget, hvor der er fokus på at opbygge, hvad der er tabes/forbruges. 

Fremtidsperspektivet 

Kritiske røster hævder, at det ikke kan lade sig gøre at dyrke tilstrækkelige mængder af fødevarer, hvis de dyrkes biodynamisk eller økologisk, fordi udbyttet er for lavt. Til dette siger Jens-Otto Andersen: 

”Hvis det nuværende kødforbrug fortsætter, så kan det ikke lade sig gøre at erstatte konventionelt landbrug med biodynamisk eller
for den sags skyld økologisk. For at producere 1 kg svinekød skal der bruges 10 kg byg. Det betyder, at de arealer, der bruges til dyrefoder, er enorme. Omdrejningspunktet er at komme ned i kødmængder, for spiser vi mindre kød, skal der også produceres mindre foder til dyr, hvilket i sidste ende betyder et større areal til at dyrke mad til mennesker”. 

Reduktion af animalske fødevarer stemmer godt overens med De officielle Kostråd, som anbefaler, at vi skærer ned på animalske produkter og kun spiser 50 g kød om dagen (det svarer til vægten på en nøddebar eller Snickers/Marsbar). Vi skal derimod spise dobbelt så mange bælgfrugter om dagen sammenlignet med kød – det vil sige 100 g tilberedte bælgfrugter dagligt. 

Jens-Otto Andersen mener desuden, at det kræver en ændring i vores tilgang til dyrkningsmetoder og opfattelse af landbruget som industri, hvis vi skal gøre alvor af at omlægge landbruget i biodynamisk retning. 

Som forfatteren skriver i sin bog, så er ­industri og biologi forskellige ting. Men i landbrugsindustrien ses jorden, dyrene og afgrøderne som isolerede produktionsenheder, og det har konsekvenser for dyrenes og planternes sundhed – og i sidste ende vores sundhed som forbrugere. 

Vi skal i højere grad oplyses om, hvad vores fødevarer indeholder, og vi skal stille krav til råvarerne. Vi er fremmedgjorte over for madens vej fra jord til bord, fordi vi ingen anelse har om dyrkningsmetoder og dyrevelfærd, når vi køber maden i supermarkedet, konstaterer Jens-Otto Andersen. Han mener, at en tættere kontakt mellem landmanden og forbrugerne, som vi ser i kunde-bonde ordninger, kan bidrage til en holdningsændring. 

Sådanne gensidige relationer mellem kunde og bonde finde findes også i USA, hvor nogle gårde dyrkes med støtte fra et omgivende samfund (Community Supported Agriculture). I Tyskland drives nogle biodynamiske gårde som landbrugsfællesskaber, ligesom den velkendte Fair Trade-ordning bygger på principperne om, at forbrugeren støtter op om landbruget. Det er derfor ikke nødvendigvis et fjernt og utopisk fremtidsscenario, da der allerede er eksempler på denne tilgang.

Det er måske en slags Andelsbevægelse version 2.0, vi skal i gang med at etablere, ­siger Jens-Otto Andersen.