Biodynamisk rytme og vitalitet giver sunde afgrøder

Af: Freja Fredsted Dumont

Foto: Scanpix/Iris

Vitalitet er den kraft og energi, som får en organisme eller et væsen til at vokse og trives – set fra et biodynamisk perspektiv er en frugtbar jord vores grundlag for vitalitet, og den skal vi værne om og passe på. Ødelægges jorden har det fatale konsekvenser for vores sundhed og helbred.

 

”En sund jord giver sunde planter, som giver sunde dyr og mennesker.”

Dette er ifølge Jens-Otto Andersen, forskningskoordinator i Biodynamisk Forskningsforening, nøglebudskabet inden for biodynamisk jordbrug.

– Her bliver din og min sundhed ikke bare noget abstrakt, som lægen har ansvar for. Vores sundhed starter med vores fødevarer. Helt grundlæggende har vi glemt, at det hele starter med en sund jord. Det er ikke romantik eller eventyr, det er benhård virkelighed, og dét kernegrundlag for landbrug har vi tabt i dag, siger Jens-Otto Andersen.

 

Det hele starter med jorden og sorterne

Den biodynamiske tanke er, at nok spiser vi kalorier og vitaminer, men mindst ligeså vigtigt: Det er fra maden, vores livskræfter skal næres.

Biodynamikken dykker ned under jordens overflade, hvor regnorme og bakterier hersker. Hvor kompost er et himmerige, og hvor dit tarmsystem er altafgørende for din sundhed.

Derfor er Jens-Otto Andersen fortaler for, at vi ikke justerer og kontrollerer landbruget og naturen – i stedet skal vi understøtte og værne om den komplekse og geniale organisme, som naturen er.

Biodynamikken tager hovedsageligt udgangspunkt i en sund jord, som er grundlaget for vores sundhed. De almindelige grøntsager – kål, rødbeder osv. – som vores bedsteforældre dyrkede, var stærkere i smagen, nogle var direkte bitre, men den bitterhed er desværre avlet væk i moderne grøntsager.

Supermarkedets grøntsager er i dag milde som et resultat af planteforædlernes indgriben. Men vi ved i dag, at bitterstofferne og andre sekundære stoffer er med til at holde os sunde, f.eks. ved at påvirke vores sukker-regulering.

– Jordens organiske indhold nedslides, og det betyder, at jordens frugtbarhed nedbrydes og med de forkerte sorter bliver vores fødevarer ikke ligeså sunde, som de kunne have været, siger Jens-Otto.

Kompost og plantepræparater er roden til sunde afgrøder

En måde man til gengæld kan opretholde fødevarernes sundhed på, er med kompost og plantepræparater. De biodynamiske landmænd sørger for, at jorden hele tiden bliver gjort levende på ny, modsat de konventionelle landmænd.

– Hvis du høster ni-ti tons afgrøder, så tager du en masse ”liv”, næringsstoffer og energi ud af jorden, og det skal man tilbageføre ­– noget man ikke gør tilstrækkeligt ved konventionelt landbrug, siger Jens-Otto Andersen.

Landmænd bruger gylle til deres afgrøder, men ifølge Jens-Otto Andersen burde alle landmænd bruge kompost i stedet.

Biodynamikere komposterer i langt højere grad og gøder for at skabe øget liv i jorden. Der bruges plantepræparater af lægeplanter f.eks. kamille, mælkebøtte, røllike, egebark, baldrian, brændenælde mv. til podning af komposten og hornpræparater (af henholdsvis kogødning og kisel) til udsprøjtning på jord og planter.

Plantepræparaterne styrker livsprocessernes hos planterne og giver vitalitet, så de kan opretholde en god vækst.

– Afgrøder og planter, som har været velforsynet med kompost, ”strutter af sundhed”. De bliver ikke angrebet af plantesygdomme og bliver ikke syge, selvom der kommer ugunstigt vejr – og det er på grund af jorden, siger Jens-Otto Andersen.

 

Er biodynamik og økologi ikke det samme?

Udover fokus på en sund og ikke-inficeret jord har økologi og biodynamik en del fælles træk, men der er også væsentlige forskelle, som differentierer biodynamikken fra økologi.

Ved biodynamisk jordbrug, driftsmetode i landbrug og gartneri, anvendes der ikke kunstgødning og sprøjtemidler. På dette punkt er biodynamisk jordbrug identisk med økologisk jordbrug. Forskellen er, at der i biodynamisk jordbrug anvendes særlige præparater fremstillet af lægeplanter, kogødning og formatet kisel.

Såning og høst foregår desuden indenfor biodynamisk jordbrug i en rytme under hensyntagen til planeternes stilling og månefaserne, hvis det rent praktisk er muligt.

Tre af de vigtigste faktorer i biodynamikken er jord, kompost og plantepræparater. I Europa er der tre overordnede tråde, der driver økologer:

  1. Bekymring for miljø.
  2. Fødevarekvaliteten.
  3. Dyrevelfærden.

Økologien adskiller sig fra biodynamikken, fordi den ikke gør brug af plantepræparater i alle henseender.

– Det biodynamiske er sat i verden for at skaffe en optimal fødevarekvalitet – implicit i det ligger også, at dyrene og miljøet bliver behandlet ordentligt. Men udgangspunktet er, at vi skal lave om på den måde, vi dyrker vores afgrøder, for at opnå næringens fulde potentiale, siger Jens-Otto Andersen.

Biodynamiske produkter handles under det internationale garantimærke ”Demeter”. Alle ”Demeter-produkter” er også økologisk godkendte – men for at få det ekstra biodynamiske stempel, skal de godkendes af både Demeterforbundet og Plantedirektoratet.

Et af de vigtigste plantepræparater indenfor biodynamikken er kisel. Og dette præparat mangler økologien at få øjnene op for.

 

”Biodynamisk vin er hot”

Til gengæld har andre typer landbrug fået øjnene op for biodynamikkens brug af kisel – f.eks. vinbønder.

Kisel har en forunderlig evne til at styrke planternes lysindtag og fremmer dermed modningsprocessen. Solcellers overflade er baseret på blandt andet kisel (silicium), fordi det kan formidle lyset og den energi, der er der i. Når sommeren er dårlig, og planterne ikke får nok lys og næring, så øger plantepræparatet modningsprocessen.

– Sundhed og vitalitet er et langt stykke af vejen det samme. Planter, frugter og grøntsager skal kunne tåle ekstreme belastninger uden at tage skade, siger Jens-Otto Andersen.

Tilbagevendende undersøgelser af de bedste vine i Frankrig viser, at flere af de konventionelle producenter blandt andet anvender kiselpræparater. Den succes, som de biodynamiske vine har, bygger på, at druerne bliver gødet med meget målrettet kompost og et intensivt brug af kisel-præparater, som styrker plantens modning.

– Grunden til, at biodynamisk vin er så hot, er fordi druerne bliver optimalt dyrket. Vinens smag kommer af druens smag, og druens smag kommer af modningsprocessen i eftersommeren. Selv konventionelle vinavlere kan se, at her er noget, de kan bruge, siger Jens-Otto Andersen

 

Vitale fødevarer

Vores fødevarer er mere eller mindre vitale. De kan i større eller mindre grad modstå svære belastninger. Et forsøg lavet af Jens-Otto Andersen tegner et billede af, at økologisk og biodynamisk dyrkede agurker ikke nedbrydes af mikroorganismer på samme måde som konventionelle agurker.

I forsøget blev forskellige agurker skåret i 20 mm snitter, samlet igen, pakket i folie og til sidst puttet i et varmeskab. 14 dage senere viste forsøget, at de økologiske og biodynamiske agurker havde været i stand til at afvise angreb fra mikroorganismer, og nogle var endda vokset sammen igen, imens de konventionelle agurker var gået i forrådnelse.

Det viser, at de økologiske og biodynamiske agurker i gennemsnit har en højere vitalitet, vurderet ud fra deres evne til at modstå angreb fra mikroorganismer og til at vokse sammen igen i løbet af 14 dage.

– Evnen til at hele kan man kalde for ’helheds-vitalitet’, der giver associationer til mennesker og dyrs evne til sårheling, siger Jens-Otto Andersen.

Biodynamikken handler grundlæggende om, at se sundhed i en større sammenhæng. Det handler om sundhedskæden fra jord til bord: en sund jord giver sunde dyr og mennesker. Og den røde tråd i denne sundhedskæde handler om vitalitet.

 


 

Hvad er biodynamik

Det biodynamiske landbrug er en dyrkningsform efter Rudolf Steiners principper. Metoden er baseret på de antroposofiske tanker om interaktionen mellem jordbrugets organismer, mennesker og kræfterne fra kosmos med det formål at styrke jordbrugets og husdyrenes sundhed og dermed afgrødernes kvalitet.

I det biodynamiske jordbrug bliver der arbejdet med sædskifter for at optimere jord og planters sundhed. Der gødes for at skabe øget liv i jorden.

Kilde: http://www.solhjulet.dk/page/biodynamisk-jordbrug

 


 

Vitalitet – fra muld til mave

Jens-Otto Andersen er forfatter til bogen ”Vitalitet – fra muld til mave”.
Bogen tager dig med på en rejse, der giver en forståelse for sammenhængen i biodynamikken. Du vil blive klogere på alt lige fra GMO-afgrøders påvirkning af fødevarekvaliteten til menneskets manipulation med gamle sorters egenskaber.
Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog og sætter tankerne i gang omkring den måde, vi lever på i dag.

 

 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*