Selvcoaching: Når du trænger til en ny start.

Besvar spørgsmålet: “Hvad skal jeg beholde, og hvad vil jeg kassere eller ændre?”

1) Forestil dig dit liv som et klædeskab, hvor du trænger til at få ryddet op, sorteret, smidt ud og samlet i nye sæt. Ligesom der er forskellige kategorier af tøj, er der forskellige kategorier for livets områder: Arbejde, familie, parforhold, økonomi, venner, fritid.

2) For hver kategori er der også underkategorier: Arbejde: karrieremuligheder, kollegaforhold, løn osv. Familie: børn, ”storfamilien”, samværs form og hyppighed, rolle i familien osv. Parforhold: arbejdsfordeling, sex, samvær osv osv. Skriv lister over kategorier og tilhørende underkategorier.

3) Find frem til de punkter på listerne, som du er tilfreds med. Skriv dem ned på hver deres lap, evt. på papir i din yndlingsfarve eller markeret med ”stjerne”. Disse lapper er indtil videre fredede.

4) Find de ting, du er godt træt af. Skriv dem ned på hver deres lap, og marker dem med et kryds over teksten, så du kan se, at de er kasserede. Eller benyt en hade-papirfarve.

5) Skriv de resterende områder på hver deres seddel, neutral papirfarve. Begynd at sortere disse sedler i hhv. acceptable (kan leve med, ”OK”) og uacceptable på sigt (skal ændres, ”minus”).

6) Arranger sedlerne i de fire grupper. Skriv en plan i to kolonner:

1. hvornår du vil (begynde at) håndtere de områder, der er “kasserede” og “uacceptable på sigt” og 

2. stikord til, hvad du vil gøre/sige.

Vent maks. 3 dage og kig på din plan igen. Flyt evt. punkter, og juster planen.

7) Tag affære! Kontakt evt. en ”skarp” ven/veninde eller en coach for at få hjælp til at komme i gang.

NB: Hvis der kun er ET livsområde, du vil ændre på, begrænser du bare øvelsen til dette områdes underkategorier.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*