Bitre urter mod en træg mave?

Jeg skriver for at spørge til marietidsel som te.

Jeg har problemer med fordøjelsen: “svag” fordøjelse, tendens til hård mave pt, “ondt i maven” (eller tarmene?) og bitre madvarer eller te hjælper somme tider.

Jeg har købt marietidsel, knust. Vil jeg kunne bruge det både som varm te? eller kold drik? Hvor meget deraf må jeg drikke ? Før eller efter eller mellem måltider?

Har I andre forslag / produkter/ ideer til at afhjælpe i forbindelse med fordøjelse eller mave/tarm-smerter?

MVH

Mælkebøtten

 


 

Mange tak for mailen. Bitre fødevarer og urter er gode til en træg fordøjelse, fordi de stimulerer vores fordøjelsesorganer som lever, galde og bugspytkirtel.

Marietidsel er særlig god til leveren, da den støtter leverens to afgiftningsfaser, og det er smart. Du kan drikke marietidsel-teen både kold og varm, og en kop før hvert hovedmåltid vil være fint, hvis du også døjer med luft i maven og oppustethed i forbindelse med måltiderne. Ellers drikker du bare teen, når det passer.

Du kan bruge andre teer som lakridsrod, mælkebøtte, ensian (ret bitter) og pebermynte, der alle kan hjælpe fordøjelsen. I maden kan du bruge ruccolasalat, julesalat, spæde mælkebøtteblade og blade fra skvalderkål, valnødder, artiskokker og god mørk chokolade (mindst 70% – og i  mindre mængder?).

Det kan også hjælpe at drikke lidt citronsaft i vand, spise lidt kiwi, ananas eller papaya ca. 15 minutter før måltiderne for at stimulere mavesyren.

Jeg vil bestemt også indtænke et tilskud af mælkesyrebakterier, således at din tarmflora er i topform. Et produkt som Probiolax fra NDS er lavet til træg mave og kan være en god hjælp. Magnesium og D-vitamin er vigtige for korrekt funktion af vores muskler – også dem i tarmen, så det er også værd at tænke ind.

Ellers vand, motion og sund kost med masser af grøntsager, lidt frugt og fuldkornsprodukter + ro og tid til at spise og til at komme på toilet, så du ikke holder dig.

Smerterne i maven kan naturligvis komme fra den træge fordøjelse, for forstoppelse giver meget ubehag, men du skal forbi lægen for at sikre, at der ikke er andre årsager til smerterne.

Jeg håber, det kan hjælpe dig på vej.

Mange hilsner fra

Trine Vesteraa, ernæringsterapeut

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*