Nyheder

Blid støtte i en hård verden

Verden er blevet et mere anstrengende sted at være i de senere år. Corona og krig i Europa er blandt årsagerne. Samtidig stilles der konstante krav til os – som medarbejdere, som borgere, som forældre, ægtefæller, frivillige eller meget andet. En naturlig opstrammer til humøret kan være på sin plads.

Foto: Pixabay
15. juni 2022

Verden er blevet et mere anstrengende sted at være i de senere år. Corona og krig i Europa er blandt årsagerne. Samtidig stilles der konstante krav til os – som medarbejdere, som borgere, som forældre, ægtefæller, frivillige eller meget andet. En naturlig opstrammer til humøret kan være på sin plads.

Årsagerne kan man jo kun gætte på. Men det er en kendsgerning, at mængden af danskere, som er tynget af angst og depression, har vist en kraftig stigning fra starten af dette år. Det viste en nylig opgørelse fra et af Danmarks største forsikringsselskaber.

Det nye er, at angst og depression har overhalet anmeldelser om stress og udbrændthed blandt forsikringstagere, der benytter en sundhedsforsikring.

Tallene i sig selv giver ikke en forklaring. Men hvis man går ud fra, at stress og udbrændthed især kommer til udtryk i en arbejdssituation, kan man modsat sige, at angst og depression er symptomer på et indre, mentalt pres, der både stammer fra det professionelle og det private liv.

Vi er simpelthen flere, der går rundt og er bekymrede. Både på job, i fritid og hos familien.

Bevar overskud og overblik

En stigende bekymring er ikke uden grund.

Verden er blevet betydeligt mere hård i løbet af en forholdsvist kort periode. Først corona-pandemien, hvor vi udviklede skepsis i forhold til kontakt med andre mennesker og tvivl om vores eget helbreds styrke. Og derefter Ruslands krigsaggression mod Ukraine, der vendte et trygt verdensbillede på hovedet.

Hvis der samtidig sker noget ubehageligt i dit eget liv alt fra en misset forfremmelse til en bortløbet hund – kan det være svært at bevare overblikket og overskuddet.

Nogle mennesker trøstespiser, andre køber endnu et par sko, andre åbner en flaske vin efter fyraften. Der er nok af afledningsmanøvrer, som frister men i virkeligheden bare gør det hele værre.

Det rette at gøre er naturligvis at komme ud i luften og naturen, spille padel tennis og blive bedre til at integrere kål i dine måltider. Men det kræver energi og humør – som netop er det, bekymringerne tærer på.

De gule blomster i vejkanten

Nogle gange kræver det ekstra hjælp, når du skal hjælpe dig selv. En hjælp, som har givet støtte til mennesker i samme mentale situation i hundredvis af år, er blomsterne fra Perikon-busken, som du finder i mange haver og vejkanter.

Nærmere betegnet er der tale om prikbladet perikon ((Hypericum perforatum), der nogle gange også kaldes johannesurt. Ekstrakt af de tørrede blomster er et af de bedst dokumenterede naturlægemidler som behandling mod nedtrykthed, modløshed og tristhed.

Forskningen peger på stofferne hyperforin og hypericin som årsagen til virkningen af perikon. De to stoffer påvirker nogle af de vigtige signalstoffer i hjernen, som har indflydelse på vores humør.

Perikon kan ikke gøre verden til et ufarligt sted, men den kan støtte dig i at finde fokus, fodfæste og balance, når livet føles ude af kurs.

Få modet igen

I dag har de færreste af os forstand på at sanke urter og ekstrahere de gavnlige effekter, så du kan gøre det nemt for dig selv ved at tage en tur i din helsekostbutik for at finde naturlægemidlet Vitacare Modigen.

Modigen indeholder et kvalitetssikret ekstrakt af prikbladet perikon, og virkningen er temmelig hurtig. De fleste rapporterer om effekt af Modigen inden for en uge eller to.

Vitacare Modigen er godkendt af Lægemiddelstyrelsen som et naturlægemiddel. Når Modigen er klassificeret som et naturlægemiddel, betyder det, at de aktive indholdsstoffer kun er naturligt forekommende i koncentrationer, der ligner forekomsten i naturen.

Perikon er normalt uden bivirkninger for mennesker med normalt helbred, men hvis du tager et perikonprodukt, skal være opmærksom på to ting: Dels at du skal rådføre dig med din læge, hvis du i forvejen tager medicin dagligt for eksempelvis hjerte-kredsløbslidelser eller depression. Og dels at perikon ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt, hvis din nedtrykthed udvikler sig til en reel depression.

Forrige artikelSellerimos med mungbønner og stegt sød kartoffel

Næste artikel5 kosttilskud mod pollenallergi

Carsten Gottlieb

Redaktør