Koldt og mørkt ligger havet, og indbyder ikke til et dyp på samme måde, som på en varm sommerdag – og dog?
Turen i det iskolde vand giver nemlig en form for chokbehandling. Kroppen nedkøles ekstremt hurtigt, og kroppens forsvar kommer på overarbejde. Det gør, at blodkarrene trækker sig sammen og chokket udløser en cocktail af endorfiner og adrenalin i blodet, som er det, der driver så mange vinterbadere ud i de kolde bølger.
Selvom der ikke er forskning, der entydigt konkluderer vinterbadnings sundhedsfremmende effekter, så tyder meget på, at det har positiv effekt på stofskiftet og immunforsvaret, fordi en vinterbader bliver “hærdet” af det kolde vejr.
Mange vinterbadere snakker om en følelse af nærmest at blive høje, når deres krop omfavnes af det iskolde vand.
– Man får en akut stresspåvirkning. Det er ganske voldsomt, så det sender stresshormoner ud i kroppen – blandt andet adrenalin, som med det samme kvikker en op, så man føler sig bedre tilpas. Det gør, at man efterfølgende vil være friskere, og hvis man har smerter, vil det kolde vand også virke lindrende, siger læge og foredragsholder Jerk W. Langer til tv2.dk.
Netop den helt specielle følelse af velvære er en af grundene til, at så mange danskere får slæbt sig udenfor i vintermånederne og gør noget, som ved første øjekast ser ubehageligt ud.
Jerk W. Langer forklarer, at når man kommer i vandet, trækker blodkarrene sig helt sammen, og ens hud bliver helt hvid. Det er kroppens måde at sørge for, at kun de vigtigste organer – særligt hjertet – får varme nok. Når man kommer op af vandet igen, så strømmer blodet straks tilbage, og det giver den gode, varme fornemmelse af velvære, der kan holde et stykke tid.
Ifølge Jerk W. Langer er det netop nu et rigtig godt tidspunkt at starte med at vinterbade, eftersom vandet ikke er voldsomt koldt endnu. Det giver mulighed for at ”varme lidt op”, så man kan øve sig, i takt med, at vandtemperaturen falder, indtil man er en vaskeægte vinterbader.
Selvom listen over positive effekter ved vinterbadning er lang, så er der nogle ting, du skal huske på, inden du kaster dig i vandet.
Hvis du trækker vejret for hurtigt, altså hyperventilerer, vil det kunne medføre, at du besvimer i vandet.
Hvis du bliver dårlig, får et ildebefindende og lignende, der betyder, at du har behov for andres hjælp, er tiden en kritisk faktor, fordi alle i vandet kun har et begrænset aktivt tidsrum at kunne agere i det kolde vand. Overlæge Bo Belhage har gennemført forsøg, der viste, at to ud af 16 forsøgspersoner besvimede i det kolde vand i løbet af bare 20 sekunder. Årsagen var hyperventilation.
Dem, man har hilst på inden, man går i vandet, dem holder man øje med, når man er i vandet.
Giv øjeblikkeligt signal til de andre, hvis du pludselig føler dig dårlig.
Råb eller plask med armene. Undgå at gribe fat i de andre, hvis du er ved at falde.
Kom ikke længere væk fra stigen/opgangen, end du kan nå den i få tag.
Vinterbadning varer ofte mellem 10 og 30 sekunder. Vinterbader du i mere end to minutter, kan det kolde vand bevirke, at kræfterne og følelsen i fingre og tæer reduceres mærkbart, og det kan blive et problem selv at kunne kravle op af stigen eller trappen.
Man kan ikke undervandssvømme så langt i iskoldt vand, som man kan i tempereret vand. Kulden kræver hyppigere vejrtrækning.
Hvis du endnu ikke er skræmt ved tanken, så tag udfordringen op – oplev det kolde gys på egen krop, og mærk, at du lever!
Kilde: http://livsstil.tv2.dk/sundhed/2017-10-21-nu-starter-vinterbadesaesonen-her-er-aarsagerne-til-at-saa-mange-tiltraekkes-af