Bliver akne værre af p-pillestop?

Jeg har planer om at stoppe på mine p-piller. Jeg lider i forvejen af moderat akne og frygter, at aknen vil blive værre ved p-pillestop. Har du nogle gode råd til, hvad jeg kan gøre for at mindske de hudmæssige konsekvenser?

Jeg har set, at du til andre har anbefalet Agnus Castus Comp eller Agnus Castus Vitus – vil du evt anbefale dem til mig, og i så fald, hvilken en?

På forhånd tak,

Nikoline

 


 

Det er et godt spørgsmål og flere veje kan føre til Rom, men Agnus Castus f.eks. fra Naturdrogeriet vil være en rigtig god idé at vælge her.

Det er meget regulerende for hormonbalancen generelt. Også gode omega 3-olier, der fås både flydende og i kapsler, som hørfrø, chiafrø, fisk eller alger.

Det vigtigste er ikke at tage ekstra A-vitaminer, som man ellers kan være fristet til i forbindelse med hud, men som kan skade et evt. nyt foster. Husk også gerne multivitaminer som f.eks. Baby me Now, før du er blevet gravid, under og efter ved amning.

Derudover er det en god idé at undlade mælk i en periode. Det kan gradvist genintroduceres senere, hvis man ønsker det, men i forbindelse med hud og hormonbalance er det godt med en pause.

Håber det kan bringe dig videre og ellers vend gerne tilbage, hvis der skal justeres.

Bedste hilsner

Tine Juul Andersen, skønhedskonsulent

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*