Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at vejen til at nå 100 år eller mere kan skyldes en helt særlig sammensætning af bakterier i tarmen.
Vejen til at nå 100 år eller mere kan skyldes sammensætningen af bakterier i tarmen. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Sundhed er blevet en mere comme il faut end for 40-50 år siden. Det er blevet en del mere udbredt og anerkendt, at det er godt at passe på sig selv. Ved enhver vej, park eller naturområde er der kondiløbere, mountainbikere og motionscyklister året rundt.
Der er naturligvis også mange, som aldrig vil røre kondisko eller lycra med en ildtang.
Motionisterne motionerer for at leve længe. Onde tunger vil påstå, at maratonløberen forsøger at løbe fra døden. Selvom det beviseligt er sundt at motionere, og selvom daglig motion bedrer chancerne for at leve længe betragteligt, er det som bekendt ikke helt så enkelt. Nogle mennesker, der gør alt det, sundhedseksperterne anbefaler, stempler alligevel alt for tidligt ud af livet. Andre, der måske både ryger og tilbringer det meste af fritiden i sofaens bløde aftryk, bliver over 90.
Nogle mennesker bliver helt naturligt over 100 år. Hvordan kan det egentlig være? Det har forskere fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet kigget grundigt ind i.
Forskerne undersøgte 176 raske japanske borgere på over 100 år. De fandt frem til, at de hundredåriges tarmbakterier og deres bakterievirus har en helt særlig sammensætning.
– Man prøver altid at finde ud af, hvad der gør, at nogle bliver så gamle. Man har tidligere observeret, at de gamle japaneres tarmbakterier producerer nogle helt nye molekyler, som gør personerne mere resistente mod patogener, altså sygdomsfremkaldende, infektioner. Og hvis deres tarm er bedre beskyttet mod infektioner, så er det nok også en af de elementer, der gør, at de lever så meget længere end andre, siger Joachim Johansen i en pressemeddelelse. Joachim er postdoc og førsteforfatter på det nye studie.
En af de nye opdagelser, forskerne har gjort, er, at bestemte virus i tarmen kan have en gavnlig effekt på tarmfloraen og vores helbred.
– Det er nemlig sådan, at der findes milliarder virus i vores tarm, der lever af og i bakterierne. De er ligeglade med menneskecellerne, i stedet lever de af at inficere bakterierne. Og da der er hundredvis af forskellige bakteriearter i vores tarmflora, så er der også masser af bakterievirus, siger Simon Rasmussen, der er lektor sidsteforfatter på det nye studie.
Ved at forstå tarmfloraen hos meget gamle mennesker kan man også komme nærmere at forstå, hvordan andre mennesker kan leve længere. Med hjælp fra en algoritme, forskerne står bag, er det lykkedes dem at kortlægge tarmbakterierne og bakterievirus hos personerne, de har data på.
– Vi vil gerne forstå, hvordan tarmfloraen virker. Hvordan er sammenspillet mellem de forskellige arter og de mange virus? Hvad skal vi ændre på for få et mikrobiom der kan hjælpe til at vi bliver sundere? Er der nogle bakterier, vi gerne vil have, og nogle vi ikke vil have? Og med algoritmen kan vi se, hvordan balancen er mellem virus og bakterier, siger Simon Rasmussen.
Det betyder altså, at hvis forskerne kan forstå sammenhængen mellem virus og bakterier hos de hundredårige japanere, så kan de måske også forstå, hvordan balancen optimalt skal se ud hos mennesker.
Helt konkret vil den nye viden om tarmbakterier være gavnlig, når vi skal finde ud af, hvordan man kan optimere bakterierne i kroppen, så man bliver beskyttet mod sygdom.
– Hvis en bakterie får en virus på besøg, så opdagede vi, at virussen faktisk kan gøre bakterien stærkere. De virus, vi fandt blandt de raske gamle japanere, havde nemlig nogle ekstra gener med, som kunne fungere som en form for booster for bakterierne. Vi opdagede, at de kunne booste omdannelsen af stoffer i tarmen som kan have en stabiliserende effekt på tarmfloraen og modvirke inflammation, siger Joachim Johansen.
Der er et stykke vej endnu i forskningen, men de foreløbige konklusioner er alligevel væsentlige. Tarmbakterier er noget, vi kan gøre noget ved.
– Tarmbakterier er allerede i os og er en del af vores naturlige miljø. Det vilde er, at tarmbakterierne er noget, man kan ændre på. Man kan ikke ændre på generne – der er i hvert fald meget lang vej med den teknologi, vi har nu. Men hvis vi forstår, hvad der gør, at virus og tarmbakterier arbejder godt sammen, så bliver det meget nemmere at ændre på noget, der faktisk har betydning for, hvordan vi har det, siger Simon Rasmussen.
Studiet ”Centenarians have a diverse gut virome with the potential to modulate metabolism and promote healthy lifespan” er udgivet i Nature Microbiology.
Kilde: sund.ku.dk