Kan gluten påvirke din vægt? Flere og flere danskere oplever, at en glutenfri levevis ikke alene bidrager til en bedre fordøjelse, men også til færre kilo på sidebenene. Men kan gluten ligefrem få os til at tage på i vægt?
Normalt hører man om glutenallergikere, der har så store problemer med gluten, at de ikke optager næringsstoffer og bare får det værre og værre med deres maveproblemer, indtil en diagnose heldigvis bliver fundet. Disse allergikere er sjældent overvægtige.
Til gengæld er der en gruppe, der har svært ved at tolerere gluten. Deres symptomer er mere diffuse, og måske vil de ikke altid nå frem til den konklusion,at problemet er gluten, men i stedet leve med symptombehandling af f.eks. autoimmune sygdomme m.m.
Denne gruppe mangler også næringsstoffer, men her vil gluten i stedet kunne forårsage ophobning af væske, aktivere vores sultmekanisme og få kroppen til at oplagre fedt.
Det er derfor nogle intolerante oplever, at de taber sig på en glutenfri kost – læs mere om dette i mit blogindlæg: Gluten og stenalderkost