Blodtrykket er ikke i orden

Jeg har problemer med at holde mit blodtryk i orden.

Jeg får 100 mg Losartan, Isomex 30 mg depot, Doxazosin 4 mg depot, Lercanidipinhydrochlorid 20 mg, Furosemid 40 mg, hjertemagnyl 75 mg. Jeg tager det hele om morgenen.  

Derudover får jeg 30 mg Rosuvastatin OG Xtandi 40 mg om aftenen. Jeg er lige begyndt med Isomex og Doxazosin. Når jeg måler trykket om aftenen, er det for højt 165/65, og mine ankler hæver meget.

Kan I foreslå noget …

Vh en 77-årig 

 


 

Ved et behandlingsresistent blodtryk er det endnu vigtigere at kigge på livsstilen. Jeg plejer at sige, at man skal kigge på alt vedrørende BALANCE. 

Først og fremmest væskebalancen. Drikker du ca. 2 l væske (vand og urtete) jævnt fordelt over dagen?  

Dernæst saltbalancen – mange spiser for meget salt. Ikke mindst fordi mange forarbejdede fødevarer indeholder alt for meget. Nogle har gavn af at skifte til mere naturlige former for salt såsom pink Himalayasalt til almindelig madlavning. 

Syre/base-balancen er essentiel. Får du mon minimum 600 gram grøntsager/bær/frugt om dagen – ellers er det et godt sted at starte. Spis rigtig gerne masser af kål.  

Så er der balancen mellem hvile og aktivitet. 8 timers søvn er helt essentielt, det samme er minimum 30 minutters bevægelse om dagen.  

Derudover er det vigtigt at kigge på, om der er andet, som skaber stress i dit liv. Det kunne være relationer.  

Ovenstående er det vigtigste. Det er min klare erfaring. Du kan supplere med de homøopatiske midler Plumbum comp. fra Allergica og Hokarsin fra Holistica. Start langsomt op.  

God bedring 

Mvh Maria Langbak 

3 kommentarer

  • Brit siger:

    Hvad mener du med at starte langsomt op?

  • Kirsten siger:

    Plumbum.comb tages normalt 10 dråber x 3, så måske kun x 1 i starten så x 2 osv. Det er iørigt en kur der tages ca 4 gange pr år

  • Henning Rolapp siger:

    Anskaf en puls og blodtrykmåler. Jeg har lavt blodtryk men mine ankler hæver også, men efterhånden kun i lille udstrækning. Mit generelle råd er tag magnesium og D-vitamin, det mangler de fleste, og undgå alt den medicin så man jo ikke aner hvad der er hvad.
    Jeg har vel snart sagt det hundrede gange, bad i havvand og få sol på kroppen. Hvor meget og hvor længe afgør effekten. Tag til de varme lande eller vent til sommer

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *