Nyheder

Blomster, grønt og urter mod diabetes

24. august 2015

Forskere fra Aarhus Universitet har fundet gavnlige stoffer mod type 2-diabetes i både blomster, urter og grøntsager.

Når lægevidenskaben ikke vil acceptere naturmedicin i behandling af sygdomme, argumenteres der ofte med manglende evidens. Der er f.eks. ikke videnskabelig evidens for, at rosmarin modvirker demens, men der er en række studier, der sandsynliggør virkningen. Problemet er naturligvis, at det er svært at finansiere de store, kostbare studier med flere tusinde deltagere over flere år, når studiet omhandler en krydderurt alle kan dyrke i vindueskarmen. Der er ganske enkelt ikke udsigt til de store indtægter fra patenteret medicin, og derfor kan det være svært at finde interesserede investorer.

Hjælp til betacellerne

Heldigvis foretages der også uafhængig, offentlig finansieret forskning – om end i en noget mindre målestok. Forskningsresultaterne fra Aarhus byder dog heller ikke på den efterspurgte ”evidens” for virkningen, men forskerne har fundet forekomst af visse nyttige stoffer i de analyserede urter og grøntsager. Stoffer, der kan modvirke type 2-diabetes.

Type 2-diabetes er en kronisk stofskiftesygdom, hvor kroppens evne til at stabilisere blodsukkeret forringes. Blodsukkeret holdes normalt på det rette niveau ved hjælp af bugspytkirtlens udskillelse af insulin, men hos type 2-diabetikere bliver kroppen insulinresistent, så sukkeret ophobes i blodet i stedet for at blive omsat til energi i musklerne.

Insulinen produceres i bugspytkirtlen af de såkaldte betaceller, og disse celler overbebyrdes og nedbrydes hos mennesker med insulinresistens. Derfor var forskerne fra Aarhus på udkig efter stoffer, der er kendt for at forbedre betacellernes evne til at overleve og producere insulin. Forskerne undersøgte gulerødder, hvidkål, broccoli, timian, sar, hyldeblomst, rosenrod og purpursolhat, fordi de enten var kendt for antidiabetiske kvaliteter eller traditionelt er blevet opfattet som vigtige inden for fødevarer og ernæring.

De otte screenede planter blev undersøgt for, om de kunne øge glukoseoptagelsen i muskelceller. Timian, purpursolhat, gulerødder, hyldeblomster og rosenrod var meget gode til. Af disse gav ekstrakter fra gulerødder, timian, hyldeblomster og rosenrod de største stigninger i glukoseoptagelse.

Fokus på hyldeblomst

I efterfølgende forsøg rettede forskerne fokus mod hyldeblomster med henblik på at spore sig ind på, hvilket aktive stoffer der er tale om. Stoffer i hyldeblomster ser ud til at påvirke både forhøjet blodsukkerniveau og overvægt.

– Hyldeblomst indeholder stoffer, der har mærkbare bioaktive virkninger, og som bidrager til at regulere kroppens omsætning af glukose og fedt. Det viste sig, at stoffet naringenin er et af de mest potente stoffer i hyldeblomsten i denne forbindelse. Naringenin har en væsentlig effekt på øgning af glukoseoptagelsen og reduktion af fedtakkumulering, forklarer seniorforsker Niels Oksbjerg fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.

Også gevinster ved rosenkål og løg

Som endnu et led i forsøget undersøgte forskerne de tre naturlige fenoler kaffesyre, naringenin og quercetin. Stofferne findes i fødevarer som rosenkål, grapefrugt, løg og æbler. Forskerne undersøgte stofferne for deres evne til at øge udskillelsen af insulin under henholdsvis akut og kronisk tilstand af forhøjet blodsukker. Alle tre fenoler øgede udskillelsen af insulin, når der var forhøjet blodsukkerindhold. Fenolerne påvirkede også ekspressionen af de gener, der er involveret i betacellernes stress, overlevelse og funktion.

– Vores resultater viser, at der er potentiale for at udnytte bioaktive stoffer fra planter til at producere nye midler mod type 2 diabetes, siger Niels Oksbjerg.

Så selvom forskningsresultatet ikke byder på klokkeklar evidens for virkningen på den enkelte diabetespatient, er det stadig tilrådeligt for type 2-diabetikere – og måske navnlig mennesker med prædiabetes – at bruge rosenkål, gulerødder, løg, æbler og timian i kosten, ligesom tilskud med purpursolhat og rosenrod passende kan bidrage til at holde betacellerne i topform.

Projektet var støttet med midler fra Innovationsfonden og foregik i samarbejde med Københavns Universitet, som var leder af projektet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitetshospital og Danmarks Tekniske Universitet.

Kilde: dca.au.dk

Forrige artikelGiv blomster til dit urolige eller bange barn

Næste artikelSmør og kolesterol