Tallene ser ikke gode ud, når det handler om børn og deres skærmtid. Danske børn ligger helt i toppen på det område – især de 11-13 årige drenge.
Den lange skærmtid betyder, at danske børn ligger i bunden, når det kommer til at bruge tid med vennerne efter skole. Her er det 13 procent af de 15-årige danske drenge og kun syv procent af de 15-årige piger, der bruger tid med vennerne efter skole. Det oplyser Statens Institut for Folkesundhed ud fra en ny undersøgelse, som strækker sig over 42 lande.
– Vi havde en forestilling om, at det var en generel udvikling i Europa, men vi må jo konstatere, at det i udstrakt grad er et dansk fænomen. Det kan godt bekymre, for vi ved ikke, hvad det på sigt betyder for børns trivsel og sociale kompetencer, siger professor Pernille Due til Politikken.dk.
Kender du til problemet med børn, som kun har lyst til at sidde foran en skærm, så er der her nogle råd, du måske kan bruge. Det kan få børnene væk fra skærmen og få dem til at bruge tid med vennerne.
1) INDFØR SKÆRMTID
Sæt nogle tidsbegrænsninger. Brug evt. et vækkeur, så der ikke er nogen tvivl. Du kan også modsat indføre ’udetid’ eller ´spillepause’ – hvor det ikke er digitalt. Overhold også gerne selv de aftalte tider.
2) SNAK MED ANDRE FORÆLDRE
Del erfaringer med hinanden. Lyt til, hvordan andre forældre tackler situationen. Og hvis jeres børn er gode venner, kan I lave aftaler om at skiftes til at have legebesøg.
3) TAL MED DIT BARN
Sæt dig ind i, hvorfor det er så fedt at spille og være på digitale medier. Vis interesse for dit barns interesser. Snak også gerne om, hvorfor det er vigtig at komme ud og røre sig og lege med vennerne.
4) OPFORDRE TIL AT LEGE MED VENNER
Måske dit barn bare mangler et skub. Opfordre til at lave legeaftaler med vennerne. Og hvis det er fordi, et computerspil er mere spændende derhjemme, kan du opfordre til, at tage en ven med på spillet.
5) VÆR ET FORBILLEDE
Måske er det ikke kun dit barn, der er synderen. At sidde foran tv’et, computerskærmen eller med en tablet i hånden har det nok ikke fra fremmede. Hold middagsbordet fri for smartphones og tablets og lav selv ting, der nødvendigvis ikke involverer fjernsynet eller computeren.
6) LAV ANDRE AKTIVITETER
Virker regler og forbud ikke, handler det måske om at lave noget, som er mere attraktiv end computerspillet. Vis dit barn andre sjove aktiviteter, I kan lave. Leg med barnet, eller gå en tur i skoven.
Hvis du mangler inspiration til kreative aktiviteter med ungerne, kommer Naturli’ med nogle bud her.
Kilde: politikken.dk