Børn har ret til selv at vælge religion til eller fra

Et borgerforslag vil reformere religionsundervisning. Forslagets ophavsmand mener, at børn har krav på en undervisning, der gør dem i stand til selv at vælge religion og åndelighed til eller fra. Det kræver et oplyst grundlag og mere indgående viden, end skolerne tilbyder i dag. 

– Vi er nødt til at spænde skruen lidt og tvinge børn til at blive konfronteret med noget andet end deres eget livsgrundlag, siger Jens-Anders Baj Nielsen.

Han er folkeskolelærer i religion og manden bag et borgerforslag, der skal give børn ret til alsidig og åndelig udvikling. Det betyder, at undervisningen skal understøtte eleverne i at vælge, om tro og spiritualitet skal være en del af deres liv – og hvordan.

I dag er der i praksis meget forskellige spilleregler for, hvordan religionsundervisningen i folke-, fri-, og privatskoler udmøntes. Det vil forslaget gøre op med.

Det betyder bl.a., at konfirmationsforberedelse ikke må stå i stedet for undervisning, at religiøse skoler ikke må køre en ensporet undervisning, men at der skal være tid og mulighed for at gå kritisk til religioner og styrke elevernes bevidsthed om, hvad de siger ja eller nej til.

Undervisningen bør ifølge Jens fungere som en dannelsesrejse. Den skal føre dem ind i religioners budskaber, rundt i åndelighedens potentiale og forbi filosofiens verden, så de kommer ud som mere helstøbte mennesker.

En erkendelse af troens kvaliteter

Jens er linjefagsuddannet i kristendom og forstående ateist. Som 18-årig meldte han sig ud af folkekirken og betragtede dengang religion som bedrag. Men som årene gik, ændrede han sin opfattelse.

– Da jeg var i 30’erne, tog jeg et kig på mit liv, og det var ikke ligefrem nogen åbenbaring. Så jeg spurgte mig selv, om der måske var nogen, der var klogere end mig – altså profeter – der havde nogle svar.

Det sendte ham på en færd ind i forskellige religioner. På et tidspunkt kom han forbi en karismatisk kirke. Tilknyttet kirken var et behandlingscenter for narkomaner. Jens lyttede til præstens ord, og var ikke begejstret, men til kirkekaffen efter tjenesten fik han en øjenåbner.

– Jeg kom til at snakke med en narkoman, og det var tydeligt, at han syntes godt om at være der. Jeg spurgte mig selv, hvad jeg skulle gøre nu? Give en kritik eller holde min kæft. Jeg gjorde det sidste. Den her mand havde fundet en redningsplanke, som min højtflyvende filosofi ikke ville kunne erstatte. Herved kom jeg til en erkendelse af selv primitive religioners berettigelse.

Men rejsen stoppede ikke der.

Der skal være plads til at udforske og undersøge

Jens havde ikke fundet de svar, han ledte efter og søgte videre. En dag stiftede han bekendtskab med en trosretning, der fangede ham. En tro med en sproglig rigdom, som på mange måder var tilpasset moderne tid, og hvor egoet lå i baggrunden for samværet og løsninger.

– Jeg steg i graderne. Efter tre år sad jeg i det øverste råd. Det var en af de største oplevelser i mit liv.

Men efterhånden så han sider af religionen, han ikke kunne forlige sig med og trådte ud.

I dag er han respektfuld ateist med agnostiske tilbøjeligheder, og han har kreeret sin egen livsfilosofi.

Gennem sin rolle som underviser og de erfaringer, han har draget om tro, er det blevet klart for ham, at den nuværende undervisning ikke giver plads til at udforske religionernes begrænsninger eller potentiale. Det satte han sig for at gøre noget ved.

Viden er ikke en trussel mod troen

For nogen kan tro give mening. Håb. Styrke. For andre kan det virke banalt. For Jens er det vigtigt, at undervisningen ikke tvinger børnene i den ene eller den anden retning. Den skal oplyse og udfordre.

– Skolen er chancen for at bryde ud og stifte bekendtskab med noget andet. Det er her, man kan stille spørgsmål til sin egen tro eller danne sin egen livsfilosofi. Hvis ikke man kan det, har man ikke et reelt valg, og det synes jeg, man har ret til.

Grundet sin forhistorie med tro og åndelighed ser han, hvor vigtigt netop valget er. Ifølge ham får man ikke det gode ud af troen, hvis ikke man frivilligt giver sig hen til den. På den anden side er der risiko for at lade sit liv blive påvirket negativt af tro, hvis man blindt overgiver sig.

Og den problematik ser han udspille sig inden for flere trosretninger og skoleformer.

I folkeskolen har kristendommen forret, og hans oplevelse af undervisningen er, at den er mangelfuld.

– Når jeg spørger børnene, hvad kristendom handler om, svarer de, de ti bud, og det er jo helt hul i hovedet. Kristendom handler om det dobbelte kærlighedsbud og Jesu sonoffer.

På samme måde er der udfordringer i religiøse skoler, hvor der ikke er meget hånd i hanke med, hvad undervisningen tager fat på. Her frygter Jens, at én religion nemt bliver hyldet, og de facto fjerner børnenes selvstændighed.

For ham er målet ikke at udrydde religion, men derimod at klæde eleverne på til et lykkeligt liv.

Målet er ikke at slå på religion

Borgerforslaget har i skrivende stund fået 58 underskrifter.

– Det mangler at slå igennem, og det er nok fordi de agnostikere, der burde blive tiltrukket af det, ikke ser religion som vigtig, og derfor tager de ikke stilling, siger Jens.

Han er sikker på, at han kunne få større tilslutning, hvis ordlyden var anderledes, men så var det gået ud over forslagets hensigt.

– Gik det efter islam, ville alle dem, der er trætte af muslimer skrive under. Jeg kunne også have lavet det ateistisk, og så ville ateistiske foreninger stå i kø for at skrive under. Men det er ikke min hensigt. Jeg vil bare gerne sikre, at børnene har et oplyst grundlag, og at politikerne begynder at tage stilling til det her område, som De forsømmer.

 

Du kan læse borgerforslaget her