Børn er langt hen ad vejen som voksne – de bliver ind i mellem irriterede, usikre, vrede og ved ikke altid, hvad de reelt har brug for. Forskellen er, at de voksne har lært i større omfang at lægge bånd på sig selv og reagere mere hensigtsmæssigt. Siden må mange løsne disse bånd igen for at blive mere tydelige og i balance med os selv.

Når dit barn eller din teenager reagerer ’urimeligt’ eller ’uforståeligt’, skal du forsøge at give dig tid til at se bag om reaktionen. Kunsten er at se barnets eller den unges reelle behov – og tilgodese dem på en måde, som styrker barnets selvværd og udvikling. Når børn eller teenagere råber eller skriger, virker ude af balance eller ’lukker sig inde’, er det let at fokusere på selve reaktionen og hvor urimelig eller uforståelig, den virker. Reaktionen og tonen får al opmærksomheden og bliver omdrejningspunktet for problemet og løsningen, og der bliver ikke taget tilstrækkelig højde for barnets personlighed og betingelser.

Find det reelle behov

Min påstand er, at ethvert behov er reelt og altid berettiget!

Til gengæld er det ikke sikkert, at det udtrykte behov er det reelle behov. Hvis dit barn vil have slik, legetøj, ikke i seng eller teenageren vil have lov til at komme sent hjem, drikke til fester osv. er det udtryk for ønsker, og disse ønsker kan eller vil du som opdrager og ansvarlig forælder måske ikke altid efterkomme. Som alle forældre ved, kan det give en frygtelig ballade at stå imod barnets vilje, men min erfaring er, at hvis du fanger behovet BAG ønsket, falder der hurtigere ro over gemytterne – enten ved, at du justerer din opfattelse af barnet, eller at den unge bliver mødt, som han har brug for.

For at finde det reelle og berettigede behov skal du forholde dig til tre aspekter:

• Situationen: Barnets/den unges situation og forhold i øjeblikket (udvikling, forandringer).
• Krav/forventninger: Krav og forventninger fra omgivelserne og fra barnet/den unge selv (pres, selvtillid).
• Forudsætninger: Barnets/den unges specifikke forudsætninger (evner, personlighed).

Gå forrest som den voksne

Når du erkender, at en uhensigtsmæssig reaktion eller adfærd dækker over et reelt behov, kan du med tiden også hjælpe dit barn til selv at blive mere bevidst om sine behov og følelser og dermed udtrykke dem. Men i udgangspunktet kan du ikke forvente, at børn eller teenagere kan give dig svarene. Som den voksne må du undersøge sagen, tænke situationen igennem og lægge en strategi for din egen håndtering af dit barns adfærd, udfordringer og udvikling.

Fremfor alt er det vigtigt, at du er bevidst om din position som forbillede – har dit barn brug for at kunne udtrykke sig om ting, der betyder noget for dem, eller klare konflikter med forhandling, er den bedste læring, at forældrene foregår med et godt eksempel og giver barnet plads og tid til at turde at vise, hvem de er, og hvad der optager dem.

Kender du det?

En række tænkte eksempler på, når børn er på tværs, og hvilke behov, der ligger bag:

---

 

Lasse, 5 år

Lasse vil ikke op om morgenen, han virker træt og irriteret. Så snart mor sætter maden frem eller siger, at han skal tage tøjet på, bakker han.

Situationen: Lasse er storebror, går i børnehave og skal snart i børnehaveklasse. Han er netop flyttet ”op” til en før-skolegruppe.

Krav/forventninger: Pædagogers krav i børnehaven til Lasse er, at han skal kunne flere ting selv, være klar til at lære og sidde stille, og kunne formulere sine følelser i forbindelse med konflikter. Forældrene bestemmer ”slagets” gang derhjemme, hvornår der skal ske hvad, og er vant til, at Lasse generelt accepterer det.

Forudsætninger: Lasse arbejder på at tage ansvar i børnehaven, være en af ”de store”, og det klarer han udmærket. Lasse er en samvittighedsfuld dreng, som generelt gerne vil gøre det rigtige. Lasse kan ikke forstå, hvorfor han så skal skifte tilbage til at være lille derhjemme.

Reelt behov: Lasse har brug for, at hans rolle i børnehaven og derhjemme stemmer bedre overens. Hans træthed er naturlig, da han har mange nye ting, han skal lære i børnehaven. Lasse har brug for at blive forstået og set som en stor dreng, samtidig med at forældrene gør det let for ham at tage sin nye rolle. Lasse skal lære og have lov til at tænke selv – i overskuelige rammer.

Forslag: Om aftenen beder forældrene Lasse gøre klar til dagen efter: Lasse vælger og lægger sit eget tøj frem om aftenen og pakker sin taske. Lasses opgaver kan lettes ved at give ham nogle valgmuligheder, men det skal være ok at tage grønne sokker på til rød T-shirt – hvis det er det, den unge mand finder ud af, at han kan lide – og verden synker ikke i grus, hvis han har yndlingstrøjen på tre dage i træk. Måske skal han have tilbud om at måtte se 15 minutters TV, hvis han står lidt før op, så han kan vågne stille og roligt – og føle sig stor i forhold til lillesøster.

Konklusion: Forældrene skal støtte Lasses selvtillid og vise, at øget ansvar naturligvis giver øget indflydelse/rettigheder.

---

August, 9 år

August går i 3. klasse og har svært ved at koncentrere sig i timerne. Han lander ofte i ’mundhuggerier’ med kammeraterne, og når han kommer hjem, kan han let sidde og spille ved computeren i timevis. Forældrene har sat en grænse på en time før aftensmaden og en time efter aftensmaden, og August udfordrer konstant denne aftale.

Situationen: På grund af Augusts dominerende facon er to af Augusts bedste venner begyndt at trække sig. De hænger ud med ham i frikvartererne, men laver sjældnere aftaler med ham efter skole. August er godt begavet, men har en tendens til at tabe interessen, så snart han ikke bliver spurgt i timen. Han finder tit på andre ting at lave, kommer med forslag og sjove indslag, som ikke er relevante i undervisningen. August slapper tilsyneladende af, når han spiller computer, og bliver let irritabel, når han ikke er sammen med kammerater gennem længere tid. Han går til fodbold to gange om ugen og kamp et par gange om måneden.

Krav/forventninger: Lærerne forventer, at eleverne efterhånden kan arbejde mere selvstændigt og med mindre styring. På mellemtrinnet er gruppearbejde en vigtig del af undervisningen, og det er nødvendigt, at eleverne kan arbejde sammen. På hjemmefronten er forældrene gået ud fra, at August fungerer bedst inden for et sæt af tydelige rammer, for at undgå for mange diskussioner.

Forudsætninger: August har let ved at kede sig, trives med voksnes opmærksomhed og har en stærk vilje. Han har ikke så meget træning i kunsten at gå på kompromis, det handler mere om, hvem der har ret. Forældrene har primært brugt belønningsprincippet i deres aftaler med August: Hvis August ville have lov til noget, skulle han yde noget til gengæld.

Reelt behov: August er landet i en situation, hvor hans egenskaber hele tiden kommer i spil på den forkerte måde. Hans evne til at tænke selv er egentlig en fordel, nu hvor han skal tage initiativ og arbejde selvstændigt, men han har behov for at lære at dæmpe sin vilje og være mere opmærksom på sine omgivelser. Augusts personlighed kræver, at han til en vis grad får lov at styre tingene, men han har et akut behov for at lære at indgå kompromisser, hvor han og forældrene lytter til hinanden og når frem til en reel aftale ”midt i mellem”.

Mht. spilleriet kan August med fordel styre tingene mere selv, for på den måde lærer han selvdisciplin, dvs. at hans valg og adfærd har direkte konsekvenser, som han selv må håndtere eller leve med.

Forslag: Efter forhandling får August en pulje på f.eks. 12 timers spilletid i alt til fordeling mandag-fredag (f.eks. i form af 12 brikker/24 halve, som afleveres efterhånden). August må selv fordele spilletiden efter lektierne og frem til en halv time før sengetid. Derudover kan forældrene sammen med August øve at debattere og udtrykke sig stille og roligt – de kan f.eks. se en film eller læse en historie sammen og snakke om emnerne. Forældrenes selvdisciplin og tålmodighed er også på prøve her …

Konklusion: De voksne i Augusts liv skal hjælpe August til at styre sig selv, så han kan opnå mere positiv opmærksomhed i klassen og fra kammeraterne. I stedet for at reagere igen på Augusts temperamentsfulde reaktioner skal de foregå med det gode eksempel og øge hans bevidsthed om, hvordan han kan være sig selv – uden at dominere andre.

---

Cille, 12 år

Cille er gået tidligt i puberteten og interesserer sig meget for at se voksen ud. Hun insisterer på at bruge lidt makeup på øjne og læber i skolen ligesom hendes nærmeste to veninder fra håndbold. Forældrene har sagt nej, kun til fest, og der har været en masse smækken med dørene. Der har været en stille periode på to måneder, men moderen har netop opdaget, at Cille blot har haft makeup med i skoletasken og taget den på i skolen.

Situationen: Cilles veninder er begge fyldt 13 og har gået med makeup i et halvt til et helt år. Cille og veninderne spiller masser af håndbold og viser ikke særlig interesse for at ryge eller drikke, selv om de vist nok har smagt …

Krav/forventninger: Forældrene forventer, at Cille passer sin skole og sin sport, og der er sjældent bøvl med det. Hun cykler til og fra skole og aftalen er generelt, at hun ikke sover hos veninder i hverdagene.

Forudsætninger: Cille er vant til selv at passe sine lektier og sin træning. Hun pakker selv sin sportstaske, men har brug for hjælp, når holdet skal køres til kampe. Moderen vasker hendes tøj, og Cille lægger selv på plads. Cille kan ikke forstå, hvordan makeup skulle forhindre hende i at passe sine ting.

Reelt behov: Cille har brug for at blive set og bekræftet som den spirende unge kvinde, hun er. Hendes ydre betyder meget for hende og hendes identitet, og hun føler sig barnlig og ikke i overensstemmelse med sin krops udvikling, når hun ikke må bruge makeup på øjne og læber til daglig. Cille har behov for, at forældrene værdsætter og viser tillid til hende, som den nemme og store datter, hun er.

Forslag: Forældrene skal være mere bevidste om deres egne forventninger og se, at Cille faktisk opfylder dem og kræver meget lidt af forældrene mht. skole og sportslig aktivitet. De skal ikke fokusere på reaktionen – at hun har snydt dem i to måneder – men erkende, at de ikke har fulgt med! De kan i stedet foreslå, at Cille bruger sunde produkter, der ikke er alt for fulde af farlig kemi. Generelt skal de vænne sig til at tale mere i øjenhøjde med Cille om de ting, som optager hende.

Konklusion: Forældrene skal lægge op til, at Cille selv tænker sig om. De skal respektere hendes nye interesser og dermed genetablere den indbyrdes tillid.