Børns følelser i en krisesituation

Af: Anette Straadt, sundhedsplejerske

Foto: Shutterstock

Sådan hjælper du dit barn, når der er svære følelser på spil.

Sygdom, skilsmisse, uheld, konflikter, forandringer. Alle familier oplever situationer eller perioder, der er svære. Børn oplever også disse perioder og de bliver påvirkede af både det, der bliver talt om og ikke mindst det, der ikke bliver sagt højt.

I denne artikel ser vi på, hvordan vi bedst hjælper vores børn I disse perioder og ikke mindst, hvorfor det er vigtigt, at vi støtter vores børn i at give udtryk for deres følelser.

Læs også: Fem forbyggende mod kræft

Hvorfor er vores børns følelser vigtige?

Vi er som mennesker født med følelser. Følelserne er en uundværlig del af vores trivsel og overlevelse. Vi har brug følelser for at kunne forstå os selv, for at kunne forstå andre, for at give udtryk for, hvad vi har lyst til, hvad vi ikke vil være med til, hvad vi er bange for osv. Når vores følelser bliver set og mødt, kan vi mærke, at vi har eksistensberettigelse.

Som helt små kommer vores følelser til udtryk uden filter. Når vi er sultne, vrede eller kede af det, så udtrykker vi det ofte højt og insisterede. I starten med gråd, mimik og kropssprog, senere også med ord. Efterhånden som vi bliver ældre og mere modne, er det hensigtsmæssigt, at vi kan regulere vores følelsers udtryk. De skal ikke undertrykkes, men det er godt, at vi et stykke hen ad vejen kan vælge hvor lidt, hvor meget og hvornår de skal deles med verden.

Hvis vi ikke lærer at mærke vores følelser og give dem plads på en balanceret måde, så kan der i stedet opstå mønstre, hvor vi giver udtryk for følelser via høj intensitet som “kamp” og “flugt”. Eller mønstre hvor vi gemmer vores følelser helt væk, bliver “pleasende” og dermed kan miste os selv.

Når vi lærer vores følelser bedre at kende, så kan vi mærke dem og give dem plads på en god måde.

Hvorfor er vi som voksne vigtige i børns følelsesliv?

Vi kan som voksne gøre rigtig meget for at støtte vores børn i modningen af deres følelsesliv.

Når vi hjælper vores børn med at give udtryk for deres følelser, og samtidig roligt spejler og rummer barnet, så hjælper vi barnets nervesystem med at modnes og opnå denne evne til at mærke og give følelserne sprog.

Dit barns glæde, begejstring og positive forventning er det som regel nemt at give plads til og tage del i.

Følelser som sorg, vrede, frustration, bekymring kan være mere udfordrende. For os som forældre bunder det blandt andet i, hvordan vi selv er blevet mødt i disse følelser, da vi var små.

For dit barn kan det være sårbart at fortælle dig som mor/far om svære følelser, da dit barn kan være bekymret for at gøre dig ked af det. Det kan derfor være godt at kende redskaber til, hvordan dit barn kan få plads til sine følelser på en tryg måde.

Hvis dit barn ikke er så gammelt og dermed ikke har så udviklet et sprog, er det også en rigtig god hjælp at kende forskellige metoder til at vise følelser på.

Hvordan hjælper vi som forældre vores børn med at udtrykke deres følelser?

Følelser kan udtrykkes på mange forskellige måder – og her må vi gerne være kreative.

Måske kan dit barn tegne sine følelser, måske bygge dem i Lego, måske danse dem. Det kan også være, I kan snakke med dit barns bamser om, hvordan det er, når der sker noget svært.

Firmaet FACE:IT, der står bag ansigtet “Bo” med magnetiske og flytbare ansigtstræk arbejder med netop det at hjælpe børns følelser med at komme til udtryk. Med magnetiske øjne, mund og næse kan børn vise deres egne følelser via Bo’s ansigt. De kan også fortælle Bo, hvordan de har det.

Ved at bringe Bo i spil, bliver det nemmere for børn at give udtryk for det, der er svært at sige med ord. Samtidig kan det være nemmere at rumme følelserne, når de bliver trukket lidt væk fra barnet og over i Bo – de ”eksternaliseres”. Ved at udtrykke følelserne gennem Bo bliver det mere en kommunikation mellem Bo og barnet, mens den voksne kommer lidt mere i baggrunden. Det giver mulighed for en mere legende og eksperimenterende indgang til barnets følelser. Bo’s ansigt kan også gøre det nemmere for den voksne at gætte barnets følelser rigtigt, hvis barnet ikke selv med ord kan forklare, hvordan det har det.

Bo er udviklet af lærer og terapeut Carsten Møller i samarbejde med billedkunstner Niels Rahbæk. Bo bruges både i private hjem og i skoler/institutioner med meget stor succes. Du kan læse mere om FACE:IT og Bo på www.mererobust.dk

Hvornår skal du snakke med dit barn?

Tidligere troede man, at sorg og krise fulgte en lineær process gennem bestemte faser. I dag ved man, at det ikke er sådan. Børn går ud og ind af sorg/krise i en mere cirkulær proces. Du kan derfor opleve, at dit barn ind imellem griner og leger, som det plejer. Og til andre tider viser tegn på at være ked af det/bekymret/vred.

Vær så vidt muligt tilgængelig for dit barn, når det selv viser tegn på, at sorgen/krisen fylder. Du kan ikke planlægge og sætte klokkeslæt på, hvornår en god snak med barnet skal finde sted. Det opstår ofte i øjeblikket.

Familierådgiver Maria Holst Anderson understreger, at det er vigtigt at respektere børns grænser. Vi skal støtte barnet i at udtrykke sine følelser. Samtidig skal vi være opmærksomme på ikke at blive følelsesmæssigt overinvolveret, hvilket bl.a. kan ske, hvis vi selv er vokset op i et følelsesfattigt miljø. Det skal således være for barnets skyld og ikke for vores egen, at vi tager en samtale.

Hvis dit barn er voldsomt følelsesmæssigt påvirket i situationen, kan der være behov for at vente, til der er lidt ro på igen. Når roen har indfundet sig, kan samtalen tages op med barnets oplevelser i fokus.

Læs også: C-vitamin er din ven – og kræftens fjende

Er der uhelbredelig sygdom i familien?

I en familie, hvor et af familiemedlemmerne er uhelbredeligt syg, er det vigtigt at være opmærksom på begrebet “ventesorg”. Ventesorg betyder, at der opstår sorgfølelser i tiden, mens ens kære er syg. Undersøgelser har vist, at ventesorg kan være endnu sværere at håndtere end det at miste – ikke mindst for børn og unge. I ventetiden er der ofte mest fokus på den syge. Så andre vil spørge barnet/den unge: “Hvordan går det med din mor?” og får måske ikke spurgt: “hvordan er det her egentlig for dig?”. Det betyder, at det kan komme til at føles meget ensomt for barnet/den unge i den periode.

Du kan som forældre være opmærksom på, at ventesorg findes, og hjælpe dit barn med at udtrykke sine følelser undervejs. Brug gerne nogle af redskaberne fra artiklen her.

Overvej også, om barnets netværk skal orienteres om, hvad der sker i familien. Barnets lærer/institutions-personale kan bedre støtte dit barn i hverdagen, når de ved, hvad der rør sig. Det kan ofte også være en fordel, at de bedste venner og deres familie kender til, hvordan jeres situation er.

Du kan finde hjælp og inspiration til, hvordan du støtter dit barn igennem både sorg og ventesorg på www.dabomistedesinfar.dk. Her ligger blandt en række små film og vejledninger.

Kan du støtte dit barns fysiske krop?

Den fysiske og den mentale sundhed hænger rigtigt tæt sammen. Vi ved, at psykisk svære perioder bl.a. påvirker fordøjelsen og immunforsvaret. Vi ved også, at forbindelsen mellem krop og hjerne går begge veje. Du kan derfor med fordel også hjælpe dit barn ved at sørge for god søvn, frisk luft og sund mad. Kom gerne ud sammen hver dag og gå en tur. Spis mad, der giver et stabilt blodsukker; det vil sige undgå de raffinerede madvarer, men spis grøntsager, fuldkorn og få sunde fedtstoffer og proteiner til alle måltider. Gør det gerne lidt lækkert til dit barn. Bag for eksempel pandekager af fuldkornsmel og tilsæt nogle revne eller hakkede grøntsager til dejen.

Det kan også være en god idé at booste dit barns krop med en god kvalitets vitaminpille og eventuelt fiskeolie og mælkesyrebakterier. Det kræver ekstra energi, vitaminer og mineraler til hjernen, til nervesystemet og til hormonsystemet, når hverdagen er påvirket af bekymringer, sorg og anden psykisk belastning.

Er der mere, du kan gøre for dit barn?

Bachs blomsterdråber er udtræk af planter, der blev udviklet af den engelske læge Edward Bach. Han opdagede, at de kunne støtte mennesker i at afbalancere deres følelser. Bachs blomsterdråber er rigtigt gode også til børn, ikke mindst fordi de er uhyre milde og samtidig effektive. Der findes 38 forskellige remedier med forskellig virkning. Mimulus og Aspen er f.eks. gode, hvis dit barn er bange. Walnut er god hjælp til at komme igennem forandringer. Star of Bethlehem kan være en støtte ved traumer.

Du kan læse om de forskellige remedier, og hvordan du kan bruge dem til dit barn, i bogen “Bach dit barn op” af Susanne Løfgren. Du kan også kontakte en uddannet Bach-terapeut og få hjælp til at udvælge de rette remedier til netop dit barn. Dråberne kan bruges til børn i alle aldre. Til helt små børn kan man smøre dem på huden i stedet for at indtage dem.

Hvis dit barn viser tegn på uro i kroppen, kan behandling hos en kraniosakral terapeut ofte give mere ro og afbalancering. Når nervesystemet kommer i ro, så virker det på både krop, sjæl og tanker. Det kan derfor samtidig hjælpe til bedre søvn hos dit barn, hvis søvnen er udfordret. Kraniosakral terapi kan ligesom Bachs Blomsterdråber bruges til børn i alle aldre.

Følelsen af at kunne gøre noget

Det er aldrig rart at se sit barn have det svært. Ofte får vi lyst til at gøre eller sige noget, der får barnet til at tænke på noget helt andet. Som du har læst her i artiklen, så er det vigtigt, at vi som voksne kan rumme vores børns følelser og også hjælpe vores barn til at give udtryk for dem.

Du har her i artiklen læst om forskellige redskaber og metoder, du kan støtte dit barn med. Det er en stor tilfredsstillelse at vide, at du gør en stor forskel for dit barns trivsel – også når der er svære perioder.

Face:It/Bo kan:

– Bruges til følelsesmæssig spejling

– Bruges til at udtrykke følelser

– Igangsætte en ændring af følelser

– Være med til at skabe bevidsthed omkring følelsers omskiftelighed

– Anvendes i samtaler med enkelte børn og i gruppesammenhænge

– Bruges til at udtrykke det, som nogle gange er svært at sige med ord

– Være med til at hjælpe børn til at blive bedre til at aflæse andre

– Hjælpe til at eksternalisere følelser, som kan være svære at rumme.

Se mere: https://mererobust.dk/face-it/

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*