Da jeg skulle i gang med denne artikel, læste jeg en del om, hvad der er skrevet om emnet, og jeg fik lige følgende repeteret: Det, der bliver sagt tit nok, har man tendens til at tro, er sandt. Det, der ikke bliver sagt så tit, har man tendens til at tro, er løgn.
Jeg har ikke hørt ret meget om, at mikrobølgeovne, og den mad man laver i den, er farlige. Jeg har ikke hørt det sagt særlig tit. Mindes ikke forsidehistorier for nylig, tv-indslag eller avisartikler. Men om debatten er tonet ned, fordi nogle har fået mundkurv på, eller om den slet ikke er relevant – det er jo ikke til at vide sådan umiddelbart.
Desværre er den forskning, jeg kan læse på nettet af ældre dato, og de forsøg med personer, der beskrives, har været af meget små grupper.
Det sker jo fra tid til anden, at industriens interesser vejer tungest, og der af den grund er oplysninger, der ikke kommer ud til forbrugerne.
På den anden side, hvilken interesse skulle “modstanderne” have i, at folk bliver nervøse for at anvende mikroovne, hvis det er helt hen i vejret? Ren og skært drama?
Jeg kender mange familier i hvis køkken, mikrobølgeovnen er fast inventar. Den bruges, når det skal gå stærkt, og det skal det helst hele tiden! Vi har jo travlt, vi skal kunne servere risengrød på 5 minutter, og hvis kyllingen ikke er blevet tøet op, får den da lige en snurretur i bølgen, så er den klaret.
Hvordan mikrobølgerne overhovedet kan tilberede mad, er en indviklet teori. Kort fortalt så bevæger mikrobølgestrålingen molekylerne i fødevarerne, der skabes “friktion” i madens vandmolekyler, hvilket opvarmer ufatteligt hurtigt. Men det beskadiger fødevarernes cellevægge, og gør maden ugenkendelig/fremmed for kroppen. At spise kost med denne tilberedning vil ændre vores blod på en måde, som kan være sygdomsfremkaldende. Det ændrer madens indhold, og fordi kroppen ikke opfatter det som mad, vil immunsystemet blive belastet.
Hvad gør mikrobølgerne ved næringsindholdet i maden? Der sker et fald i den biologiske tilgængelighed af alle B-vitaminer, af C-vitamin, E-vitamin, samt af vigtige mineraler. Aminosyrer og proteiner i kød ødelægges. Der sker et markant fald i stofskifteaktiviteten i de basale stoffer, der findes i frugt og grønt. I det hele taget sker der en markant øget nedbrydning af de aktive stoffer i alle fødevarer.
Som om det ikke var nok, så har flere eksperter mistanke om, at mad tilberedt på denne måde kan være skyld i hjernemæssige problemer.
Sianette Kwee, der er ansat på Institut for Medicinsk Biokemi på Aarhus Universitet har tidligere udtalt til både Jyllands Posten og Naturli, at hvis man bliver udsat for stråling fra ovnen, altså hvis man er i nærheden af den, når den er tændt, vil det påvirke kroppens celler.
Hun forklarer, at den type skader, man kan få af strålerne strækker sig henover forstyrrelser af centralnervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet til fremskredne stadier af grå stær og forskellige kræfttyper.
Problemet er bare, at skaderne typisk kommer over længere tid og uden, at forbrugerne får andet end influenzalignende symptomer af det i begyndelsen, ifølge forskeren.
Men hvorfor kommer de oplysninger ikke frem til forbrugerne? Jeg kan ikke læse den information i brugsanvisningen til mikroovne. At man bør holde sig i behørig afstand af en tændt mikroovn, og at madens vitale indhold nedsættes.
Er det fordi, det er under bagatelgrænsen? Eller måske, at det er det rene vrøvl? Eller måske, at nogen har interesse i, at der ikke oplyses om risikoen? Eller måske har vi bare ikke set tilstrækkeligt mange langtidsskader endnu?
Når vi taler i mobiltelefon, påvirkes vi af elektromagnetiske bølger, som telefonen sender og modtager. Er denne stråling mon farlig for os? Det ved man endnu ikke så meget om, og indtil videre vurderer myndighederne, at der ikke er en øget sundhedsrisiko. Problemet er bare, at eksperternes viden på området er begrænset, ligesom langtidseffekterne er ukendte.
Alligevel advarer sundhedsmyndighederne om, at børns brug af mobiltelefoner bør begrænses. Begrundelsen er, at børn og unges kranieknogle er tyndere end voksnes. Dvs. at man åbenbart forestiller sig, at en tyk knogle ikke vil kunne gennemstråles? Det lyder underligt. For knogler er jo ikke massive. Advarslen kunne lyde som et greb i luften!
Tilbage i 2008 advarede den australske kræftforsker Vini Khurana kraftigt mod brug af mobiltelefoner og hævdede, at mobiltelefonen er farligere og mere skadelig, end hvad vi har set ved både rygning og asbest.
At bruge håndholdt mobil i ti år, kan fordoble risikoen for hjernekræft, hævder Vini Khurana. Nu kan man jo sige, at der er mange ting i livet, der er farligt: Forurening, tobaksrøg, kemikalier, underlødig mad. Men hvis Vini Khurana har ret, så bliver hjernen opvarmet af mobilbrug, hvilket skulle øge risikoen for hjernekræft markant. Nogle forskere forudser en epidemi af hjernekræft. Men hvor svært kan det dog være, at undersøge om hjernens temperatur stiger?
Klikker man ind på sundhedsstyrelsen hjemmeside og søger på “mobiltelefoner”, lærer vi, bare at det nok er mest sikkert at bruge headset fremfor håndholdt mobil, begrænse mobilsnakken og hellere bruge sms-teknikken, hvor telefonen ikke kommer i nærheden af hovedet.
Samme råd kommer, når det gælder trådløse netværk: Lad være med at sove med en tændt pc på natbordet. Slå det trådløse netværk fra, når det alligevel ikke bruges. Sluk computeren, når den ikke er i brug.
Sundhedsstyrelsen skriver, at de – ud fra den nuværende viden – vurderer, at disse trådløse netværk og mobiltelefoner ikke er en generel trussel mod sundheden, men erkender da også, at der er mangel på viden på vigtige områder, specielt langtidsvirkningerne.
Skal vi bare konstatere, at der mangler en samlet viden og ikke bare gætterier på området? Kunne vi ikke få en fuldstændig uvildig undersøgelse af de elektroniske hverdagsredskaber? Der bliver jo flere og flere af dem.
Ja, jeg indrømmer, at det er naivt, men giv mig et alternativ. Alle myndigheder er vel interesseret i, at befolkningen ikke lider overlast? Eller hvad?