Vaccineproblematikken er kompleks. Alle vil gerne forebygge alvorlige sygdomme, hvis det kan ske uden bivirkninger. Men der er som bekendt ikke meget i denne verden, der er uden bivirkninger – og står bivirkningernes risiko mål med den minskede risiko for at få sygdommen? En vaccine er jo ikke garanti for noget som helst.
Kompleksiteten bliver ikke mindre af, at det som oftest er forældrene, der skal træffe valget på vegne af børnene.
Indberetninger om bivirkninger af HPV-vaccinen er stødt stigende. I andet kvartal af 2015 kunne Sundhedsstyrelsen registrere 308 nye indberetninger af bivirkninger, hvoraf de 158 klassificeret som alvorlige. Det bringer det samlede antal indberetninger siden 2009, hvor HPV-vaccinen blev en del af børnevaccinationsprogrammet, op på 1586, hvoraf de 543 betegnes som alvorlige.
Alvorlige bivirkninger efter HPV-vaccinen tæller blandt andet nedsat muskelkraft, muskelspasmer, besvimelser, svimmelhed, sløret syn. Flere er endt i kørestol.
Men det kan være svært endegyldigt at påvise HPV-vaccinens ansvar for de berørte pigers sundhedstilstand.
Det ser lidt anderledes ud med Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccinen. Vaccinen gives tre gange – når barnet er tre måneder, fem måneder og 12 måneder. Vaccinen skal beskytte mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio samt hib-meningitis og strubelågsbetændelse. I femårsalderen gives desuden en revaccination mod sygdommene.
Vaccinen indeholder et aluminiumsholdigt stof, som i nogle tilfælde kan give allergiske reaktioner i form af kontaktallergi eller kløende knudedannelse på huden, når barnet har fået vaccinen.
Disse bivirkninger er forholdsvis lette at diagnosticere, hvorfor erstatning ofte kommer på tale.
Patienterstatningen har fået 271 anmeldte tilfælde. De har indtil videre behandlet de 177, og af disse får langt de fleste, 171, tilkendt erstatningen på 25.000 kroner.
De mange erstatningssager får nu flere politikere til at kræve, at medicinalfirmaerne gøre mere ud af at kortlægge de mulige bivirkninger bedre.
– Medicinalfirmaerne har en grund til at sætte penge af til forskning. Det er trods alt medicinalfirmaerne, der tjener på vaccinerne. Derfor mener jeg også, at de bør se på, hvad der gør, at deres medicin giver bivirkninger, siger sundhedsordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti til Berlingske.
Hverken Blixt eller socialdemokraternes sundhedsordfører mener, at man skal gribe ind politisk. Det kunne man ellers gøre ved at tilføre flere penge til forskning i vaccine-bivirkninger.
– Vi har jo Sundhedsstyrelsen i spidsen for det her, og her er anbefaling jo, at de positive sider også i forhold til børnevaccination langt overstiger bivirkningerne, siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen fra socialdemokraterne til Berlingske.
Han peger på, at de 271 indberetninger skal sættes i forhold til de 160.000 vacciner, lægerne i Danmark giver hvert år.
Hvis du har problemer med at finde ud af, hvad der er op og ned i vaccinedebatten, kan du blive klogere på problematikkerne ved hjælp af hjemmesiden vaccineinfo.dk.
Kilder: Politiko.dk, ssi.dk, tv2.dk (HPV)