Vi går en hård tid i møde – i hvert fald når det kommer til at presse maven og fordøjelsen til det yderste. Vi har gode forslag til, hvordan vi kan tage vores forholdsregler, før vi kaster os ud i ædegildet.
Mange mennesker spiser for meget og belaster derfor både fordøjelsen og energiomsætningen i kroppen. Det, vi spiser, brændes af i cellernes “kraftværker” sammen med ilt til energi, der lagres i cellen ligesom strøm i et batteri. Der foregår en iltning – oxidation af sukker, fedt og protein, godt hjulpet af hjælpeenzymet Q10. Men ved omsætning af ilt i cellerne stjæler ilten elektroner og bliver derved til skadelig fri iltradikaler, og får cellen ikke erstattet de tabte elektroner, bliver den svag som et fladt batteri. Det føler vi som en stor træthed og trang til en lur efter et stort måltid eller en masse slik. Det er derfor klogt at følge den gamle kineser Confucius’ råd: “Spis, til du er 80 procent mæt”. I hvert fald i hverdagen.
Jo mere, du spiser, jo mere ilt omsættes der i cellernes “kraftværker”, der så oxideres – forharskes, hvis man ikke få nok antioxidanter gennem grønt og frugt, vand samt fornuftige kosttilskud. Antioxidanterne afleverer elektroner til “kraftværkerne” i cellen, så batteriet bliver ladet op. De vigtigste antioxidanter er vand, der ikke har været kogt, C-vitamin og E-vitamin. Læg mærke til, at det ofte er efter en sød dessert eller andet sødt, du bliver træt, og prøv så at drikke et stort glas vand. Efter meget kort tid føler du dig frisk igen. Prøv også før et stort måltid at tage et gram C-vitamin, der næst efter vand er vores bedste elektrondonor.
Fordøjelsen starter i munden ved, at maden findeles af tænderne og blandes med spyt, der indeholder fordøjelsesenzymer. Jo mere spyt, du danner, jo mere kvælstofmonoxid – NO – danner du. NO er meget vigtigt for udvidelsen af blodårerne og beskytter vores organer, blandt andet leveren, mod skader på grund af dårligt kredsløb. Det er også vigtigt for mandens erektion. Bliver maden ikke tygget ordentligt, men sunket i store klumper, skades den videre fordøjelse i mavesækken, hvor mavesyren og fordøjelsesenzymet pepsin overtager.
Mavesyre er nødvendigt for en ordentlig fordøjelse. Mange med refluks/halsbrand har i virkeligheden problemer med for lille produktion af mavesyre – især ældre. De kan få en bedre fordøjelse, hvis de får tilskud af f.eks. betain hydroklorid med pepsin, der hjælper med nedbrydning af proteiner, før de yderligere fordøjes i tyndtarmen.
Mangel på mavesyre øger også risikoen for parasitter og infektion med bakterier, f.eks. Helicobacter pylori, der har svært ved at vokse i maven, når syreproduktionen er høj nok. Syrehæmmende og syrestandsende lægemidler øger risikoen for lungebetændelse, da det sure miljø i mavesækken beskytter mod de sygdomsfremkaldende bakterier. Mavesyren er kroppens naturlige våben mod skadelige bakterier i maden. Mavesyren neutraliseres også (bliver mindre sur), når du drikker kulsyreholdige drikke, f.eks. sodavand. Drik almindeligt rent vand, gerne før måltidet, så mavesyren ikke bliver fortyndet under måltidet.
Du kan undersøge, om du mangler mavesyre, ved hjælp af rødbedeprøven:
Tag 120 ml frisk rødbedesaft og bland den med 120 ml vand, sammen med lidt protein (f.eks. lidt mandler, gedeost eller kylling), men ikke anden væske. I de følgende 2-3 timer samler du din urin i en hvid beholder.
Ud fra farven, om den er rød, lyserød eller normalt lysegul, kan du se resultatet. Mavesyren nedbryder normalt den røde rødbedefarve, så hvis urinen er rød eller lyserød, tyder det på mangel på mavesyre. Rødbeder og rødbedesaft, der indeholder betain, kan være en god hjælp ved for lidt mavesyre – så den både afslører og hjælper på samme tid.
Man kan ved dårlig fordøjelse have gavn af at tage tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer, der kan bestilles fra andre EU-lande via Internettet. Rå og mælkesyregærede grønsager, f.eks. sauerkraut, er fyldt med vegetabilske fordøjelsesenzymer.
Få flere bitterstoffer. Det er godt at spise fødevarer med bitterstoffer, f.eks. at tygge 4-5 mandler med den brune skal på, bruge rucola salat, nye mælkebøtteblade eller klip af nye blade fra skvalderkål.
Naturen er et stort apotek. En bitter før maden er heller ikke dårligt. Du kan også købe Bitterstern R, og tage et par dråber i vand før maden. Friskplantesafter fra f.eks. artiskok, mælkebøtte og Marietidsel, kan også stimulere mavesyreproduktionen og samtidig gavne leveren.
Manglende mavesyre øger også risikoen for knogleskørhed med hoftebrud. Syren er nødvendig for at bringe mineraler, f.eks. calcium og magnesium, i en tilstand, så de er lette at optage. Desuden er syren i mavesækken nødvendig for optagelsen af B12-vitamin, som man ved langvarig behandling med visse lægemidler vil komme til at mangle. Mavesyreproduktionen kan øges ved at spise mere protein (og ikke samtidig neutralisere mavesyren med stivelse, f.eks. kartofler, brød, pasta og ris). B3-vitamin (niacin) fremmer produktionen af saltsyre.
Når maden går fra mavesækken, skal den være findelt og delvist fordøjet, og derefter overtager tyndtarmen den videre nedbrydning af føden, indtil den er så fordøjet, at vi kan optage den gennem en velfungerende tarmslimhinde. Her hjælper masser af enzymer, der dannes i tyndtarmen, bugspytkirtlen og leveren. Det kan knibe, hvis du har spist for meget, så du har overbelastet din fordøjelse.
Det er også nødvendigt at have en god mængde af sunde tarmbakterier, der deltager i fordøjelsen og holder tarmen sund, så den kan optage næringsstofferne. Disse bakterier skal fodres rigtigt for at kunne klare deres opgave.
Stoffer, der stimulerer væksten af fordelagtige bakterier i tarmene, kaldes prebiotika. Der er tale om fiberstoffer, der ikke optages i kroppen. Det kan f.eks. være inulin fra jordskokker, galakto-oligosakkarider fra ærter og bønner, eller frukto-oligosakkarider i f.eks. artiskokker, løg og asparges, eller i form af det sødende stof FOS, der blandt andet kan bruges til bagning. Der er store mængder prebiotika i grønt og frugt.
En undersøgelse har vist, at 15 gram FOS dagligt kunne tidoble mængden af de gode bakterier i tarmen, samtidig med at antallet af dårlige bakterier faldt. Modermælk indeholder også prebiotika. Molkosan og Brottrunk fremmer også væksten af de gode tarmbakterier.
Er prebiotika ikke nok til at opnå en sund sammensætning af tarmbakterierne, kan du tage tilskud af probiotika, der for det meste er mælkesyrebakterier i form af pulver, kapsler, tabletter eller tyggetabletter.
Har du ikke nok af de sunde tarmbakterier, vil de skadelige kunne få overtaget, f.eks. salmonella-, campylobacter eller svinebakterien yersinia. Desuden vil svampe som f.eks. candida få gode vækstmuligheder, især hvis du fodrer dem med sukker, slik, hvidt brød og anden raffineret kost. Gør du det, eksploderer væksten af svampene, de danner et mycelium og klistrer sig tarmvæggen, som så bliver hullet og utæt. Er der mange candidasvampe, danner de også gifte, som medfører træthed, muskelsmerter, hovedpine og andre ukarakteristiske symptomer.
Har du utæt tarm, vil du ikke kunne optage næringsstofferne ordentligt, så der opstår mangler, og du vil gennem den utætte tarm kunne optage småstumper af ikke nedbrudt føde direkte i blodet, med allergi og autoimmune reaktioner til følge.
Også i tyktarmen spiller det en stor rolle, at du har nok af gode tarmbakterier, typisk bifidobakterier. En fiberholdig kost med de gode prebiotika er med til at sikre dette. Både diaré og forstoppelse modvirkes af de sunde tarmbakterier. Tyktarmens funktion stimuleres også af en meget fiberholdig kost, og det er vigtigt at drikke rigeligt af vand til.
Transittiden, den tid, der går mellem et måltid og kvittering af de ufordøjelige dele af det, er i Danmark tre døgn. I Afrika, hvor man naturligt spiser meget groft og grønt, er transittiden kun et døgn, og man kan blive helt misundelig, når man ser, hvad en afrikaner efterlader sig på jorden.
Fiberholdig morgenmad, rugbrød, grahamsbrød, grønsager af alle arter samt grød er god mad til tarmene.
Bliver afføringen for længe i tarmene, vil den ellers sunde bakterieflora ændre sig, og der vil komme gæring og dannelse af giftige gasarter, der går over i blodet og giver både muskelsmerter, hovedpine, appetitløshed og mavesmerter. Kroppen vil ganske enkelt blive forgiftet.
I langt de fleste tilfælde ligger der ikke sygdom bag forstoppelse, der oftest skal betragtes som en helt normal følge af en levemåde, der ikke er i overensstemmelse med naturen og menneskets naturlige behov. Du må altid overveje, om behandling med medicin er årsagen, da forstoppelse er en hyppig bivirkning. Et tilskud af en af de sunde vegetabilske olier med omega-3 fedtsyrer, f.eks. Nutridan Strong citron, Livets Olie, to spiseskefulde om morgenen, eller Udo’s Choice er en god ting, da det er godt for tarmene og resten af kroppen samt for hjernen og nervesystemet.
Bruger du din krop meget ved arbejde og motion, styrkes tarmbevægelserne og fordøjelsen. Et gammelt arabisk lægeråd er at stå eller gå tusind skridt efter et måltid. Lægger du dig på sofaen straks, går det hele i stå med bøvsen og oppustethed samt forstoppelse til følge. Motion må gerne være fornøjelig, ellers kommer du ikke i gang. Dans og holdgymnastik er f.eks. god motion, og en god spadseretur dagligt bringer mange glæder.
Kroppen fungerer bedst med faste rytmer, og de fleste får det dårligt, hvis de ikke har daglig afføring. Vælg dig et tidspunkt, hvor der er ro, bedst efter et måltid, selvom man i gamle dage mente, at det var uopdragent at gå på WC efter maden. Tag lidt god læsning med dig, eller sæt en hylde med bøger og blade op på toilettet. I gamle dage var dasserne ofte placeret, så man i ro og fred kunne se ud på naturen.
Du kan bruge akutryk for at stimulere din afføringsrefleks. Du kan f.eks. trykke/massere på et punkt tre fingersbredder neden for navlen. Du skal kun trykke let, men blive ved i flere minutter. Det anbefales at lægge sig i sengen under denne selvbehandling. Ved børn er det tre børnefingersbredder neden for navlen. Eller du kan massere i ring omkring navlen med en flad hånd, med uret.
I sværere tilfælde kan indhældninger af olie med et tarmudskylningsapparat, f.eks. Clysmatic, gøre underværker, og lavementer med saltvand eller olie kan også være en stor hjælp, hvis tarmen er fyldt med tør afføring. Du kan også på f.eks. Colon Hydroklinikker, som efterhånden findes flere steder i Danmark, få en professionel tarmskylning, hvilket kan være med til at genskabe en god tarmfunktion. Du vil typisk her også få en god vejledning i, hvordan du kan modvirke en ny forstoppelse på naturlig måde.
Ved brug af afføringsmidler af de fleste slags pisker du på tarmen og får derved ofte virkning. Men bagefter er tarmen “træt” og kan ikke så let virke af sig selv. Du må så tage en ny portion afføringsmiddel, og i løbet af nul komma fem hænger du på det. Det er derfor bedst at undgå afføringsmidler, teer og svesker mm. Men er maven hård og knoldet, er svesker ikke fjollet!
Er der uro i maven og forstoppelse, er der gode naturmidler, der kan forsøges. For eksempel Trifalla Special, Padma Digestin eller Gastroform. Er generne vedvarende, bør du gå til din læge for at få maven undersøgt. Skal der lidt til, så er Magnesia noget af det bedste, da det trækker vand ind i afføringen og derved letter udtømningen. Men sørg stadig for at drikke rigeligt vand. En anden mulighed er Laktulose, der stabiliserer bakterierne i tarmen. Loppefrøskaller (Psyllium) svulmer op og fremmer tarmbevægelserne samt smører tarmen, men man skal huske at drikke rigeligt af vand. Naturlægemidlerne Frangula og Sennes, f.eks. Linella, Agiolax eller Thea-Bona er virksomme, men skal kun bruges i kortere tid for ikke at vænne tarmen til dem.
Håndkøbslægemidlet Movicol er i sværere tilfælde også en mulighed, da det binder vand i tarmene og ikke optages i kroppen.
I særlig svære tilfælde kan lægen give tabletter, der stimulerer tarmbevægelserne, men det må normalt reserveres til sygdomstilfælde, efter at årsagen er klarlagt. Det er langt bedre at følge naturen ved at leve i overensstemmelse med den.
Maven er vores anden hjerne og skal holdes i god form på naturlig vis.
C-vitamin
Kvalitet fra Solaray. C-vitamin efter et stort måltid tilfører vigtige elektroner.
E-vitamin Ekstra
DFI producerer tilskud med blandede E-vitaminer, som ellers kan være svære at finde.
Gastroform
Med bukkehornsfrø og lakridsekstrakt, der har en lindrende effekt på hård og oppustet mave.
Mælkebøttesaft
Fra danske Herrens Mark. Masser af bitterstoffer, der gavner din fordøjelse hele vejen.
Mega B-Stress
B12 og B3 er vigtige for mavesyren, og det er altid godt at tage hele komplekset af B’er.
Padma Plus
Urter, der sikrer bedre blodomløb, og som derfor også er positiv for en sløv fordøjelse.
Udo’s Choice
Probiotika, som fås i forskellige blandinger, så tarmbakterierne kan få lidt hjælp.
Valleforce Alpedrik
Forrige artikelHelseteket: Afslappende urter fra naturen
Næste artikelOsso buco med røget paprika og majsdumplings