Kollagen som kosttilskud er blevet en storsælger i de senere år – en udvikling, der ser ud til at fortsætte. Og det er slet ikke så mærkeligt. For de studier, der er lavet på proteinets evne til at forbedre hudkvaliteten, samt en række andre markører som smerter, tegner et yderst positivt billede.
Kollagen som kosttilskud er blevet en storsælger i de senere år – en udvikling, der ser ud til at fortsætte. Og det er slet ikke så mærkeligt. For de studier, der er lavet på proteinets evne til at forbedre hudkvaliteten, samt en række andre markører som smerter, tegner et yderst positivt billede.
I en årrække har hudforyngelse i høj grad handlet om, hvad man kan gøre udefra. Cremer, olier, serum, botox, filler, peeling. Og det er ikke for at sige, at de bare giver en ydre påvirkning. Nogle produkter kan sagtens trænge ind i huden og rent faktisk gøre en forskel.
Men der er også kommet mere og mere fokus på, hvordan man faktisk kan påvirke skønhed gennem kost og kosttilskud. For som det gamle ordsprog siger, så kommer skønhed indefra. Med det menes jo nok, at det handler om personen, og selvværd, selvtillid og humør, som skinner igennem. Men med en lille modificering af talemåden, kan det også tolkes som, at skønhed faktisk kan komme af at give kroppen de rigtige byggeklodser på et cellulært niveau.
Læs også: Sidder humøret i tarmen? Eller kan dine tarmbakterier gøre dig deprimeret?
For ligesom alt andet består huden af celler. De celler holdes sammen af bindevæv. Og netop bindevævet er afgørende for hudens glathed og elasticitet. En stor del af bindevævet – ikke kun i huden, men i hele kroppen – består af proteinet kollagen. Det er cellerne, som danner proteinet til bindevævet, men med årene falder den produktion, og så er det, at problemerne kan opstå.
Hvis vi starter med at se på huden, så udgør kollagen faktisk op imod 75 procent af hudens vægt. Altså langt mere end selve hudcellerne. Derfor er det også klart, at det vil have betydning for både hudens fremtoning og følelse, når kollagenproduktionen daler. Og det gør den som bekendt med årene. Det betyder altså, at kroppen ikke producerer ligeså meget kollagen, som den bruger, og det efterlader et tomrum. Groft sagt, er det i det tomrum, rynker opstår.
Læs også: Det nyeste indenfor hudpleje: Bakterier!
Derfor er der også blevet rettet meget opmærksomhed mod kollagen gennem tiden. Både, hvordan man kunne øge kroppens egenproduktion, og hvordan man kunne sprøjte det ind i huden udefra, får at opnå ungdommens spændstighed. Sidstnævnte er dog gået af mode igen, blandt andet fordi der var en risiko for allergiske reaktioner ved denne type indsprøjtning. men opmærksomheden er stadig rettet mod det magiske protein, og der er blevet åbnet for et nyt marked indenfor kosttilskud og skønhedspleje – nemlig spiselig kollagen.
Et marked, der boomer derudad. I USA alene regner man ifølge Nutrition Business Journal med, at der vil blive solgt kollagenprodukter for næsten 300 millioner dollars i 2020. Et voldsomt beløb, men måske ikke så mærkeligt, når man ser på, hvad forskningen faktisk viser om kollagentilskudene.
Læs også: Smuk sommermakeup – solskikker skønhed
Men inden vi tager fat i resultaterne, er det vigtigt at slå fast, at der er forskel på de mange produkter på markedet, og at der er nogle faktorer, man bør bære opmærksom på. Det gælder blandt andet den form, man får kollagenet i. Her bør man gå efter det, der hedder kollagenhydrolysat, hvor man har nedbrudt proteinet til en yderst optagelig form.
Man kan også med fordel gå efter produkter, hvor man ikke kun får kollagen, men også C-vitamin. Kroppens egenproduktion af kollagen er nemlig i høj grad er afhængigt af vitaminet. Et bud på et sådant produkt er Collagen-Boost fra Natur-drogeriet.
Og så til forskningen. Et studie fra 2014 med 69 kvinder i alderen 35 – 55 år fandt, at de kvinder, som tog et dagligt tilskud med kollagen i otte uger efter forløbet, havde signifikant forbedret hudens elasticitet sammenholdt med kontrolgruppen. Et andet forsøg, som løb i 12 uger, havde 76 procent mindre tør hud, 12 procent færre rynker og bedre blodomløb i huden. Man har også fundet, at kollagen mindsker aldringstegn og forbedrer sårheling.
Dertil kommer, at der er lavet indledende studier, som viser positive resultater på en række andre parametre. Et eksempel på det er kollagens mulige evne til at mindske smerter ved slidgigt, og resultater, der viser, at mennesker med slidgigt faktisk oplevede færre smerter efter en periode med kollagentilskud.
Kollagens evner er endnu ikke undersøgt til bunds, men de indledende resultater tyder på, at det i høj grad kan mindske aldringstegn og dermed booste hudens sundhed og skønhed. Og effekterne rækker sandsynligvis langt ud over det.
Kilder:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23949208
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22956862
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30681787
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22486722
http://www.scielo.br/pdf/rbgg/v19n1/1809-9823-rbgg-19-01-00153.pdf
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17076983
Forrige artikelUnge kæmper under coronakrisen
Næste artikelPositive tendenser i kølvandet på en krise