Små børn klarer opgaver bedre, hvis de snakker med sig selv imens, viser ny amerikansk forskning.
Forældre har ingen grund til at bekymre sig, når de små poder sidder og snakker højt for sig selv. Ny forskning fra George Mason University i Virginia viser nemlig, at fem-årige børn, der taler med sig selv, mens de laver opgaver, klarer dem på samme niveau eller bedre, end når de holder mund. Det gælder både, hvis barnet gør det af sig selv eller får besked på at tale med sig selv af en voksen.
I rapporten fremgår det, at 78 procent af børnene klarede opgaven på samme niveau eller bedre, når de fik lov til at snakke imens.. Dorte Kousholt, der er adjunkt ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og har forsket i familier og børns hverdagsliv, siger: »Det lyder meget plausibelt, at det skulle hjælpe. Barnet taler højt for at guide sig selv gennem situationen, mens vi voksne kan have dialogen inde i hovedet. Vi kan tænke over vores næste handling uden at sige det højt. Børn har bare en ydre dialog.« Forældre skal opfordre barnetProfessor Adam Winsler, der har været med til at lave undersøgelsen, siger, at det er helt normalt, når et barn mellem to og fem år begynder at tale med sig selv. »Når børn gør det, bliver deres evne til at kommunikere med verden omkring dem bedre,« siger han. Derfor bør forældrene opfordre barnet til at snakke højt, mener han. Resultaterne af undersøgelsen gælder både for børn med og uden adfærdsvanskeligheder og børn med autisme. Undersøgelsen er fornylig blevet offentliggjort i Journal of Autism and Developmental Disabilities. Kilde: Berlingske
Forrige artikelKræftens Bekæmpelse: Havregryn ikke farligt
Næste artikelForarbejdet kød øger risiko for tarmkræft