Børn skal motionere. Men i virkelighedens verden er det ulige fordelt. Flere og flere børn får motioneret for lidt, mens nogle få motionerer ekstremt meget. Vi ser på, hvad er for lidt og for meget – og konsekvenserne af det.
For det lille barn bliver de første forsigtige skridt hurtigt til vilde løbeture. Tidligere fortsatte udviklingen således, at det at gå og cykle som leg blev det naturlige og tilgængelige transportmiddel gennem livet. I dag starter børns fysiske udvikling stort set som før i tiden, men børnene tilbydes hurtigt mange alternativer til den fysisk anstrengende leg og transport. Det betyder, at meget af den bevægelse, der tidligere var naturlig, har ændret sig til et aktivt valg. Flere undersøgelser peger på, at danske børn generelt er kommet i dårligere form i løbet af de seneste 25 år.
Godt nok er konditallet blandt 9-årige piger kun faldet fra 43 til 42, og for 9-årige drenge fra 49 til 47, men andelen af 9-årige, der har en kondition under et “acceptabelt” niveau (hhv. 34 og 38), er steget til op imod 25 pct. i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2000-tallet. Om det skyldes, at børn motionerer mindre i fritiden, er dog ikke sikkert, idet 89 pct. af alle danske skolebørn regelmæssigt dyrker en idrætsaktivitet i fritiden. Det er mere end tidligere, og den tid, børn bruger på idrætsaktiviteter, er heller ikke faldet i forhold til tidligere.
Årsagen er nok snarere at flere børn f.eks. køres i skole frem for at cykle, ligesom børn bruger mere tid på tv og computere i dag. Når det generelle fysiske aktivitetsniveau reduceres, bliver det således endnu vigtigere, at børn deltager i motionsaktiviteter for at holde den fysiske formåen på et højt niveau.
En af bivirkningerne ved god fysisk form er, at indlæringsevnen forbedres. I en stor canadisk undersøgelse lod man 546 børn gennemføre fem timers ekstra idræt om ugen i de første seks skoleår. Herefter sammenlignede man elevernes resultater med en gruppe elever, som kun havde haft de obligatoriske idrætstimer. Resultatet var, at eleverne, som havde haft ekstra idræt, havde bedre kondition og bedre motoriske færdigheder. Samtidig fik eleverne også bedre karakterer i fransk, matematik og engelsk. Faktisk klarer børn, der bruger mere tid på fysisk aktivitet end gennemsnittet, sig generelt bedre i de boglige fag. En anden bivirkning er, at børn, der er fysisk aktive, har større selvtillid og højere stresstærskel end inaktive børn. Sidst, men ikke mindst, mindskes risikoen for overvægt.
Vaner grundlægges i børne- og ungdomsårene, herunder også den livsstil, der bidrager til sundhed resten af livet. Man har i en årrække diskuteret, hvor almindeligt det er, at de, der er fysisk aktive som unge, også er det senere i livet. I en ny engelsk undersøgelse fulgte man over 15.000 englændere, fra de var 16, til de var 33 år gamle. Undersøgelsen viste, at de piger, som var fysisk aktive mere end en gang om ugen som 16-årige, havde 7 pct. mindre risiko for at få et dårligt helbred som 33-årige. Andre undersøgelser viser klart, at overvægt i barndommen øger risikoen for overvægt senere i livet markant. Dette peger altså på, at de motionsvaner, du tillægger dig som ung, følger dig gennem livet.
Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger bør alle børn og unge under 18 år være fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen ved aktiviteter af moderat intensitet. De 60 minutter kan opdeles i mindre perioder, f.eks. 15 minutter om morgenen, 15 minutter senere og 30 minutter efter skole, eller seks gange 10 minutter i løbet af dagen. Derudover bør alle børn og unge under 18 år mindst to gange om ugen fremme og vedligeholde deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed under træning med høj intensitet af 20-30 minutters varighed.
Børn er skabt til at bevæge sig og kan klare en masse fysisk aktivitet og træning, så grundlæggende er det sikkert for børn at motionere. Træningsformer som f.eks. styrketræning er i en årrække blevet frarådet til børn. Årsagen var, at man mente, de store belastninger kunne hæmme knoglevæksten og skade senetilhæftningerne. Der er dog intet belæg for disse påstande i den videnskabelige litteratur, og så længe de almindelige sikkerhedsregler overholdes, skader styrketræning ikke børn. Mange idrætsgrene indeholder elementer, hvor man kan komme til skade, hvis ikke udstyr og teknik er i orden. Det er derfor vigtigt, at børn introduceres grundigt til en idrætsgren, og at der er supervision på, indtil barnet er helt fortrolig med aktiviteten.
Som med voksne findes der også børn, der træner for meget. Det er især børn i elitemiljøerne. Børn, der træner meget, har ligesom voksne risiko for at komme i overtræning. Overtræning er en ubalance mellem træning og restitution. De tydelige symptomer er træthed og nedsat præstationsevne. Fænomenet opstår, hvis træningen fortsættes ud over et kritisk punkt, hvorfra det kan tage måneder eller helt op til år, før barnet er kommet sig helt. Det er derfor vigtigt, at børn, der træner meget, får tilstrækkelig restitution, noget forældrene ofte må hjælpe med at sikre.
En anden vigtig faktor er kostindtaget. Når børn træner meget, skal de spise mere, og samtidig bliver det endnu vigtigere, at kosten er varieret. Team Danmark har lavet en brochure med gode kostråd til børn, der træner meget.
Hvis du har ivrigt trænende børn, skal du være særligt opmærksom på overtræning, hvis barnet gennemfører monotone træningsprogrammer, træner flere timer dagligt, pludselig øger træningsmængden markant eller ignorerer træningsprincippet om at veksle mellem hårde og lette træningsdage. To hårde træningsdage bør følges af en let dag, og ca. hver fjerde uge bør være hvileuger, hvor træningsmængden og intensiteten er lav. Hvis dit barn helt undlader at holde hviledage, skal du reagere. Som forældre har du et stort ansvar, hvis dit barn er elitesportsudøver.
For børn er fysisk aktivitet en naturlig ting, der ikke bør undertrykkes. Udviklingen i samfundet gør det nemmere at nedsætte det fysiske aktivitetsniveau, hvorfor decideret motion bliver endnu vigtigere – også for børn. Selvom børn kan klare rigtig meget motion, kan det blive for meget, hvilket typisk sker for børn, der dyrker elitesport. I yderste konsekvens kan store træningsmængder påvirke barnets generelle helbred, men det er heldigvis yderst sjældent, det kommer så vidt. Så det er bare på med træningstøjet og ud og røre sig.
Fysisk aktivitet dækker alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen. F.eks. bevægelse i skolen, bevægelse i hjemmet, aktiv transport og forskellige former for lege m.m
Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan tale med andre imens. Eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet: cykle og gang til og fra skole, lege i skolegården, gå på trapper, spille rundbold og andre former for motionsidræt.
Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være planlagt træning/fysisk aktivitet, der gennemføres to gange om ugen af 20-20 minutters varighed for at forbedre og/eller vedligeholde kondition.
Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Eksempler på fysisk aktivitet af høj intensitet kan være svømning, løb, styrketræning og boldspil m.m.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk.
Links:
www.teamdanmark.dk
www.sst.dk/~/media/Sundhed%20og%20forebyggelse/Fysisk%20aktivitet/Anbefalinger/fys_akt_haandbog_boern.ashx
Litteratur:
1. Klarlund B og Saltin B; Børn og unge: Fysisk aktivitet, fitness og sundhed, Sundhedsstyrelsen, 2005.
Find TeamDanmarks råd til kost, når dit barn træner meget: (www.teamdanmark.dk/cms/cmsresources.nsf/filenames/Ernaeringspjece.pdf/$file/Ernaeringspjece.pdf).