Nyheder

Børn og unge spiser mere fastfood

6. marts 2008

De 4-24-årige spiser mere fastfood end tidligere, og fra 15 års alderen springer mange unge flere af hovedmåltiderne over, viser en ny artikel fra DTU Fødevareinstituttet.

Børn og unge spiser meget mere pizza, pølser og burgere end tidligere. I perioden 1995 til 2004 er forbruget af fastfood steget med 33 % blandt børn og unge i alderen 4-18 år.Det er især pizzaen, der er populær blandt den yngre generation. Andelen af børn og unge, som ofte spiser pizza, er steget med 40-70 % fra 1995 til 2004. Blandt de 15-18-årige er forbruget af pizza fordoblet fra 1995 til 2004.Oplysningerne fremgår af en ny artikel fra DTU Fødevareinstituttet, som er baseret på resultater fra rapporten om børn og unges måltidsvaner 2000-2004 og den nationale kostundersøgelse fra 1995.En pizza svarer til mere end to portioner hakkebøfFastfoodprodukter er meget energirige. Mens traditionelle danske retter som hakkebøf med sovs og kartofler eller spaghetti med kødsovs indeholder ca. 600 kilojoule pr. 100 gram, så er der i fastfoodprodukter typisk 800-1.400 kilojoule pr. 100 gram. Fastfood indeholder med andre ord op til dobbelt så meget energi som almindelige retter – og især pizza indeholder meget energi, ca. 5.000 kilojoule pr. stk. uanset fyld.Samtidig er fastfood fattig på kostfibre, frugt og grønt og har et relativt højt saltindhold. Sådanne produkter bør man derfor kun spise i begrænsede mængder og ikke for tit, hvis man vil undgå risikoen for at blive overvægtig.Mange springer måltider overDe fleste børn og unge spiser morgenmad og aftensmad hver dag, men mange – 19-45 % – springer frokosten over en gang imellem. Analyser tyder på, at det især er i weekenden, at børn og unge springer frokosten over. Det kan hænge sammen med, at de måske spiser brunch i weekenden og dermed slår morgenmad og frokost sammen.Tendensen til at springe måltider over stiger med alderen. Fra 15-års-alderen springer mange unge flere af hovedmåltiderne over sammenlignet med de yngre børn. Kun ca. halvdelen af de 15-24-årige spiser morgenmad, og kun ca. en tredjedel frokost. Desuden springer ca. 20 % blandt de 15-24 årige aftensmaden over en gang i løbet af ugen, mens det kun sker blandt 10 % af de 4-14 årige. Kilde: www.folkesundhed.dk

Forrige artikelStore børn spiser usundt, men ryger og drikker mindre

Næste artikelBørnene skal have økologi