Børns kræsenhed er medfødt

Når det er svært få barnet til at spise andet end brød med pålægschokolade, er det ikke nødvendigvis, fordi forældrene laver dårlig mad eller klarer forældrejobbet dårligt.

En ny undersøgelse pointerer, at langt de fleste tilfælde af kræsne børn ved spisebordet skyldes genetiske årsager og altså ikke miljømæssige påvirkninger. Det skriver New York Times.

Det er den britiske forsker, Lucy Cooke, fra London University College, der ledede undersøgelsen, som for nylig er blevet publiceret i American Journal of Clinical Nutrition. Studerede 5.390 tvillingepar Ved at studere 5.390 tvillingepar forsøgte undersøgelsen at afdække, hvor meget arv og miljø bidrager til børns angst for nye madvaner. Forskerne kom frem til, at næsten 80 pct. er genetisk betinget og 20 pct. skyldes miljøet. ”Folk har hidtil afvist idéen, fordi de alene har fokuseret på den sociale tilknytning mellem forældre og børn,” siger chefforskeren til New York Times. Der er ifølge forskerne ingen grund til at gå i panik, når barnet begynder at afvise maden. De fleste børn spiser kritikløst varieret, indtil de når to år. Her stopper den gode appetit til gengæld ofte. Og den kræsne fase kan ofte vare indtil det fjerde eller femte leveår. Kræsenhed er sundhedstegn Det er der ifølge forskerne en god forklaring på, som har med evolutionen at gøre. Smagsløgene ændrer sig, når børn begynder at kunne gå. ”Det kunne potentielt være meget farligt, hvis vi bare løb ud af hulen som små hulebabyer og proppede alting i munden,” lyder den logiske forklaring fra undersøgelsen leder. En naturlig skepsis overfor specielle fødevarer skal derfor ses som et sundhedstegn i et barns udvikling. Det gode råd til frustrerede forældre er derfor at forvandle kræsenheden til nysgerrighed og snakke om noget rart, så opmærksomheden bliver fjernet fra barnet og tallerkenen med mad. Men det er måske lettere sagt end gjort… Kilde: Jyllands-Posten