Borrelia og skizofreni

I 1997 blev jeg bidt af en flåt og fik efterfølgende konstateret borrelia. Jeg fik en forkert dosis pencillin og måtte starte forfra på behandlingen. Efterfølgende får jeg det dårligt psykisk, og i 1998 får jeg stillet diagnosen paranoid skizofreni.  

I 2012 er jeg så til et foredrag, der gør, at jeg søger på nettet og kommer ind på noget omkring borrelia. Jeg læser, at borrelia kan efterligne forskellig sygdomme herunder skizofreni, så jeg tager til Augsburg i Tyskland for at blive testet, og testen er positiv. Jeg har stadigvæk borrelia i mit system!  

Jeg kommer i behandling hos lægen Villy Lade, og får Lee Cowden-kuren. Jeg har indtil kuren haft et voldsomt tryk i hovedet, hvilket forsvinder efter kuren. Men skizofrenien er der stadigvæk.

Idag får jeg medicin for skizofrenien, som hjælper, men jeg tror stadigvæk, at der er lidt tilbage af borreliaen, da jeg har rigtigt svært ved at være i nuet. Jeg tror måske, der er noget inflammation i hjernen. Det hjælper lidt på tilstanden at vinterbade, hvilket giver mig mistanken om, at der er nogen inflammation i mit system. 

Kender du til en alternativ behandler, der har viden på dette område? Eller hvad vil du anbefale, at jeg gør fremadrettet? Skal jeg tage Lee Cowden-kuren igen? 

Venlig hilsen M 

 


 

Der er en sammenhæng mellem inflammation og skizofreni, men videnskaben strides fortsat om, hvordan denne sammenhæng er. Vi har allesammen grader af inflammation, hvilket har sammenhæng med vores livsstil, blandt andet kosten, kemiske påvirkninger som fx tobaksrøg, kemiske skadelige stoffer, stress og hvad vi ellers kan blive udsat for.

Her kan blandt andet Borrelia komme ind, men det er meget usikkert og afhænger også af vores gener. Der er sat spørgsmålstegn ved de undersøgelser, som foretages i Augsburg af borrelia-ramte, og ved behandlingen. 

Er du ordentligt undersøgt hos din læge eller speciallæge, med bl.a. en rygmarvsvæskeprøve, kan jeg anbefale en undersøgelse hos en orthomolekylær læge, der kombinerer lægelig og alternativ viden. 

Jeg er ikke ajour med den aktuelle viden om Borrelia og den nyeste om skizofreni. 

Mange gode hilsener 

Carsten Vagn-Hansen 

1 kommentar

  • Niels Christensen siger:

    Forskning har vist, at grøn stevia kan afhjælpe borrelia: https://www.greenmedinfo.com/blog/stevia-kills-lyme-disease-pathogen-better-antibiotics-preclinical-study
    Det er de grønne blade fra steviaplanten, der virker. Det hvide sødemiddel steviosid virker ikke.
    En anden mulighed er cistus incanus urtete, som anbefales af den kendte læge dr. Dietrich Klinghardt.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *