Opskrifter

Broccoli-timbaler

25. september 2009

Enkelt og ligetil

Broccoli forklædt som festmad

ca. 4 portioner

300 g broccolibuketter (frosne)

3 æg

2½ dl piskefløde

1 knivspids muskatnød

salt og peber

Damp broccoli og rør det sammen med æg og piskefløde. Krydr med muskat, salt og peber. Kom æggemassen i smurte portionsforme, som sættes side om side i et ovnfast fad. Hæld vand i fadet sådan, at det står halvt op omkring formene. Bages ved 190°C i 15-20 minutter (forvarmet ovn). Vendes forsigtigt ud ved servering.

Tips: Serveres på pluksalat. Der kan anvendes andre grønsager såsom gulerødder i skiver, hakket spinat, ærter i stedet for broccolibuketter. Eller lav en kombination af flere forskellige grønsager, således at der er forskellige farvede lag.

Forrige artikelBulgur Pilavi

Næste artikelBulgur Stir-fry