Brug og smid væk: Bind, bleer og kemi …

1 million bind og tamponer hver dag. 6.500 bleer pr. barn, inden de bliver renlige. Lyder det af en del? Det er forbruget bare i Danmark!

Vi bruger og smider væk i en lind strøm – især når det drejer sig om hygiejneprodukter. Mængderne fører til store belastninger for miljøet. Men miljøet er ikke det eneste, der påvirkes. Også vores krop udsættes for påvirkninger, som vi ikke nødvendigvis tænker over eller kender til. Og hvad er alternativet?

Lad os starte med at kigge på bind og tamponer. Sundhedsformidler Jasminikka Dolfi fra WorldCare fortæller:

– Tidligere blev der hovedsageligt brugt bomuld i fremstillingen af bind og tamponer. I dag bliver der ofte i stedet brugt viskose, polyacrylat, polypropylen, klorbleget cellulose og rayonfibre. Der kan også være anvendt kolofonium, som en del mennesker har kontaktallergi imod.

Et af restprodukterne ved klorblegning er cellegiften dioxin, som er linket sammen med visse former for kræft, lav sædkvalitet, dårligt immunforsvar og endometriose. Dioxinforurening er et alvorligt miljøproblem, som forurener luften, vandet, jorden, planter og opbevares i vores fedtceller for altid.

– Bind bruges jo af mange kvinder kontinuerligt i de ca. 5 dage, som blødningen varer, så det giver en konstant påvirkning fra stofferne i bindet. Ikke mindst fordi bindet og i særdeleshed tamponen sidder tæt ved en af kroppens slimhindeåbninger, og slimhinder er ekstra modtagelige for stoffer udefra, siger Jasminikka Dolfi.

Rayonfibre virker stærkt absorberende, og det er selvfølgelig derfor, de bliver anvendt. Men ifølge Jasminikka Dolfi virker de irriterende på slimhinden, fordi de ridser den. Fibrene er medvirkende til, at tamponer absorberer 65 % menstruationsblod og 35 % af den naturlige fugtighed i skeden. Det er desværre med til at skabe en ubalance i fugt- og pH-niveauet i skeden, så den naturlige bakterieflora kommer ud af balance. Derfor kan der opstå øget risiko for infektioner af svamp eller TSS, Toxic Shock Syndrom, som er en stafylokok-infektion−der giver influenzasymptomer og i værste fald kan have dødelig udgang.

Bruger man tampon, mens man bader, kan tamponen også opsuge noget af badevandet, og det vand vil blive inde i tamponen – vand, som muligvis indeholder bakterier.

Skal vi selv til at strikke bind?

Øv, tænker du måske. For hvad er så alternativet, hvis man vil tage hensyn til både miljø og krop? Du kan jo finde strikkepindene eller symaskinen frem og selv producere bind af stof. Men der er faktisk også andre muligheder.

Hvis du gerne vil slippe for blegning og kemiske stoffer, kan du vælge økologiske hygiejnebind og tamponer lavet af 100 % økologisk bomuld. De indeholder altså hverken pesticider fra konventionel bomuld, dioxin fra blegning eller andre kemiske stoffer. I Danmark findes f.eks. produktserien fra Natra Care.

Et andet spændende alternativ er DivaCup. DivaCup er en menstruationskop, som sættes ind i skeden, og som opsamler menstruationsblodet. Den er lavet af 100 % medicinsk silikone, og den hverken afgiver eller absorberer stoffer. Der er ingen risiko for bakterieinfektioner og ingen lugtgener. Og fordi du anvender den igen og igen, belaster den ikke miljøet.

Kemi på barnenumsen

Når det drejer sig om bleer, så ser billedet næsten tilsvarende ud. Der produceres ca. 1,5 ton affald på en bleperiode−pr. barn! Affald, det tager 500 år at nedbryde i naturen som følge af alle de forskellige stoffer, der er tilsat bleen, herunder nogle superabsorberede stoffer.

Engangsbleerne indeholder nemlig ligesom bindene en række forskellige kemiske stoffer, deriblandt superabsorberende stoffer (SAB). De kan virke irriterende på den sarte babyhud, og udover at suge tis og afføring til sig, opsuger de også hudens naturlige fugt. Igen med risiko for at forstyrre hudens naturlige bakterieflora.

Desuden er der tilsat andre stoffer som f.eks. blegemiddel og farvestoffer. En engangsble er i det store hele lavet af plast. Selv det bløde stoflignende materiale, der ligger ind mod huden, er lavet af plast−som er lavet af råolie. I mange tilfælde indeholder velcroen pvc, der er et hormonforstyrrende stof.

Og når det drejer som om bleer, er det spæde barn jo som regel i kontakt med stofferne 24 timer i døgnet.

Der er faktisk også noget, der tyder på, at engangsbleer kan give åndedrætsproblemer. I undersøgelsen ‘Akutte åndedrætsproblemer forårsaget af kemiske udslip fra bleer’, som blev udgivet i oktober 1999 i tidsskriftet ‘Archives of Enviromental Health’, skriver Dr. Rosalind C. Anderson, at bleerne blev testet direkte fra pakken, og i et middelstort rum var det kemiske udslip fra en ble tilstrækkeligt til at fremkalde astmalignende symptomer.

Alternativer til bleer

Okay, skal jeg så også til selv at sy bleer? Nej, det burde ikke være nødvendigt. Igen findes der jo miljøvenlige engangsbleer, som er fremstillet uden blegning.

Igennem de sidste år er flere og flere dog også begyndt at bruge moderne stofbleer til deres børn. Moderne stofbleer kan købes i mange netbutikker. De er formet nøjagtig som en engangsble. Nogle af dem er opbygget lag på lag og med en blebuks udover. Andre er ‘all-in-one’ og lige til at give på. Der findes mange mærker og varianter at vælge imellem.

Men hvad så med al den vask, er det ikke mere miljøbelastende?

En uafhængig engelsk organisation har lavet en undersøgelse af, hvilke bleer der belaster miljøet mest. De har påvist at:

• Engangsbleer bruger 3,5 gang mere energi, 8 gange mere ugenbrugeligt materiale og 90 gange mere genbrugeligt materiale end stofbleer.
• Engangsbleer producerer 2,3 gange mere spildevand og 60 gange mere affald end stofbleer.
• Engangsbleer kræver mellem 4 og 30 gange mere jord til at dyrke materialer på end stofbleer.

Spar penge på bind og bleer

De sundhedsmæssige og miljømæssige fordele står ikke alene. For både i tilfældet med bind og med bleer er de genbrugelige metoder forbundet med en stor økonomisk gevinst.

I en bleperiode på ca. 3 år bruger et barn ca. 6.500-7.000 engangsbleer. De koster i gennemsnit ca. 1,75 kr. pr. stk. alt efter størrelse, og regner man lidt på det, bliver det 11-12.000 kr. i alt. Vælger du at bruge miljøvenlige engangsbleer som f.eks. Moltex, er prisen ca. 50 % mere – op mod 18-19.000 kr. Stofbleer er til gengæld en engangsinvestering og kan gøres langt billigere.

Jasminikka Dolfi, som selv har brugt DivaCup i 15 år, har regnet ud, at hun har passeret 10.000 sparede kroner på hygiejnebind.

Så måske var det en overvejelse værd, om du skulle forsøge dig med et af alternativerne til de traditionelle bind og bleer?