– med masser af krydderier
4 portioner
175 g bulgur
50 g røde linser
1 stk løg, fint snittet
3 spsk olie
1/2 tsk gurkemeje
1/2 tsk stødt Ingefær
1 fed hvidløg, knust
2 stk nelliker
1/2 tsk kardemomme
1 cm kanel, hel
6½ dl vand
1 spsk korianderblade, frisk hakket
1 spsk mynteblade, frisk hakket
1/2 spsk chili, frisk
Skyl bulgur og linser sammen i koldt vand. Opblød dem i koldt vand tilsat 3 tsk. salt i mindst 5 min. I en stor sauterpande sauteres løgene til de er gyldne, tages herefter op på fedtsugende papir. Tilsæt 1½ tsk salt, gurkemeje, ingefær og hvidløg til den olie, der er tilbage i panden. Kom nelliker, kardemomme og kanel i og sauter i 2-3 minutter, under omrøring.
Afdryp bulgur og linser, kom det i panden og fortsæt med at sautere i ca. 5 minutter. Tilsæt herefter vandet og bring det i kog, hvorefter det meste af løgene kommes i, skru ned for varme og lad retten simre i 10-15 minutter.
Ved servering kommes de resterende løg over, og der drysses med chili, koriander og mynte.