Krop

Buteyko – medaljevindende vejrtrækning

27. juni 2022

Når man ser løberen Rikke Rønholt sprinte af sted, har man svært ved at forestille sig hende ligge underdrejet af astma. Men metoden Buteyko hjalp både Rikke og hendes far og træner Torben Rønholt til at smide medicin og astmagener.

Siden barndommen har Torben Rønholt været plaget af astma. Derfor kan det virke lidt selvmodsigende, at han foruden sit arbejde som gymnasielærer i biologi også underviste i idræt. Men han havde altid været glad for sport, spillet basketball på eliteplan og sidenhen været træner i sporten, bl.a. som landsholdstræner i en årrække. Med hensyn til astmaen er han sikker på, at den megen sport i hvert fald ikke har været til ulempe.

– Da jeg i en periode trappede ned med sporten, blev gift og fik børn, havde meget arbejde og levede et ret stresset liv, kom astmaen væltende igen, fortæller Torben Rønholt.

– Jeg prøvede næsten alle de alternative behandlinger, der fandtes, men der var ikke rigtig noget, der bed på mig. Akupunktur og zoneterapi hjalp nogle gange lidt, men ikke rigtigt, det kom hurtigt igen. Til sidst måtte jeg til lægen: Giv mig alt, hvad du overhovedet har, der kan hjælpe, nu går den ikke længere!

Så han fik alle de gængse astmamediciner -forebyggende steroid-spray samt de udvidende Bricanyl og Serevent.

– De holdt ganske rigtig symptomerne delvis væk, min astma var “velbehandlet“, som det hedder i dagens Danmark. Nu bor vi jo dejligt her i en skov uden for Allerød, men jeg kunne ikke tage en god løbetur uden visse problemer, og jeg var ofte meget træt.

Fortsatte atletik med Buteyko

Samtidig gik Torbens adopterede datter Rikke hen og fik astma. Da hun var 16, fik hun en meget voldsom mononukleose, hvad der bl.a. udløste vejrtrækningsproblemer.

– Hun var meget glad for atletik allerede på det tidspunkt, trænede hårdt, hvad man jo skal som løber. Men nogle gange bevirkede hendes anstrengelsesfremkaldte astma, at hun i forbindelse med træning og konkurrencer måtte ligge længe på jorden og gispe efter vejret, og det bekymrede os selvfølgelig meget.

Rikke blev student og fik et atletik-scholarship til et college i Florida. Det fugtigvarme klima derovre bekymrede forældrene, da det jo ikke ligefrem er befordrende for en astma. Hun klarede sig dog igennem, fordi hun også var begyndt at tage medicin.

Australien og Buteyko

Rikke nåede at blive færdig med sit college -det sidste halve år ville hun lave en opgave i Australien. Hun havde fået en australsk kæreste. Torben Rønholt og hans kone, Helle, ville gerne dels se det fjerne kontinent, dels se til datteren. Så hele familien tog orlov et år og rejste i 1999.

– Jeg havde stadig kufferten fyldt med astmamedicin, husker Torben Rønholt.

– Min læge havde forsynet mig med medicin til et helt år, samt fornøden dokumentation, så jeg ikke skulle blive arresteret som smugler.

Vel ankommet til Canberra læser Torben en dag i en lokalavis. – Jeg ser en annonce med overskriften: ASTMA. Det handlede om en åndedrætsmetode, som hed noget med Buteyko, og som hævdedes at have dokumenteret virkning. Man kunne tilmelde sig kursus, og hvis man ikke oplevede virkning af det, fik man sine penge tilbage. Jeg ringede til Rikke, der boede i nærheden. Det her skal vi prøve! sagde jeg.

Buteyko-undervisning

Rikke og Torben mødte op til kurset, hvor underviseren var en tidligere fysioterapeut, der havde arbejdet på lungeafdelingen på et hospital i Sydney, og som selv havde to børn med astma. Hun havde lært metoden af en russisk behandler, der var kommet til Australien. Hendes børn var blevet fuldstændig helbredt.

Kurset hjalp fantastisk hurtigt. Først på Rikke, der i løbet af tre uger ikke tog mere medicin og kunne løbe op ad de højeste bakker uden problemer. Torben, der jo gennem mange år havde taget væsentlig mere medicin, fik lagt en nedtrapnings-procedure og var i løbet af fem måneder medicinfri.

– Jeg har ikke spurgt min læge om medicin siden 1999. Hvis du spørger, hvor meget jeg har taget i forhold til dengang, så er det én procent. Kun i ganske få tilfælde, hvor jeg har været kraftigt forkølet. Og jeg kan løbe og motionere uden besvær.

Træk vejret mindre!

Buteyko-metoden handler groft sagt om at dæmpe vejrtrækningen. Teorien går på, at stort set alle mennesker har en vis grad af hyperventilation. Alle fysiologibøger er enige om, at vi bør have en hvileventilation ud og ind af lungerne på fem-seks liter i minuttet. Men almindelige, moderne mennesker er ofte oppe på 10-12 liter i minuttet – eller mere – og astmatikere ofte 14-15 liter, vel at mærke når de ikke har astmaanfald.

Medvirkende til denne “kroniske“ hyperventilation kan være hele vor livsform, forklarer Torben Rønholt.

– Stress, manglende restitution, ensidig kost, sygdom, som bliver bekæmpet, men måske ikke får lov at bekæmpe sig selv. Masser af ting som gør, at mange mennesker har højere ventilation, end de burde have.

Erfaringerne og sin viden om Buteyko bruger Torben Rønholt nu personligt til at undervise i metoden. For når man én gang selv har prøvet både at have og slippe for astmaen, bliver det nærmest en livsopgave at udbrede budskabet.


Buteykos metode fjerner den kroniske skjulte hyperventilation, som er skyld i, at den kemiske balance i kroppen er blevet forrykket. Ved langsomt at ændre på sit åndedræt øges det generelle niveau af C02 i kroppen. Dette afslapper glatmuskulaturen og forbedrer samtidig iltoptagelsen i vævene.

Buteykos metode er generelt gavnlig for de fleste mennesker med kroniske livsstilssygdomme, men gode resultater ses umiddelbart især hos personer med luftvejs-og søvnrelaterede symptomer.

Der findes en serie cd’er på engelsk med vejledning i Buteyko-terapien. Torben Rønholt anbefaler dog den personlige vejledning – i hvert fald som supplement – da man ellers let løber ind i uforudsete problemer. Rønholt har planer om at producere og udgive en dansk CD med Buteykos metode. Man kan få mere at vide på www.Buteyko.dk


Russeren Konstantin Buteyko opdagede denne sammenhæng lige efter Anden Verdenskrig. Han havde studeret medicin og iagttaget en masse mennesker og bemærket, at når de nærmede sig døden, begyndte de at hyperventilere.

Buteyko begyndte at eksperimentere og fandt ud af, at han også selv gik og hyperventilerede. Han prøvede at regulere sit åndedræt og fandt, at bl.a. hans blodtryk blev reguleret tilbage til det normale, efter at det havde været for højt. Myndighederne stillede sig positivt, han fik bl.a. et laboratorium til rådighed og fremkom med sin teori om, hvordan man kan korrigere sit åndedræt, og hvilken betydning det har.

Men i det gamle Sovjetunionen skulle man ikke stikke næsen for langt frem. Laboratoriet blev lukket, og først efter cirka 30 år kom Buteyko til værdighed igen. Metoden blev faktisk anerkendt i det gamle Sovjet i 1983. En australier, som var kommet til Rusland og var blevet indlagt og behandlet, fattede så stor interesse, at han sponserede, at to russere kunne komme til Australien og undervise. Det var den ene af disse to, Torben Rønholts terapeut havde lært faget af.

Forrige artikelFolinsyre

Næste artikelD-vitamin og lungefunktionen