Opskrifter

Butternutsquash med sorte oliven

9. marts 2021

2 personer

Det skal du bruge

1 butternutsquash

1 stor håndfuld sorte oliven af god kvalitet

100 g flødeost

2 spsk olivenolie

salt

Sådan gør du

Lad bålet brænde op til flammer og gløder. Smid butternutsquashen direkte i gløderne og lad den branke overalt i ca. 30-40 minutter afhængigt af størrelsen. Tjek mørheden ved at prikke i den med en kniv.

Imens knuses de sorte oliven med bladet på en kniv, og stenene fjernes.

Tag butternutsquashen ud af gløderne og skær den brændte del af. Flæk den fra top til bund og skrab kerner og fibre ud med en ske.

Læg de varme halve butternutsquash på et fad med et par store skefulde flødeost ovenpå, anret de knuste oliven oven på flødeosten. Dryp med olivenolie og krydr med salt.

Fra bogen “Grøn bålmad” af Eva Helbæk Tram og Nicolai Tram.

Forrige artikelGrøn – og sort – mad i bålet

Næste artikelNyt forskningsprojekt: Bønner og ærter skal bruges i klimakampen