Krop

Sådan kan slidte led smøres og genopbygges

Foto: Shutterstock
4. maj 2020

For nogle bliver det naturligt at starte dagen med lidt smertelindrende medicin for at afhjælpe værkende led. Men piller som panodil løser ikke problemet – de skjuler det bare. Vil man smerterne til livs, kræver det at man arbejder med årsagerne og genopbygger og smører de slidte led.

Der er gode ting ved at blive ældre. Stive og ømme led er ikke en af dem. Men det er et vilkår for mange danskere. Ifølge Gigtforeningen led 300.000 danskere af slidgigt i 2013, mens man mener, at op imod 850.000 lider af slidgigt, hvilket gør det til den mest udbredte gigtsygdom. Når leddene gør ondt, kan det være fristende at ty til smertelindrende medicin, hvilket mange bruger dagligt eller ugentligt. Ifølge en rundspørge foretaget af Wilke på vegne af Avisen.dk i slutningen af 2018 svarer hver fjerde smerteplagede lønmodtager, at de tager smertelindrende medicin ugentligt for at komme gennem arbejdsdagen. Hver femte tager medicin dagligt.

Det kan være alt fra piller med paracetamol som panodil til kodein, tramadol, ketogan eller fentanyl. At danskerne hurtigt griber til pilleglasset, er forståeligt – især hvis man har et fysisk krævende arbejde – men man bør tage midlerne med omhu. De kan nemlig have bivirkninger såsom kvalme, opkast og kløe, ligesom der er risiko for at udvikle afhængighed af medicinen. Slutteligt er smertelindrende medicin ikke en kur, men symptombehandling.

Vil man smerterne til livs, kræver det, at man arbejder med årsagen, som for mange er en kombination af slid og inflammation. To ting, som man faktisk kan gøre noget ved med simple midler.

Slidgigt skyldes flere ting. Som navnet antyder handler sygdommen blandt andet om slid. Mere specifikt slid på brusk og væv omkring leddene. Sliddet ødelægger brusken, og det resulterer i smerter fra skurrende og knasende led, samt inflammation, som yderligere forstærker symptomerne. Smerterne kan variere i styrke fra person til person og fra dag til dag. På de dage, hvor kroppen virkelig værker, er det naturligt at ville ty til pilleglasset med panodiler.

Men man bør i stedet se på, hvad man kan gøre, for at genopbygge det, der er forsvundet, for dermed at fjerne kernen til problemet.

Læs også: Enkle øvelser i dagligdagen til at styrke led og knogler

Genopbyggende glucosamin

Det kan desværre ikke lade sig gøre at rejse tilbage i tiden og passe bedre på sin krop fra start, men det kan faktisk godt lade sig gøre at få noget af det tabte tilbage. Forskning viser nemlig, at lægemidlet glucosamin kan både forsinke nedbrydningen af brusk i leddene, samt give kroppen mulighed for at genopbygge det tabte.

Glucosamin virker ved at tilføre kroppen de byggesten, som skal bruges i genopbygningen af brusk, samt hæmme de enzymer, der nedbryder kollagen i brusken.

Studier viser, at mennesker med slidgigt kan forhale nedbrydningen af brusken væsentligt ved at tage daglige tilskud af glucosamin sammenlignet med placebo. Det viser sig også, at lægemidlet mindsker risikoen for at skulle have foretaget en ledudskiftende operation, ligesom det giver en længere og mere stabil smertelindring. Det blev blandt andet påvist i et studie, hvor man sammenlignede glucosaminsulfat med ibuprofen hos 40 patienter i otte uger. I de første to uger oplevede ibuprofen-gruppen den største lindring, men ved studiets afslutning, var det gruppen, der havde fået glucosamin, som oplevede klart færrest smerter.

Læs også: Naturlig mad for knogler og led

Så glucosamin er godt. Men der findes flere former for midlet, og der er stor forskel på, hvor virksomme de er. Der findes overordnet to former for glucosaminprodukter. Glucosaminsulfat, som brugt i førnævnte studie, og glucosamin-hydroklorid. I glucosaminsulfat er glucosaminen parret med svovl, som gør, at det faktisk kan trænge ind og virke, der hvor det skal. Hydrokloridformen har ikke denne hjælpemakker og præsterer væsentligt dårligere i forskningsresultater.

Så gå efter en sulfatform. Men det er desværre ikke gjort med det. For i mange lande bliver glucosaminsulfat solgt som et kosttilskud – hvilket der ikke er noget problem med som sådan – men som betyder, at der kan være store forskelle i kvaliteten i produkterne. Derfor kan man med fordel gå efter et dansk produkt, da glucosamin herhjemme er kategoriseret som et lægemiddel, og derfor underlagt strengere krav til kvalitet og ensartethed.

Fiskeolie og frie fedtsyrer

Når der så er styr på at stoppe nedbrydningen af brusken, kunne man egentlig godt stoppe der. Men der kan være en fordel i at kombinere glucosaminsulfat med omega 3 fedtsyrer. Slidgigt skyldes, som allerede nævnt, nemlig både ødelagt brusk og inflammation. Nyere forskning, hvor man har taget anderledes scanningsmetoder i brug, understreger faktisk hvor stor en rolle inflammationen også spiller. Og selvom glucosamin også afhjælper det, ved at stoppe nedbrydningen af kollagen i brusken, kan det være en god ide at supplere behandlingen med antiinflammatoriske midler som netop omega 3.

Læs også: Fiskeolie: Fantastiske dråber mod inflammation

Omega 3-fedtsyrer er essentielle. Det betyder, at de skal tilføres gennem kosten. Den bedste kilde til omega 3 er fisk eller fiskeolie, og vi vender tilbage til hvorfor omega 3 er så godt, men først ser vi lidt på, hvad man skal være opmærksom på, hvis man vil supplere kosten med en fiskeolie – noget, der kan være en rigtig god ide, da mange ikke får tilstrækkeligt fisk til at dække kroppens behov.

Der findes nemlig et hav af olier på markedet, som kan være af svingende kvalitet. For der kan være stor forskel på, hvor meget omega 3, der faktisk er i produktet. I nogle kapsler er det faktisk kun 10 procent af indholdet, der er omega 3-fedtsyrer.

Så gå efter en ren omega 3 olie med et højt indhold af fedtsyren. Men alt det kan jo i princippet være lige meget, hvis ikke kroppen også formår at optage fedtsyrerne. I langt de fleste fiskeolier findes fedtsyrerne i en form, som kroppen skal omdanne, før de kan bruges. Det kan kroppen som oftest godt, men processen medfører et tab. Hvis man lider af nedsat fedtoptagelighed, kan man risikere, at det er en meget lille del af fedtsyrerne, der faktisk kommer fra tarmsystemet og ud til leddene, hvor de skal lindre.

Derfor er optagelighed også en vigtig faktor, og der findes faktisk kun et produkt på markedet, hvor fedtsyrerne allerede fra start er i en optagelig form, og det er Bio-Marin Plus fra Pharma Nord. Så vil man sikre sig, at få det maksimale ud af sit produkt, kan det være en fordel at vælge dette.

Eskimoerne viste vejen

Så tilbage til, hvorfor man i det hele taget bør tage fiskeolie, hvis man lider af gigtrelaterede eller inflammatoriske smerter.

Omega 3-fedtsyrer spiller en afgørende rolle i kroppens regulering af inflammation, som er linket til mange forskellige sygdomme, herunder gigt. Man blev for første gang opmærksom på sammenhængen i 1980’erne, hvor en gruppe forskere udførte epidemiologiske studier blandt eskimoer på Grønland. Her blev det tydeligt, at når man sammenlignede eskimoerne med mennesker i andre europæiske lande med samme køn og alder, så havde eskimoerne væsentligt færre tilfælde af autoimmune og inflammatoriske sygdomme.

Læs også: Sådan kan du tanke op på livets klippekort

De fund vakte forskernes interesse og ledte til yderligere undersøgelser, som viste, at en kost med et højt indhold af omega 3-fedtsyrer, så ud til at dæmpe kronisk inflammation. Senere har det blandt andet vist sig, at fedtsyrerne DHA og EPA, som er to af de tre omega 3-fedtsyrer, har antiinflammatoriske egenskaber, fordi de påvirker kroppens produktion af flere antiinflammatoriske enzymer.

Der er lavet flere kliniske studier, som påviser de positive effekter hos mennesker, som lider af smerter grundet inflammation. Størsteparten er lavet på leddegigt patienter.

I et studie indgik 49 kvinder og 11 mænd med leddegigt. I tre måneder fik de enten et dagligt tilskud med omega 3 eller placebo. Efter forsøget viste det sig, at der var signifikante fordele ved tilskuddet, og at det også kunne mindske behovet for smertestillende medicin.

En metaanalyse, som så på effekten af tilskud i 17 forskellige randomiserede kliniske studier af forskellig længde, fandt også, at omega 3-fedtsyrer givet dagligt i minimum tre måneder så ud til at have gavnlige effekter på ledsmerter som skyldes leddegigt, inflammatorisk tarmsygdom og menstruationssmerter.

Der er lavet et hav af denne slags studier, som alle peger på, at dagligt indtag af omega 3-fedtsyrer både mindsker behovet for symptomlindrende medicin, mindsker hævelse i leddene og reducerer stivhed og ømhed.

Der er mange gode ting ved at blive ældre, men de fleste vil nok være enige i, at smerter ikke er en af dem. Hvor stor effekt man kan opnå ved daglige tilskud med genopbyggende glucosamin og antiinflammatorisk omega 3, er svært at sige. Men har man smerter og begyndende slidgigt eller er plaget af sygdommen, er der god evidens for, at det i hvert fald er værd, at give det et skud. Og helt ærligt, hvad har du at miste?

 

Kilder:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4965662/

https://journals.lww.com/jclinrheum/fulltext/2017/09000/omega_3_fatty_acids_in_rheumatic_diseases__a.6.aspx

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK74220/

https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1185/03007998209112375?src=recsys

https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1185/03007995.2016.1154521?src=recsys

https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1185/03007995.2015.1027183

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4649492/

Forrige artikelRedaktøren er tilbage på kontoret – det føles mærkeligt

Næste artikelHar du besværet vejrtrækning? Corona? Disse øvelser kan du lave hjemme