C-vitamin er brændstof til immunsystemet, og senest har der været fokus på den vigtige askorbinsyre i forbindelse med behandling og forebyggelse af Covid-19. I Kina er intravenøs C-vitamin en udbredt behandling til indlagte med virussygdommen, og i Danmark har en borgergruppe samlet underskrifter nok til, at Folketinget skal tage stilling til et lignende tilbud i dansk coronabehandling.
Heldigvis er det stadig de færreste af os, som har været smittet med coronavirus. Men vi ved godt, at C-vitamin er vigtigt for os, og mange har tiltro til et massivt tilskud af vitaminet som forebyggelse af almindelige virusinfektioner eller forkølelser.
Det er velkendt, at det nærmest er umuligt at tage en overdosis C-vitamin, og derfor kan man uden tøven give sin krop en intensiv kur, når man mærker sygdom i kroppen.
Men meget peger i retning af, at C-vitamintilskud kan have helbredende virkning på andet og mere end en begyndende snue.
Vi mennesker kan ikke selv producere C-vitamin i kroppen, og derfor er vi afhængige af at få det gennem kosten. Uden C-vitamin kan man udvikle den alvorlige sygdom skørbug, som i tidligere tider var en plage bl.a. hos søfolk, som var på ensidig og vitaminfattig kost gennem lange perioder.
C-vitamin findes især i frugt og grønt, og med normale kostvaner er vores basale behov dækket. Men i de senere år har stadig mere forskning koncentreret sig om effekten af C-vitamin på udviklingen af forskellige kræftsygdomme, efterhånden som man kortlægger sygdommenes årsager på celleniveau.
F.eks. har man i flere år kendt til, at patienter med kræft i blod og knoglemarv typisk har meget lave niveauer af C-vitamin i blodet. I laboratorieforsøg er det påvist, at celler med disse kræfttyper går til grunde, når den almindelige kemoterapi tilføjes tilskud af C-vitamin.
C-vitaminet har virkning som en katalysator, og selvom det tilsættes i beskedne mængder, gør det behandlingen markant mere effektiv.
Tilskud af C-vitamin har også potentiale til at hæmme udviklingen af blodsygdommen MDS, ofte kaldet præleukæmi. MDS ses især hos ældre mennesker, og der er en overvægt af rygere. Men der er også en overrepræsentation af mennesker, som tidligere har været i kemo- eller strålebehandling for en anden kræftsygdom.
Læs også: Sebastian Klein mistede begge hans forældre til kræft, og knækkede som menneske
Effekten af denne type behandling er bl.a. undersøgt af forskere på Rigshospitalet – både i laboratorieforsøg og på en mindre patientgruppe. Et større forskningsprojekt med 200 deltagere skal skabe mere evidens for forskerne, så de kan slå fast, hvordan C-vitamin påvirker både raske celler og kræftsyge celler.
En del af udfordringen er nemlig, at måling af C-vitaminniveau kan være upålidelig i forbindelse med standardbehandling. Derfor er det vigtigt at have fokus på hver af disse målinger, når der er tale om et flerårigt forskningsprojekt, som har til formål at fastlægge nogle generelle mekanismer.
Årsagen til forskningen er naturligvis, at man har positive forventninger til C-vitaminets virkning på kræftceller – selvom der stadig er mange mekanismer på celleniveau, man endnu ikke til fulde kan forklare.
Dyreforsøg fra udlandet har dog dokumenteret sammenhæng mellem kræft og C-vitaminmangel. Dels at laboratoriemusene hurtigere udviklede AML (akut myeloid leukæmi), når de manglede C-vitamin, men faktisk også at tilskud af C-vitamin kunne dæmpe udviklingen af AML, selvom sygdommen allerede var opstået.
Hos mennesker med kræft i blod og knoglemarv er der ikke påvist effekt af C-vitamin alene. Lægerne benytter vitaminet til at styrke virkningen af den kendte kemoterapi.
Mens C-vitamin ved de ovennævnte cancersygdomme indtages som tilskud, kan det ved andre typer kræft benyttes som indsprøjtning i langt, langt større koncentrationer.
Denne behandling blev først introduceret i 1970erne ved et meget omtalt forsøg med terminale kræftpatienter. Patienterne så ud til at opleve markant virkning. Men da andre forskere efterprøvede metoden i andre projekter, udeblev effekten. Der blev sat spørgsmålstegn med metoden bag resultaterne, og de fleste kræftlæger afskrev behandlingen.
I de senere år har ny forskning imidlertid beskrevet, hvad der sker på celleniveau ved en række kræftsygdomme, når de udsættes for store mængder af farmakologisk C-vitamin, som sprøjtes direkte ind i cancervævet. Resultaterne både i laboratoriet og med levende patienter er meget lovende.
I laboratoriet har man klarlagt, at mange typer kræftceller har et højt indhold af jernioner. Jernionerne er produktet af en proces, som sættes i gang, når cellerne rammes af kræft – og disse ioner bliver en åben dør for C-vitaminterapien. C-vitamin går nemlig i forbindelse med jernionerne på en måde, som resulterer i kræftcellens død. De raske celler har et lavt indhold af jern og bliver ikke påvirket af C-vitamininjektionen.
Teknikken er afprøvet klinisk på kræftpatienter, hvor det blev konstateret, at de høje doser kun skabte meget banale bivirkninger, selvom indsprøjtninger indeholdt op til 1.000 gange anbefalet dosis af C-vitamin.
Læs også: Kom godt gennem et kræftforløb
Endnu er der ingen dokumentation for, at C-vitaminindsprøjtningerne altid kan forlænge overlevelse, og slet ingen dokumentation for at den kan helbrede kræft. Nye forsøg er sat i gang, men resultaterne er endnu ikke klar.
Mens C-vitaminet i de ovennævnte forsøg benytter jernioner som sin adgang til at nedbryde kræftceller, er der i andre injektionsforsøg set lignende gavnlig effekt – men på baggrund af en anden, kemisk reaktion på celleniveau.
Det skete i et dyreforsøg, hvor mus blev påført tarmkræft. Injektion af C-vitamin stoppede væksten af kræftsvulster, da vitaminet startede en proces i kræftcellen, som forhindrede den i at optage ny næring.
Ved injektion af C-vitamin benyttes doser, som svarer til, at en patient skulle spise kassevis af appelsiner hver dag eller hver uge. Eller flere bøttefulde af C-vitamintilskud.
På grund af de ufuldendte forskningsresultater er der i dag ikke nogen kræftlæger, som anbefaler os at spise store mængder af C-vitamin for at forebygge cancer. Der er endnu ikke nogen forskning klar, som kan dokumentere en forebyggende effekt.
Men samtidig kan man jo tænke sit. Når vi ved ovenstående tre ting; at én gruppe kræftpatienter har meget lave niveauer af C-vitamin, at andre typer kræft selvdestruerer ved injektion af C-vitamin og at der er øvrigt ikke er konstateret nogen alvorlige bivirkninger ved selv meget høje doser af C-vitamin. Vi ved disse tre ting, og vi er i øvrigt bevidste om, at C-vitamin er en stærk antioxidant, som bl.a styrker immunforsvaret og blodkarrene.
Så er det i grunden en betryggende tanke, hvis man er sikker på sit niveau af C-vitamin. Det giver en god fornemmelse – og i øvrigt også mere energi – hvis man ligger over i stedet for under gennemsnittet med kroppens indhold af den vigtige askorbinsyre.
Læs også: Fem forbyggende mod kræft
Du skal være opmærksom på, at C-vitamin hele tiden udskilles af kroppen, fordi det er vandopløseligt. Det lagrer sig altså ikke i lang tid i kroppen, så selvom du spiser tre appelsiner den ene dag, kan du komme i midlertidigt underskud allerede den næste dag, hvis kosten den dag er lav på C-vitamin.
Det er en af årsagerne til, at du med fordel kan tage tilskud af C-vitamin hver dag. Vitaminet indgår i så mange processer i kroppen – både vedligeholdende og direkte forebyggende for sygdom – at det er fornuftigt at være på den sikre side.
Men vitaminet er flygtigt, så også her er kvalitet vigtigt. Flygtigheden gælder under produktionen, hvor tabletter risikerer at miste kraft, allerede før de kommer i bøtten, og det gælder derhjemme, lige så straks du har skruet låget af og udsætter tabletterne for ilt, varme og lys.
Det er der tænkt på i et tilskud som C-vitamin Syreneutral fra Pharma Nord, som er pakket i beskyttende blisterpakninger, efter at være blevet kontrolleret for at indeholde den korrekte mængde. Den består af calcium-L-ascorbat, der er skånsomt for maven, hvilket er godt, når C-vitamin tages i større mængder.
I Danmark kan C-vitamin købes både som kosttilskud og lægemiddel. Kosttilskud sælges typisk som et produkt til vedligeholdelse af normale funktioner som immunforsvaret, collagendannelse og energidannelse.
Når produktet er et lægemiddel, som for eksempel Bio-C-vitamin, så bruges det til at forebygge C-vitamin-mangel, der kan opstå ved oxidativ stress i forbindelse med alvorlige betændelsestilstande, læsioner og forbrændinger. Rygning påvirker også kroppens indhold af C-vitamin.