Kan C-vitamin kurere en forkølelse? Eller kan du undgå forkølelse, hvis du får rigeligt med C-vitamin? Det har været diskuteret i omtrent 70 år. En ny metaanalyse bringer os en anelse tættere på et svar.
En forkølelse kan udløses af op mod 200 forskellige vira. Symptomerne er som oftest rindende næse, træthed, nyseri og ondt i halsen, men røde øjne, hovedpine og feber kan også følge med.
En metaanalyse er en analyse af en række analyser indenfor samme område. I den nye metaanalyse, der er et såkaldt Cochrane Review, har man blandt andet analyseret på 29 tidligere undersøgelser af C-vitaminets præventive virkning på forkølelse. Dermed har man haft data fra intet mindre end 11.306 forsøgspersoner. Alle tests er udført med en testgruppe, der har fået placebotabletter, mens de øvrige har fået mindst 200 mg C-vitamin dagligt. Det er godt og vel det dobbelte af det anbefalede daglige indtag. Det medfører dog ingen sundhedsfare, da kroppen selv skiller sig af med et overskud af C-vitamin igennem urinen.
24 undersøgelser, der er udført med almindeligt sunde og raske mennesker, viste stort set ingen præventiv effekt.
Men de sidste fem undersøgelser, der blev udført på marathonløbere, atleter og militærfolk med høj fysisk aktivitet, dykkede risikoen for at få en forkølelse med 50 pct, når indtaget af C-vitamin lå over 200 mg dagligt. Det kunne altså tyde på, at C-vitamin har en effekt mod vira hos mennesker i stressede og pressede situationer.
Det skal dog nævnes, at det statistiske usikkerhed er en smule mere udtalt, da de sidste fem undersøgelser omfattede 598 testpersoner, hvor der 24 øvrige undersøgelser, der som nævnt ikke viste nogen effekt, omfattede 10.708 testpersoner.
Men hvad så når du har fået forkølelse? Kan det så betale sig at få ekstra C-vitamin? Det kunne det tyde på. I en anden del af undersøgelsen tjekkede man 31 studier med samlet 9745 forkølelser. Her viste det sig, at ekstra C-vitamin kunne begrænse sygdommen med gennemsnitligt otte pct. Patienterne blev altså raske otte pct hurtigere med hjælp fra C-vitaminet. Hos børn var det tilsvarende gennemsnit på 14 pct.
Det var i 1930’erne, at C-vitaminet blev identificeret, og det bev særlig populært som kosttilskud i 1970’erne, da den amerikanske kemiker Linus Pauling i 1970 skrev “Vitamin C and the common cold”, hvori han anbefalede, at det anbefalede daglige indtag af C-vitamin blev skruet kraftigt i vejret. Han var blevet gjort opmærksom på C-vitaminets mulige indvirkning på forkølelser fem år tidligere, og da han selv led af hyppige forkølelser, begyndte han sammen med sin hustru at indtage to gram dagligt af vitaminet.
Det virkede tilsyneladende på Linus Pauling, for han valgte i 1970 at bruge fire undersøgelser til at dokumentere C-vitaminets virkning på rindende næse og røde øjne.
Linus Pauling argumenterede i begyndelsen for, at det anbefalede daglige indtag af C-vitamin blev skruet op fra 60 mg til 200 mg. Men siden accelererede hans begejstring for vitaminet, så han selv tog 12 gram dagligt og skruede op til 40 gram, hvis han mærkede en forkølelse undervejs. Mange forskere har siden sat spørgsmålstegn ved effekten af så høje doser, og nye undersøgelser viser da også en øget risiko for nyresten, når den daglige dosis overstiger 1-2 gram i en længere periode.
Linus Pauling døde i 1994 i en alder af 93, så han er vel et meget godt eksempel på, at store mængder C-vitamin ikke er farligt. Alligevel har instituttet, der bærer hans navn, The Linus Pauling Institute i Oregon, modificeret hans C-vitamin-anbefalinger betragteligt. De skriver i dag, at Linus Paulings anbefalinger var baseret på “teoretiske argumenter”.
Linus Pauling er i øvrigt den eneste, der har modtaget to Nobelpriser i to forskellige kategorier. Han fik Nobelprisen i kemi i 1952 og Nobels Fredspris i 1962 for sit arbejde mod atomprøvesprængninger på jordoverfladen.
Kilder: Linus Pauling Institute, The Cochrane Library.