Der bliver snakket meget om CBD-olie i hudplejeprodukter de seneste år. Men kan CBD også noget for huden, eller er det bare blevet hypet, fordi man skulle finde på noget nyt, der kunne fange vores interesse? Hvad er i øvrigt hampeolie, hampefrøolie og CBD. Er der forskel? Spoiler alert.. ja, det er der!
Sådan en omdiskuteret plante – hampplanten. Planten har været brugt igennem tiderne til at fremstille tøj – og andre stoffer… Netop det sidste har betydet, at man på et tidspunkt skar alle hamptyper over én kam og forbød dem. Men historisk er hampstilkene blevet brugt til at fremstille papir og reb, ud over at blive brugt til fremstilling af tøj. Man mener, at dyrkning af hamp startede helt tilbage i år 8.000 f.Kr., og at der i Kina så langt tilbage som 2.800 år f.Kr. blev produceret reb og papir af hamp.
Hampplanten var en meget vigtig afgrøde, da den ikke mindst er blevet brugt til mad. Dens frø er meget næringsrige og indeholder essentielle fedtsyrer i en meget balanceret afstemning af flerumættede, enkeltumættede og mættede fedtsyrer. Samtidig kunne man bruge stilkenes fibre til at fremstille tøj, reb og papir osv. Planten er meget taknemmelig at dyrke – næsten som brændenælder – og med så mange gaver og anvendelsmuligheder.
Hamp er også blevet dyrket som en væsentlig afgrøde i Danmark, da den trives rigtig godt i vores klima. Det blev dog forbudt at dyrke alle arter af hamp i 1961 pga indholdet af THC (tetrahydrocannabinol).
Med speciel tilladelse af Landbrugsstyrelsen kan man i dag dyrke industrihamp til foder, frø, vildtafgrøde, kosmetik, fødevarer og kosttilskud. Og medicinsk cannabis til receptpligtig medicinsk behandling af specifikke lidelser. Det blev tilladt at dyrke hamp igen i 1998, men kun de sorter, der har et lavt indhold af THC (max. 0,2%).
Det er jo altid interessant, når der pludselig bliver talt om den “nye” ingrediens. I nogle år har de dygtige og nørdede hudplejeskribenter allerede skrevet om den mulige gavnlige effekt af CBD-olie (cannabinol) i hudpleje.
Da man begyndte at interessere sig for CBD i hudpleje, var der ikke lavet undersøgelser eller officielle beskrivelser af, hvilken effekt det havde på huden. Heller ikke i hvilke mængder og kvalitet. Længe måtte man også kun bruge stængler og blade fra planten, men størstedelen af CBD findes i blomsten.
I 2020 blev det fastslået, at man igen i EU måtte bruge CBD fra hele cannabisplanten, og der blev kigget på, hvad CBD-olie kan præstere på huden. Nye undersøgelser dokumenterede, hvad man nu må anprise, at CBD og hampeolie kan for huden. Den regnes ikke længere for at være narkotisk, da den næsten ingen THC indeholder, og selv hvis man spiser CBD-holdige cremer, vil man intet kunne mærke.
I EUs ingrediens-database står der nu efter studier på CBD og hampeolie/frø, hvilken effekt man må anprise. For CBD er det skin protecting, antioxidant, anti-sebum og skin conditioning.
For hampeolie/hampefrøolie er det skin conditioning og skin conditioning – emollient (blødgørende). Altså balancerende og blødgørende.
Det har vist sig, at den rette mængde CBD og hampeolie både er virkelig gavnlige og på samme tid aktive og skånsomme for huden, fordi de arbejder sammen med hudens naturlige receptorer.
De andre cannabinoider i Cannabis Sativa arbejder sammen med CBD, der også medvirker til balancen for vores hud. CBD især arbejder helt sammen med vores eget endocannabinoide system og er derudover meget rig på vitaminer som A, B, C, D og E.
Vidste du i øvrigt, at modermælk også indeholder cannabinoider? Det stimulerer vores cannabinoide receptorer CB1 og CB2 i kroppen, som bl.a. styrker babyens immunsystem. Menneskets endocannabinoide system (ECS) menes gennem evolutionen at hjælpe kroppen til at tilpasse sig ændringer i miljøet, såvel det ydre som indre. Det vil sige, at det har været der “pænt længe” (sandsynligvis altid), men det blev først opdaget i 1980’erne.
CB1-receptorerne findes især i centralnervesystemet og CB2-receptorerne især i immunforsvarets celler, hvor en af de vigtigste funktioner (men man finder hele tiden ud af mere) menes at være at mindske inflammation, altså betændelsestilstande i kroppen.
Vi producerer selv cannabinoider i kroppen. Der findes nemlig to typer af naturlige cannabinoider.
Dem, vi selv producerer, kaldes endocannabinoider, og dem i cannabisplanten kaldes fyto(plante)cannabinoider. Så indefra og udefra. Noget vi selv har, og som kan aktiveres indefra eller med hjælp fra planter udefra. I tråd med at der findes planter i naturen for hver dårligdom vi måtte have (hvis vi ikke har nået at udrydde dem som ukrudt).
Det er så skørt og unødvendigt, at planteegenskaber for de producenter er uinteressante, fordi man ikke kan tage patent på det. Fordi det naturligvis tilhører os alle sammen.
Mange ting i naturen bliver ikke undersøgt, da det ikke kan gøres til en lukrativ forretning. Derfor forsøger nogle ofte at ødelægge de naturlige ingredienser, fjerne noget, tilføje kemiske ingredienser eller manipulere med det eksisterende.
Men man må jo hellere end gerne, ligesom i madopskrfter, bruge de planter vi er omgivet af og skabe mangfoldige retter til vores hud. Til effekt og til velvære. Ved at bevare ydmygheden overfor naturens intelligente, naturlige sammensætning og forbundethed. Og ved ikke at manipulere med de intelligente planter.
Det er godt at være på vagt overfor producenterne og gå efter dem, der er mest transparente og tillidsvækkende. Hvis man graver et spadestik dybere, kan man relativt nemt finde ud af, om de gør, hvad de siger. Altså både kærer sig om hudplejen, effekten, kvaliteten og de øvrige ingredienser.
Cannabis sativa og CBD-olien kan optræde som enten fuldspektret, bredspektret eller som isolat. Fuldspektret vil sige, at alle dele fra hampplanten er indeholdt (blomst, stængler, frø) – dog max 0,2% THC. Bredspektret er også alle dele af hampplanten – dog helt uden THC. Isolat er helt ren CBD i form af krystaller – hvilket til tider kan være fremstillet syntetisk. Hvis man som jeg har hang til det naturlige, er det her, man lige skal være vågen. Det betyder ikke, at det syntetiske ikke kan have en effekt – det er bare ikke sikkert, man ønsker det syntetiske.
CBD-olien i fuldspektret og bredspektret form har stadig sin naturlige sammenhæng med de andre plantestoffer fra Cannabis Sativa som terpener, flavonoider, aminosyrer, essentielle fedtsyrer, andre cannabinoider og vitaminer fra planten. Isolatet er det rene CBD-molekyle. Ofte ser man også de tre forskellige former i en kombination.
Det danske mærke Hemphilia med Tina Stålung og Stine Husted Kleist ved roret har udviklet og produceret en bred vifte af hudplejeprodukter med CBD i samarbejde med en kyndig og erfaren italiensk CBD-producent. Det to år gamle firma har markedsført en spændende palet af økologiske produkter, der er baseret på økologisk dyrkede planter. Tina har nørdet med udviklingen af produkterne, og siden er Stine kommet til for at hjælpe med videreudviklingen af Hemphilia, så det når længere ud.
Som de selv siger, så er det både forrygende og foryngende, hvad CBD-olie kan for din hud. De forklarer, hvorfor man kan have glæde af CBD i sin skønhedspleje:
– Den helt særlige styrke ved CBD er, at den aktiverer kroppens receptorer til at udbedre skader på en helt naturlig måde. Det er en meget stærk og effektiv antioxidant, som i sig selv beskytter huden, og med stærke anti inflammatoriske egenskaber er den værdifuld i skønhedspleje. Uanset om du har tør eller fedtet hud og hår, acne, psoriasis, eksem, solskoldning, irriteret hovedbund, kan CBD gå ind og aktivere genoprettelsen af balancen.
At produkterne også indeholder hampeolie har den gode egenskab også til fedtet hud, at den trænger hurtigt ind uden at lukke porerne, blødgør uden at fedte og indeholder antioxidanter, E-vitamin og gavnlige aminosyrer.
Den økologiske CBD Extended Relief Creme er et af de produkter, som brugerne er meget glad for, da denne multicreme er meget effektiv i behandlingen af hudproblemer som uren hud, rødme, kløe, udslæt, ar og hyperpigmentering. Den stabiliserer talgproduktionen, har betændelsesnedsættende effekt, fremmer hudens naturlige heling og kan også bruges mod solskoldning og myggestik.
Flere af produkterne har været nomineret til Danish Beauty Award, bl.a. Anti-age Natcremen med hamp og CBD, der også kan anvendes på stresset og uren hud. Den er collagenstimulerende, giver glød, opstrammer, udglatter og forbedrer hudens struktur.
Hemphilia, drevet med fokus på social og klimavenlig bæredygtighed, og produkterne, er lavet i Europa.
Et andet spændende mærke, der også er lavet af passionerede mennesker, er Wetality.
Wetality består af kosttilskud og hudplejeprodukter baseret på CBD med naturlig hjælp til mennesker og i processen med omtanke for jord og miljø. Altså en helhedstanke om godt og sundt helbred for menneske og/i natur.
Wetality har full range-cannabinoider, så der er også brugt både fuldspektret, bredspektret og isolater i GMP-kvalitet (Good Manufacuring Practice) og også produceret i Europa.
I hudplejen har de to nye serummer ved navn Wetality Serum Hyaluron og Wetality Serum Retinol, hvor den første er en særlig fugtbinder og den anden ikke mindst er anti-age med ekstra A-vitamin. Men derudover har begge gode økologiske olier og CBD-oliens egenskaber for huden.
Fra Urtegården findes bl.a. en dejlig ren økologisk hampeolie, der kan bruges alene til hud og hår eller blandes i de plejeprodukter og olier, man allerede anvender.
Danske Nyborggaard har en økologisk hampefrøolie, der bruges i køkkenet og smager skønt. Lidt nøddeagtig og kan bruges i dressinger, kolde retter, i dip mm. Den kan også bruges til hudpleje.
Af cremeserier, hvor man har blandet hampeolie med andre ingredienser, har Dr. Organic bl.a. en meget populær Hemp-serie, som er 70% økologisk og spænder fra læbepomade, deo roll on til shampoo. Indholder hampeolie/hampefrø olie.
Bornholmerhampen et andet super enkelt og super lækkert produkt, der bl.a. har både en læbepomade og en balm i de smukke krukker og blid, blød konsistens. De laver også sæber, ren hampefrøolie, te og mel af de lokalt på Bornholm dyrkede planter.
Fra Cannaderm findes også en vifte af produkter med økologisk hampefrøolie og ekstrakter. Massagecremen er meget populær og et andet produkt er Cannaderms Konopka Salve til daglig forebyggelse af meget tør, ru og revnet hud hos voksne og børn.