Den syrlige citronsaft og de aromatiske olier i citronskallen og kaffir lime-bladene går fantastisk sammen med løgene og gulerødderne. Citron og limeblade giver sødme og gør grøntsagerne møre i en fart.
Til 3-4 personer som tilbehør 5 rødløg, skrællet og skåret i grove stykker 5-6 gulerødder, skåret i ottendedele på langs Fintrevet skal og friskpresset saft af 1 økologisk citron 1 knivspids vaniljepulver eller ¼ vaniljestang, finthakket ½ tsk stødt kanel 4 kaffir limeblade, finthakkede, hvis de er friske. Knust groft, hvis de er tørrede 5-6 dråber fish sauce Hav- og stensalt Friskkværnet sort peber Vend rødløg og gulerødder i citronsaft og –skal, vanilje, kanel, kafir limeblade og fish sauce samt en smule salt og peber. Grøntsagerne bliver allerbedst, hvis de får lov til at trække i marinaden i alt fra 30 minutter til et døgn, inden de kommer i ovnen.
Kom rødløg, gulerødder og al den marinade, der løber med, ned i en bradepande med bagepapir i bunden. Giv dem 35-40 minutter i en 200 grader varm ovn, til rødløgene bliver brune i kanterne. Løg og gulerødder skal stadig have en anelse bid. Fif: Kaffir limeblade bruges i asiatisk madlavning og kan købes i de asiatiske supermarkeder samt i flere større supermarkeder, hvor du finder dem sammen med de andre asiatiske specialvarer.
Opskriften er oplagt som tilbehør til kød, fjerkræ, fisk eller kikærter. Du kan faktisk konvertere opskriften til en varm kikærtesalat, hvis du vender gulerødderne og løgene med drænede, kogte kikærter, lidt jomfruolie og måske en smule grønne krydderurter, lige når løgene og gulerødderne er færdige.
Fra “Mere Køkkenrevolution fra Umahro” af Oscar Umahro Cadogan.
Forrige artikelVarm kikærtesalat med “forkertskårne” løg
Næste artikelLynsydede kikærter med porrer, gulerødder og kardemomme.