CO2: Fra kvist til kælder

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

CO2-udledning i atmosfæren er et kæmpe klimaproblem. En måde at løse det er ved at fjerne drivhusgasserne fra luften og lagre dem i undergrunden. Netop det bliver der afsat midler til i en ny aftale, der høster ros fra flere kanter.

Udledningen af CO2 kommer fra mange kilder. Afbrænding af affald, industri, trafiksektoren og kraftværker. Fælles er dog, at drivhusgasserne ophobes i atmosfæren, hurtigere end den bliver omsat af naturen, og deraf problemet. Men hvad nu, hvis man kunne fange CO2’en og lagre den under havbunden? Eller endnu bedre, hvis man kunne genanvende kulstoffet på en gavnlig måde? Det ville ikke løse alle klima- og miljøproblemer, men være et vigtigt skridt på vejen mod klimaneutralitet.

Det lyder måske futuristisk og utopisk, men det er faktisk den vej, teknologien bevæger sig. Metoden med at indfange CO2 hedder CCS, mens genanvendelsen går under betegnelsen CCU. Begge dele er netop kommet tættere på en realitet med en bred politisk aftale, der afsætter 16 milliarder til at udvikle markedet.

CCS er en nødvendig og vigtig teknologi for danske og globale klimamål, hvis vi skal holde 1,5-graders målet i live og begrænse klimaforandringerne. Derfor er det positivt, at regeringen og et bredt parlamentarisk flertal nu sparker gang i CCS i Danmark med denne aftale, siger Christian Ibsen, direktør i CONCITO.

Hvert ton tæller

Målet med den nye aftale er i første omgang at kunne indfange 0,4 millioner ton CO2 i 2025. I 2030 er ambitionen 1,4 millioner ton om året. Det vil være et væsentligt skridt mod at nå 70 procent målsætningen, men ifølge direktør i CONCITO Christian Ibsen kan og bør man sigte endnu højere. 

Tænketankens beregninger viser nemlig, at det økonomiske- og klimamæssige potentiale for CCS i 2030 er fem millioner ton. I lyset af det, så bringer aftalen os ikke i mål, og ser man i den store skala af Danmarks udledning, er CCS-bidraget også beskedent. I 2021 udleder Danmark 43 millioner ton. Det tal skal være faldet til 23 i 2030. 

Men selvom en lagring på mindre end to millioner ton langt fra kan stå alene, så understreger Christian Ibsen, at hvert ton tæller. 

Internationalt eventyr

Hos Dansk Industri glæder man sig også over den nye aftale, som faktisk er mere ambitiøs end udgangspunktet med klimaaftalen fra 2020. Organisationen fremhæver også potentialet for markedet, som aften lægger op til.

–  Kulstoffangst – og lige om lidt også anvendelse af CO2 i bæredygtige brændstoffer – rummer kæmpe muligheder for virksomhederne. Derfor har vi ventet i  spænding på denne strategi. Der er store klimagevinster i kulstoffangst, og det er et enormt marked, som er på vej til at blive skudt i gang, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi. 

Den analyse deler Dansk Energi, som desuden ser et stort eksporteventyr, der kan gavne både økonomi og klima. Hvis Danmark bliver førende i teknologien, der kan trække CO2 ud af luften og omsætte den til eksempelvis brugbart og rent brændstof, så kan det altså komme til at gavne os på flere parametre.

 Dansk klimapolitik står ved en skillevej. Vi kan vælge at spille en international klimarolle og samtidig tjene penge på det. Eller vi kan se passivt til, at andre lande buldrer afsted og snupper gevinsten, siger Martin Dam Wied, branchechef for bl.a. Power-to-X i Dansk Energi.

Power-to-X strategien dækker over andet led i aftalen, nemlig anvendelse af CO2, som regeringen er lige på trapperne med at melde ud. 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*