Coaching 2: Forandring – en udfordring

I modsætning til, hvad komikeren Jacob Haugaard lovede til folketingsvalget i 1994, kan der ikke gives nogen garantier for medvind på cykelstierne. Sådan er det også med store livsændringer, hvad vores vinder af coaching-konkurrencen, Helle, bl.a. har oplevet.

I sidste nummer påbegyndte Helle et coachingforløb á 3 sessioner, og hendes motivation for at finde en ny vej i arbejdslivet var stor før og ikke mindst efter første session. Nu skulle der sættes fokus på at arbejde med hendes drøm om at beskæftige sig med sund kost og levevis.

Anden session starter imidlertid i modvind. Nu hvor hun har taget en beslutning om, at der skal gøres noget ved sagen, melder alle forhindringerne sig. Det er ikke, fordi Helle har truffet et endegyldigt valg om, præcist hvad hendes nye arbejdsliv skal indeholde og hvilke konkrete rammer, der skal være for det. Nej, alene det, at hun har sat fokus på at arbejde med sine idéer, betyder, at både konkrete og følelsesmæssige udfordringer begynder at komme til syne.

At se sig selv i en ny rolle

Helle møder således op til 2. session med en blanding af vilje og modløshed. Hun er ikke i tvivl om, at hun ønsker en forandring. I løbet af de seks uger, der er gået siden sidste session, er hun nået frem til, “at jeg vil ikke bare have stukket opgaver ud. Det er for kedeligt!”

Denne vigtige erkendelse betyder, at Helle nu kan udelukke traditionelle jobs inden for tilberedning og salg af mad. Med en fortid som selvstændig virker det for den udenforstående helt naturligt, da Helle efter lidt forbehold siger ordene lige ud:

– Jeg vil bestemme! Jeg vil lede mit eget arbejde! Det skal være mig, der finder ud af, hvilken mad der skal laves! For Helle er det afgørende, at hun kan forestille sig selv i den nye rolle. Vi finder nogle eksempler, hvor hun faktisk er trådt i karakter, sådan som hun gerne vil.

– Jeg skal altså bare træne det lidt mere…, siger hun med et smil.

Alene forestillingen om sig selv med en anden selvopfattelse og holdning til sine omgivelser er en stor motivation for Helle. Som en film om, hvordan det vil være og måske allerede er en smule. Der kommer lys i øjnene.

Forandring på servicegenet

Helle har givet sit såkaldte “servicegen” et grundigt eftersyn siden sidste session:

– Jeg vil gerne lære fra mig og hjælpe kolleger, men det må ikke være for stor en byrde for mig. Jeg vil gerne arbejde sammen med nogen, men det behøver ikke være meget tætte og dybe relationer.

Det er tydeligt, at denne erkendelse rummer en stor lettelse for Helle. Hun har simpelthen en gang for alle erkendt, at hun bliver drænet af alt for krævende arbejdsrelationer. Hun vil beskæftige sig med mennesker, der er klar til selv at tage fat og tage imod:

– Jeg har simpelthen behov for at se resultater, lyder hendes logiske og realistiske begrundelse.

Efter en række overvejelser om modtagerne af hendes ydelser/varer, siger Helle pludselig med klarhed i stemmen:

– Jeg vil hjælpe folk via maden, altså indirekte, men ikke som f.eks. terapeut.

Vi går konkret til værks og undersøger, hvem det så er, hun vil henvende sig til. Og inden længe ved Helle, hvem det egentlig er: velfungerende mennesker med behov for sund mad – f.eks. børn i voksealderen, teenagere, der trænger til at få gode spisevaner, og sportsfolk med behov for noget særligt i kosten. Det er tydeligt for mig som coach, at denne konkretisering gør det lettere for Helle at forestille sig en mulig vej.

At stole på sin egen læring

Med afklaringen af målgruppen når Helle nu frem til, at det ikke bare vil kræve uoverkommeligt meget mht. tid og penge, men at det faktisk slet ikke vil være relevant at tage en uddannelse som kostvejleder eller -terapeut, sådan som hun hidtil har overvejet det. Men der er alligevel en modstand mod at droppe denne idé:

– Hvordan kan jeg så dokumentere for andre, at jeg kan og ved noget?

Mit modspørgsmål til hende er, om hun skal kunne dokumentere sin viden og kunnen? Det handler om at stole på sin egen læring, men hvordan kan man det? Vi undersøger tanken om at være “selvlært”. Det viser sig, at Helle faktisk altid har haft en virkelig god drivkraft til på egen hånd at læse om, undersøge og afprøve de forskellige opskrifter og “skoler” inden for feltet. Faktisk indser Helle, at hun jo allerede har prøvet at starte noget uden papir på sin kunnen – da hun etablerede sit eksisterende firma, vidste hun intet om den branche. Her er der ressourcer i massevis, tænker jeg som coach – HAPS!

Aldrig ro og tid til forandring

Det viser sig således, at den egentlige forhindring for, at Helle går i gang med sit selvstudium og sin research af mulighederne handler om manglen på tid og rum.

– Der er aldrig ro derhjemme, og jeg har virkelig svært ved at se bort fra de pligter, der ligger og venter…, indrømmer Helle.

Denne forklaring/undskyldning for fortabte drømme er måske en af (kvinde)verdenens mest kendte, men det betyder ikke, at den ikke skal tages alvorligt:

– Hvordan kan du få rum og tid til dette?

En løsning dukker pludselig op i vores brainstorm: biblioteket. Denne mulighed har mange fordele – den er gratis, der kommer ingen og forstyrrer, og stedet lugter lidt af “arbejde”. Helle siger næsten overrasket: “Det havde jeg slet ikke tænkt over – og jeg som altid har elsket at gå på biblioteket!”

Fra tankens kraft til konkret arbejde Sessionen er ved at være slut, og Helle virker både træt og styrket. Hun oplever en forvirring over alle de bolde – muligheder såvel som udfordringer, der er kommet i luften. En situation, jeg genkender både fra mange andre klienter og fra mig selv. Vi er nået det punkt, hvor tanker og idéer så småt er ved at blive vendt til konkrete løsninger. Vi opsummerer Helles opgaver lige i øjeblikket, så de er lige til at gå til:

1. sikre dig tid og rum til dit i form af aftaler med dig selv om, hvornår du tager dig det rum/den tid, du behøver til at
2. udforske emnet kost og sundhed, markedet og mulighederne for job/selvstændig virksomhed.

En såkaldt “delstrategi” er lagt, og det konkrete arbejde er i gang.

Coachingens brede perspektiv Coaching bliver ofte fremstillet som en meget strømlinet proces – bare fremad, fremad, fremad. Det er muligt, at der i nogle sammenhænge kan opstilles en umiddelbar strategi, der kun retter sig fremad. Til gengæld siger min erfaring mig, at ofte er det nødvendigt at gå fremad så at sige “med ryggen forrest”, mens du kigger bagud: “Hvad har jeg af nyttige ressourcer og erfaringer, som kan komme mig til gode, OG hvad har jeg af forhindringer og udfordringer, som skal håndteres?” I det beskrevne eksempel er Helles projekt først og fremmest at finde sin drøm – dvs. at der ikke bare skal lægges en komplet strategi fra start. Målet er, at Helle bliver klar til at lægge en strategi for realiseringen af en drøm. Lifecoachingens force er netop denne gradvise måde at finde de essentielle brikker til puslespillet. I kraft af vekselvirkningen mellem følelsesmæssig afklaring og kvalificerede ideer danner der sig en ramme for holdbare løsninger i klientens eget tempo. I mit perspektiv er coachingens overordnede formål desuden at give klienten nogle værktøjer til at foretage sådanne afklaringer på egen hånd i fremtiden – uanset emnet. Med andre ord er al coaching selvcoaching – dvs. at ikke nok med at klienten “gør arbejdet” og er den vidende part i selve coachingen, men klienten bliver bevidst om sine egne mønstre og mekanismer og indarbejder nye langsigtede metoder til refleksion, beslutning og handling.